Tidslinje Helsingør og Tikøb

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Redigeres fortløbende - senest 18.07.2022 Redaktion: Erik Stubtoft

Denne oversigt er en tidslinje med en kort beskrivelse af begivenheder og andre informationer om, hvad der skete i og med Helsingør og Tikøb (Tikøb indtil sammenlægningen med Helsingør i 1970) det pågældende år.

I kildehenvisningerne nederst i artiklen kan du se, hvorfra informationerne er hentet. Ud for hver begivenhed er så vidt det er muligt noteret et nummer i parantes.

Hvis du har informationer, som ikke findes i artiklen, er du meget velkommen til at sende forslag herom til artiklens redaktør på email fakta@helsbib.dk

årene før vor tidsregning

Ca. 7000-ca. 6400 f.kr.

  • Den ældste boplads i Helsingør er undersøgt ved Øerne. (11)

Ca.5000 f.kr.

  • En Ertebølleboplads blev fundet ved Bergmandsdal i Helsingør. (11)

År 900-1500

900-1500

  • I denne periode blev landsbyen Plejelt formentlig grundlagt. (11)

1158

  • Hornibeck nævnes, det senere Hornbæk. (11)


1164

  • Tiwitcop nævnes, det senere Tikøb. (11)


1173

  • Fiskerlejet og landsbyen Hornbæk nævnes første gang. (07)


1178

1200-tallet [[Sankt Olai Kirke er Helsingørs domkirke - og Helsingørs ældste bygning.Den blev oprindeligt bygget som en landsbykirke. Den nuværende kirke er bygget 1559. (25).

1231

  • Helsingør by nævnes første gang som en lille købstad i “Kong Valdemars Jordebog. Det oprindelige lille fisker- og færgeby lå formentlig i nærheden af det voldsted, som senere blev benævnt Flynderborg. (10) (14).
  • Flynderborg nævnes første gang. (10)

1288

  • Anlægsplads for fartøjer blev - sammen med by og borg - brændt ned af den norske Kong Erik Præstehader. (1)

1300

  • Omkring dette år nævnes Landsbyen Gurre i tilknytning til Gurre Slot. (07)

1349

  • Helsingør plagedes af en "Den sorte død". (11)

1370

1389

1426

  • Helsingør fik d. 2. juni af kong Erik af Pommern tildelt udvidede købstadsrettigheder. (05)

1429

1430

1441

  • Skt. Nikolai Kloster, et sortebrødrekloster, blev stiftet af Christoffer af Bayern. (10)

1458

  • Landsbyen Hornstrup i Hornbæk | Hornbæk Sogn nævnes første gang. (07)

1466

  • Landsbyen Mørdrup nævnes første gang. (07)

1485

1497

1499

År 1500-1600

1500

1520

  • I Karmeliterhuset blev sygehus indrettet i den bygning, der i dag indeholder Helsingør Bymuseum. (07) senere overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøje huset og udbyggede det til en prægtig lensbolig. (25)

4

1523

  • Helsingør blev ødelagt ved angreb af Hansestæderne. (11)

1534

  • Helsingør by blev ødelagt igen under Grevens Fejde. (07)

1536

1547

  • Den 11. december besluttede Kongen, at der hver lørdag skulle være torvedag i Helsingør. (10)

1554

  • Landsbyen Hellebæk nævnes som et fiskerleje og fabriksby. (07)

1555

  • Espergærde, som på den tid hed Esperegjerde nævnes som et fiskerleje. (07)

1559

1573

  • Kong Frederik 2. igangsatte ombygning af Krogen. Se også 1577. (05)

1576

1577

1583

  • Kronborgfontænen, som kong Frederik 2. havde bestilt, blev opsat. I 1658 ødelagde svenske soldater springvandet og plyndrede kunstværket for bronzefigurer. (07)

1585

  • Frederik den 2. forlangte befæstning af Helsingør. (07)

1587

  • Marienlyst Slot udført - oprindeligt som et kongeligt lystslot under navnet Lundehave. Marienlyst har fået sit navn efter

Dronning Juliane Marie, der var gift med Frederik 5. Han ejede dengang slottet.(25).

