Hornbæk Havn
Indtil 1820 havde man ingen havn i Hornbæk og alle både blev trukket op på stranden. Det satte begrænsninger for størrelsen på bådene og man ønskede at få bygget en mole og lande med større både. Allerede dengang var man klar over at det var imod naturen at bygge en havn, og man har lige siden måtte kæmpe mod tilsandingen.
Det første fiskerne fik bygget, var en stenmole, en mole der blev startskudet til en rivende udvikling for lejet. Mange i Hornbæk levede dengang af havet, både som fiskere og med handels- og fragt sejlads. Ønsket om en havn var stort, og man fik endelig færdigbygget og indviet havnen i 1875.
Havnen har været et naturligt centrum omkring livet i byen. Al fragt blevlandet med både, indtil jernbanen blev indviet i 1906. Fiskere har der været mange af og frem til 1960’erne kunne man stadig vågne tidligt om morgenen til kutternes karakteristiske lyd når de sejlede ud. Turisterne nød livet på havnen fra dens indvielse, som de nyder det den dag idag. Tidligere var et moleræs noget af det mest mondæne man kunne foretage sig, hvor kvinderne skulle vise deres nyeste rober frem, selvom man dengang spankulerede på et par brede planker der lå hen over molens store sten.
Antallet af både er mangedoblet siden havnen åbnede, ligesom der er et andet sejlerliv og fritidsfiskeriet stadig udvikles. Bådebyggeriet, der først byggede træbåde og derefter glasfiberjoller, er idag afløst af en tøjbutik, fiskehandlerens hyttefade er afløst af et varieret udbud fra fisketorvet og man kan idag nyde diverse tragtement på havnepladsen, fra kiosker og fiskehandler.