år 1600-1700

1600

1616

  • Christian 4. beordrede en bymur opført i Helsingør. Byens borgere skulle selv afholde udgifterne. Bymuren stod færdig i 1627. (07)

1625

  • Helsingør fik sin første Helsingør Postkontor/postekspedition]]. (07)

1630

1660

  • Der blev indført forbrugsafgift (konsumptionsafgift) på alle varer, der blev ført ind i og losset i Helsingør. Kontrollen foregik ved Byporte i Helsingør | byportene. (07)

1663

  • 'Slagterlauget for Helsingør' dannedes. (25)

1657

  • Danmark erklærede Sverige krig. Det førte til Karl Gustavkrigene. Sluttede i 1660. (07).

1680

  • 'Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer' i Helsingør blev oprettet ved kongelig privilegium. (07)

1681

  • Helsingør Købstad havde 7 vindmøller, 2 havmøller og 3-4 hestemøller. (07)

1692

  • Helsingør Apothek i Strandgade 77-79 var byens ældste apotek. (07)

år 1700-1800

1710

1737

1738

  • Den første forordning om gadebelysning i Helsingør udstedtes. (13)

1744

  • Helsingør Handelsstandsforening - tidligere Kræmmerlauget - dannedes. (25)

1750

  • Smedjen i Rørtang brændte ned og blev ikke genopført. Man ved ikke, hvornår den er bygget. (07)

1752

1759

1765

  • Hammermøllen, som vi kender den i dag, blev opført i Hellebæk. Det er en gammel vandmølle. I dag er det museum.(07)(25).

1766

  • Helsingørs første havneanlæg blev bygget af staten og derefter overdraget til kommunen. (01)
  • Helsingørs kgl. Privilegerede Skydeselskab dannes. Selskabet blev i daglig tale kaldt ”Klubben”. (25)

1769 - 1771.

  • Helsingøers Kongelige allene priviligerede Adresse-Contoirs nye Efterretninger. Frem til 1798 havde Helsingør ingen (kendte) daglige aviser eller ugeblade. (07).


1798 - 1864.

  • Helsingøers kgl. privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger. Fra 1864 hed den Helsingøers Avis. (07).


1779

1782

1786

  • Den sidste af Helsingørs 6 byporte, Strandporten, blev nedlagt. (07)

1787

  • Den første folketælling i Helsingør viste 4.829 indbyggere og 3.159 i Tikøb Landsogn. (11)

1788

  • Gadebelysningen i Helsingør omfattede 88 tranlamper. (13)

1789

1792

1700-tallet

  • I slutningen af 1700-tallet kom fiskekonerne fra oplandet. De fik plads på Stengade ved Brostræde.

1796

år 1800-1900

1800

1801

  • Helsingør havde 5.282 indbyggere. (01)
  • 24 engelske skibe ankrede op ved Lappegrunden, hvorfra de beskød Helsingør og Kronborg. (11)

1808

  • Anordning om Almue-Skolevæsen i Købstadskommunerne kundgøres.

1814

  • I Helsingør findes Latinskolen, en dansk skole og en Fattigskole.

1815

  • "Helsingørs forenede Ligbærer-, Selskabs- og Broderskabsforening" stiftes. (07)

1817

  • Helsingør Theater var Danmarks ældste teater. I 1957 flyttes teaterscenen og tilskuerpladserne til Den gamle By i Århus. (07)

1820

  • Helsingør har 744 børn i skolepligtig alder (7-14 år), heraf 100 i Fattigskolen, 150 i en privat skole og 44 på Latinskolen. Det besluttes at oprette en Borger- og Almueskole til de sidste 450 børn. (Se 1822).

1822

  • En ny skole indrettes i Karmeliterklostret. Den består af Borgerskolen (betalingsskole) og Fattigskolen.

1826

1827

  • Skolekommissionen godkender 13 private skoler.

1829

1830

1833

1834

  • Helsingør havde7.122 indbyggere. (15)
  • Helsingør kommune fik indført valg til en borgerrepræsentation. Indtil da bestod byens magistrat af en borgmester og en rådmand (se Helsingør Kommunes styrelse). (07)

1835

1838

  • Den kommunale Realskole starter. Omdannes i 1883 til Latin- og Realskole - det senere Helsingør Gymnasium. (11)

1840

  • Wiibroes Bryggeri grundlægges. Ølproduktionen flyttes til Carlsberg i 1998. Derved ophørte Wiibroes produktioner i Helsingør. (07)

1842

  • Tikøb Kommune blev dannet. Blev nedlagt i 1970 og lagt ind under Helsingør Kommune. (07)
  • Tikøb Kommunes styre kaldes 1842-1867 for Sogneforstanderskab. (07)
  • Helsingør Spritfabrik etableredes. Blev nedlagt i 1919. (07)

1843

  • Ny skole etableres i Sct.AnnaGade/Kongensgade.

1845

  • Ny forordning om torvehandelen i Provisen bestemte, at landboerne måtte sælge deres produkter i købstæderne, herunder Helsingør. (10)
  • Ny skole etableres Sct. Anna Gade/Kongensgade.

1846

1847

1848

1849

  • H. N. Clausen var politiker, valgt i Helsingør. Minister uden portefølje fra 1849-1853. (07)

1850

  • Helsingør havde 8.111 indbyggere. (02)
  • Tikøb havde 6.309 indbyggere. (11)
  • Murersvendenes Syge- og Begravelseskasse blev oprettet. (02)

1851

1852

  • Det nuværende Rådhus og Arresthus i Helsingør blev opført til erstatning for det gamle rådhus på samme sted. (01)

1853

1854

1855

  • Helsingørs folketal var 9.097. (03)

1856

1857

1858

  • En handelsforening for Helsingør blev stiftet. (02)

1859

1860

  • Helsingørs folketal var 8.442. (01)

1861

1862

1864

  • Nordbanen blev etableret - en jernbanestrækning fra København over Hillerød til Helsingør. (11)
  • Helsingør Banegård på Trækbanen blev indviet. (07)
  • Omkring dette år opstod stationsbyen Kvistgaard i forbindelse med oprettelsen af Nordbanen, nævnt oven for. (07)

1867

  • Helsingør Dagblad udkom for første gang. (06)
  • Helsingør begyndte med at få lagt kloakker i alle byens gader. (10)
  • Kommunekontoret i Tikøb kommune etableres. (07)
  • Frimurerlogen "Kosmos" stiftes i Lundegade. (07)

1868

1869

  • Understøttelsesforening af 1869 stiftes. Den understøtter trængende, der ikke får hjælp af Fattigvæsenet.(07)

1870

1871

1872

  • Socialistisk Internationale etablerer en lokal afdeling i Helsingør. (08)

1873

1874

1875

  • Hornbæk Havn blev færdigbygget og indviet. (07)
  • Bådebyggeri etableres i Snekkersten Havn. (07)
  • Hjælpeforeningen for helsingørske Handlende, Fabrikanter m.fl. stiftes. (07)

1878

  • Helsingør Kommune indførte numre på byens huse. Hidtil var brandforsikringens numre anvendt. (11)

1880

  • Helsingørs folketal var 8.978 (01)
  • Bagernes Fagforening stiftes. (07)
  • Helsingør kommune oprettede en bogsamling med 500 bind på byens rådhus (se 1910). (01)

1881

  • Typografernes Fagforening stiftes. (25)
  • Helsingør Haandværkerforening stiftes. (12)

1882

1883

  • Espergærde Havn etableres med en enkelt landingsbro. (07)
  • Latin- og Realskolen etableres (se også 1838). (1)

1884

1885

  • Socialdemokratisk Forening for Helsingør" stiftes. (25)
  • Foreningen af 29. november 1885 stiftes. Foreningen beklædte trængende konfirmander. (12)
  • Konservativ Vælgerforening i Helsingør stiftes. (12)
  • Snedkernes Fagforening stiftes. (25)

1886

  • Marienlyst Skole og naboskolen i Lundegade blev opført samtidigt. (11)

1887

  • Kuskenes Fagforening stiftes. (25)
  • Malernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skomagersvendenes Fagforening stiftes. (25)
  • Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skibs-, Fabrik- og Støberiarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1888

  • "Fælles Fag- og Arbejderforening i Helsingør" stiftes. I år ??? blev navnet ændret til Arbejdernes Fællesorganisation. I år ??? ændredes navnet til "LO Helsingør". (05) (07)
  • Folkets Hus indrettes i Søstræde 2. (07)
  • Murernes Fagforening stiftes. (25)
  • Tinghuset blev opført. (01)

1889

  • Helsingør Grundejerforening stiftes. (12)
  • Hustømrernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skibstømrernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skrædernes Fagforening stiftes. (25)

1890

  • Helsingør havde 11.076 indbyggere. (10)
  • Arbejderforeningen af 1890 stiftes. Foreningen understøttede trængende arbejderfamilier ved arbejdsstandsninger. (02)

1891

  • Nordbanens jernbanestrækning føres fra Snekkersten Station langs kysten, og en ny jernbanestation indvies ved havnen. Den gamle banegård nedlægges. Ligeledes den gamle sporføring ad bl.a. Stubbedamsvej, den sidste strækning inden den gamle banegård i Helsingør. (07)
  • Blikkenslagernes Fagforening stiftes. (25)
  • Dagbladet Nordsjælland udkommer. Efter 1962 som ugeavis. (07)(12)

1892

1893

  • "Grænseforening for Helsingør og Tikøb kommuner" stiftedes. Støttede kulturelle formål i Sønderjylland. (12)
  • Tekstilarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1894

  • I 1894 overtog Helsingør by Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer med alle dets rettigheder, aktiver og pligter. I stedet for at hente drikkevandet i de omkringliggende damme, anlagde man et nyt vandværk på Grønnehave, som hentede sit vand i undergrunden. (01)
  • Helsingør Handelsskole etableres. (11)

1895

  • Begravelseskassen "200" stiftes. (12)
  • Helsingør Cykelbane bygges i parken bag `Marienlyst slot. (07)

1896

1897

  • Kystbanen, Jernbanestrækningen København-Helsingør, blev indviet. (05)
  • Fattiggården i Fiolgade 13 blev taget i brug. Blev lukket i 1925. (01)
  • Wiibroes Bryggeri lancerede sin første pilsner. (09)
  • Stenografisk Forening stiftes. (02)
  • Skolen ved Kongevejen bygges.

1898

  • Tinghuset i Helsingør oprettes.(01)
  • "Foredragsforeningen for Arbejdere og Næringsdrivende i Helsingør og Omegn" stiftes (12)
  • Jernbaneforbundet, Helsingør afd. stiftes. (25)
  • Øresundsforeningen" i Sophie Brahes Gade blev stiftet af det velstående og bedre borgerskab. (11)

1899

  • [Kobbersmedenes Fagforening stiftes. (25)
  • Træindustriarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

år 1900-1949

1900

  • Broderloge nr. 31 Hamlet blev stiftet. (07)

1901

  • Helsingørs folketal var 13.902 (01)
  • Slagterisvendenes Fagforening stiftes. (25)
  • Tobakarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1904

  • Jernbaneetatens Fællesindkøbsforening stiftes.
  • Borernes Fagforening stiftes (25)
  • Villa Heise på Strandvejen 104 i Snekkersten, opføres som hjem for enker. I 1907 blev ejendommen overtaget af Officersforeningen. I 1952 overgik den til enkebolig for statsembedsmænd. (11)
  • Helsingør Cykelbane nedlægges.

1905

  • Handelsforeningen af 1905 for Helsingør og Omegn stiftes. (12)

1906

  • Helsingør havde 14.534 indbyggere (01)
  • Espergærde Borger- og Håndværkerforening stiftes. (12)
  • Jernbanestrækningen mellem Helsingør og Hornbæk, Hornbækbanen, blev indviet. Den blev udvidet til Gilleleje i 1916. (05)
  • Helsingør Musikforening stiftes. (12)
  • Helsingør Biografteater åbnes- (07).

1907

1908

  • Kvinderne fik - som i det øvrige land - stemmeret til kommunale valg. (05)

1909

1910

1911

  • Helsingørs folketal 13.783 (01)
  • Helsingør Kommune køber Hotel Hammarshøj til brug for etablering af plejehjem. (01)
  • Den socialdemokratiske børneorganisation "UI-De Unges Idræt" i Helsingør stiftedes.
  • Tikøb Alderdomshjem opførs. (11)
  • Helsingør Bymuseum oprettes. (11)

1914

  • Der indføres faget Træsløjd for drenge.

1915

1916

  • Helsingørs folketal var 15.475 (01)
  • Helsingør Fjerkræforening stiftes. (12)
  • Jydsk Forening for Helsingør og Omegn stiftes. (12)
  • Propforeningen stiftes. Beklædte ubemidlede konfirmander. (12)
  • Hornbækbanen udvider sin kørsel til Gilleleje. (1)
  • Helsingørs første Bygningsvedtægt bliver vedtaget af Byrådet.(1)
  • Boligmanglen betyder, at flere kommuneskoler omdannes til midlertidige boliger. Undervisning flyttes til Teknisk Skole.

1917

1919

  • Den af Kongen hidtil udnævnte borgmester i Helsingør, Jørgen Lyngbye, erstattes af folkevalgt borgmester, den første i Helsingør. Valgt blev den socialdemokratiske Peder Christensen. Han var borgmester indtil 1946. (01).
  • Kommunen opførte i årene 1919-1921 Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse på Gurrevej. Stiftelsen bestod af lejligheder, som lejerne betalte 10 kr. for i husleje pr. måned. (01)
  • En ny politiordning indførtes. Den hidtidige polititjeneste var blevet bestridt af 4 kommunale politibetjente, 4 statsbetjente samt en reservebetjent. (01)
  • Helsingør Gasværk opførtes. (01)
  • Kommunen købte Sommerriva. (01)
  • Monumentet De franske Krigergrave opførtes på Helsingør Kirkegård som et minde om 40 franske soldater, der døde på vej hjem til Frankrig efter 1. verdenskrig. (07)
  • Naverne, en klub for berejste Håndværkere, stiftes. De fik til huse i Naverhulen i Sct. Anna Gade 21. (12)

1920

  • Feltartillerifoteningen for Helsingør og Omegn" stiftes. (12)
  • Helsingør Byråd beslutter regler for torvehandelen på Axeltorv. (10)

1921

1922

  • De helsingoranske Byggefags Sammenslutning dannes. (25)

1923

1924

  • "Arbejdernes kooperative Byggeforening, Helsingør afd.", dannes. (12)
  • "Arbejdernes Oplysningsudvalg AOF" stiftes. (25)
  • "Helsingør Skakklub" stiftedes. (25)
  • Helsingørs kommunale Renovationsanstalt nedlægges (1)
  • Helsingørs kommunale Kørselsforretnig nedlægges (1)


1925

1926

  • Helsingør fejrede 500 år som købstad med en stor folkefest, der strakte sig over flere uger. Kong Christian 10., dronning Alexandrine, kronprins Frederik (den senere kong Frederik 9.) og statsminister Thorvald Stauning deltog i højtideligheden. (08).
  • Arbejdernes Radioklub stiftes. (12)

1927

  • Broderloge nr. 61 Øresund stiftes. (07)

1928

  • Frimurerlogen Den gyldne Cirkel stifteds. (12)
  • Helsingør Husmoderforening stiftes. (12)
  • Helsingør og Omegns Filatelistklub stiftes. (25)
  • Helsingørs kommunale Installationsforretning nedlægges. (1)

1929

  • Helsingør og Omegns upolitiske radioklub stiftes. (12)

1930

  • Helsingør havde 15.841 indbyggere. (11)
  • Borgmester Peder Christensen valgtes som Landstingsmedlem. (08)
  • Kystartilleriforeningen for Helsingør og Omegn stiftes. (12)

1931

1932

  • Dansk Freds- og Folkeforbundsforening stiftes. (12)
  • Folkedanse-selskabet af 1932 stiftes. (12)
  • Helsingør Rotary Klub stiftes. (12)
  • Motorklubben “Kronborg stiftes. (12)

1933

  • Skulpturen Danserindebrønden blev bragt til Helsingør - på initiativ af borgmester Peder Christensen. Skulpturen blev skabt af Rudolph Tegner i 1913. Stod i København 1933-1934. Midt i et naturområde, syd for Dronningmølle i Nordsjælland, ligger Tegners Museum og Statuepark Det bliver kaldt for Rusland. (11)

1934

  • Nordhavnen blev indviet. (05)
  • Helsingør Socialdemokrat. (12)

1935

1936

  • Svømmersken Ragnhild Hveger fra Helsingør vandt sølv ved OL i Berlin.
  • Hornbæk-Revyen blev fra 1935 næsten hvert år opført på Hornbæk Badehotel. Sidste gang i 1952. (07)

1937 Der indføres skolelægeordning i kommunens skoler.

1938

  • Helsingør Boligselskab stiftes. (07)

1940

  • Helsingør havde 17.965 indbyggere. (11)
  • Helsingør havde 28.000 indbyggere (04)
  • Den 9. april overfløj den tyske besættelsesmagt også Helsingør. Dagen efter ankom de første militære kolonner til byen. (09)

1941

1942

  • Danmarks første jernbanesabotage den 6. november blev udført lidt nord for Espergærde Station. (11)

1943

  • Et stort antal jøder blev fra først og fremmest Snekkersten sejlet illegalt til Sverige på flugt fra tyskerne i alle slags mindre både. (05)
  • Ejendommen Wisborg, Søndre Strandvej 29 i Helsingør blev omdannet til et lokalt hovedkvarter for tyske Gestapo. (07)

1944

  • Skoletandpleje indføres.
  • Lejrskole indføres for de ældste elever.

1945

  • Danmarks Forældreforening, Helsingør afd. stiftes. (12)
  • Helsingør undgår at Den tyske Værnemagt beslaglægger skoler.
  • Den 5. april må npgle af skolerne inddrages til lazaret for tyske flygtninge.

1946

  • Borgmester Peder Christensen gik af efter 27 år som Helsingørs borgmester (se 1919). (08)
  • Socialdemokraten Sigurd Schytz fulgte efter som borgmester. Det var han fra 1946-1970. (07) (25)

1947

  • Kapsejladsen Sjælland Rundt etableredes. Sejladsen rundt om Sjælland er på 400 km. (05)
  • Sveasøjlen blev rejst som en hilsen til svenskerne med tak for deres hjælp under besættelsestiden fra 1940-1945. (07)
  • Tikøb Andelsboligforening/Espergærde Andelsboligforening stiftedes. (05)

1948

år 1950-2000

1950

  • Helsingør havde 33.000 indbyggere (04)
  • Foreningen Een Verden stiftes. (12)
  • Engelsk-Dansk Selskab stiftes.(12)
  • Søsterloge nr. 55 Håbet stiftes. (12)

1953

1954

1955

  • Det svenske Linjebuss startede en rute mellem Helsingør og Helsingborg. (07)
  • Skolen ved Gurrevej tages i brug.

1958

  • Rederiet Moltzau etablerer Sundbusserne som en rute mellem Helsingør og Helsingborg. (07)
  • Skibsreder Louis Grauetablerer en færgerute som en rute mellem Snekkersten og Helsingborg (se Snekkersten-Helsingborg færgerute). (07)
  • Historisk Forening for Espergærde og Omegn stiftes. (12)

1960

  • Helsingør havde 41.000 indbyggere. (04)

1965

  • Vestervang Kirke blev opført. (07)
  • Teknisk Museum (stiftet 1911) flyttede ind i en nyopført bygning på [[Nordre Strandvej]. Efter et par år blev transportmidlerne flyttet tilbage til magasinbygningen på Ole Rømersvej og lå hermed to steder ret langt fra hinanden. Teknisk Museum flyttede i 2002 til Fabriksvej, hvorved museet fik samlet begge afdelinger. (07)

1966

1969

  • LO-skolen indvies. Skiftede navn til Konventum og ændrede samtidig administration og opgaver i 2015. (07)

1970

  • Tikøb Kommune indlemmes i Helsingør kommune. (10)
  • Helsingørs (inklusive Tikøbs) folketal var nu knap 53.000. (03) (04)
  • Der er nu 13 skoler i kommunen. Elevtallet vokser fra 4500 til 7800.
  • Tipperupskolen tages i brug.
  • Socialdemokraten Ove Thelin blev valgt til borgmester og fulgte efter Sigurd Schytz. Han var borgmester fra 1970-1986. (07) (25)
  • Foreningen Egegaarden i Espergærde stiftes. (12)

1971

  • Erling Jensen, socialdemokratiet, blev valgt i Helsingørkredsen. Var handelsminister 1971-1976, arbejdsminister 1976-1977, justitsminister fra 1977-1978), socialminister fra 1978-1979 og industriminister fra 1969-1982. (07)

1972

  • Nordvestskolen

1973

  • Øresundsakvariet åbnede i Helsingør som en del af Nationalmuseets Forskningsinstitut. (11)

1975

  • Borupgårdskolen tages i brug.

1976

1980

  • Grydemoseskolen tages i brug.
  • Børnehaveklasser oprettes i de kommende år.

1982

  • Skolerne i Marienlyst Alle og Lundegade slås sammen til Helsingør Byskole.

1983

1984

1986

  • Knud Axelsen, socialdemokratiet, blev valgt til borgmester. Det var han fra 1986-1994. (07) (25)
  • Niels Vilhjelm, konservativ politiker, blev valgt i Helsingør. Han var industriminister fra 1986-1989. (07)

1988

  • Åse Olsen var radikal politiker, valgt i Helsingørkredsen. Var socialminister fra 1988-1994 og repræsenterede Radikale Venstre i Folketinget i to omgange: fra 1974-1977 og igen fra 1979-1990. (10)
  • Per Tærsbøl, konservativ, valgt som borgmester fra 1994-2010. (07)
  • Carsten Koch, socialdemokratisk politiker, valgt i Helsingør. Skatteminister fra 1994-1996 og sundhedsminister fra 1996-1998. (07)

1991

  • Espergærde Skole lukkes. Medførte stor debat. Åbnes igen 1998.

1995

1997

1998

  • Wiibroes Bryggeri flytter sin sidste produktion af øl flyttes til Carlsberg i København (se også 1840). (07)
  • Ølløbet fra Snekkersten til Helsingør arrangeres for første gang. (11)
  • Espergærde åbnes igen. Blev lukket i 1991.

år 2000-2050

2002

2010

  • Johannes Hecht-Nielsen, Venstre, valgt som borgmester fra 2010-2014. (07)
  • Kulturværftet indvies. Opført på det tidligere Helsingør Værft - Helsingør skibsværfts areal. (25)

2011

  • Nygårds Skole nedlægges.

2013

2014

  • Benedikte Kier, konservativ, valgt som borgmester i 2014- (07)

2015

2017

  • Helsingør kommunes Indbyggertal var 62.443 - heraf 47.123 i selve byen Helsingør . (10)


Kildehenvisninger

  • Kilde 01 Kommunestyret i Helsingør 1890 - 1930.
  • Kilde 02 M. Galschiøt. Helsingør i midten af forrige århundrede.
  • Kilde 03 Helsingør Bykerne 1970 - 1978.
  • Kilde 04 Perspektivplan 1970 - 2000. (Skrevet 1971).
  • Kilde 05 Heroppe i Helsingør - 2018. Bog af Jan Horn Petersen.
  • Kilde 06 Helsingør Dagblads hjemmeside.
  • Kilde 07 Helsingør Leksikon.
  • Kilde 08 Kong Peder. Biografi af Peder Christensen. Birger Mikkelsen.
  • Kilde 09 Diverse skrifter fra Helsingør Bymuseum.
  • Kilde 10 Wikipedia
  • Kilde 11 Trap 1898 og 2018
  • Kilde 12 Vejviser for Helsingør - forskellige udgaver
  • Kilde:13 Stadsmagasinet.dk
  • Kilde 15 Danmarks Statistik.
  • Kilde 25 Erik Stubtofts private arkiv, herunder diverse notater fra kommunens forvaltning, turistbrochurer fra Helsingør kommune, uddrag fra Facebook mv.
Hentet fra "http://141.95.19.86/index.php?title=Tidslinje_Helsingør_og_Tikøb&oldid=21320"
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.