Øresundshospitalet
Det første hospital i Helsingør var Karmeliterhuset i Hestemøllestræde, som Christian 2. i 1516 lod Karmeliterklostret indrette, så fattige syge udenlandske søfolk kunne blive behandlet. Efter Reformationen, da klostret var nedlagt, blev der i 1541 indrettet "Helsingørs almindelige Hospital" i bygningen, men det var i lige så høj grad et fattig- og plejehjem som et egentligt hospital.
Det første egentlige hospital i Helsingør blev oprettet i 1764. Det blev bygget i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. "Byens publique Sygehus", som var dets navn, var ved opførelsen en ejendom med fire sygestuer og et værelse til betjeningen, men blev udvidet i 1780. Efter oprettelsen af Øresunds Hospital blev hospitalet i Stjernegade kaldet "Byens militære Sygehus". Jægergården i Sudergade 13 var i nogle år også militært hospital.
Initiativet til et nyt hospital
I slutningen af 1700-tallet var der stor mangel på ordentlige hospitalspladser i Helsingør. Det gjaldt både pladser til byens egen befolkning og til syge søfolk fra de skibe, som gjorde stop i Helsingør for at betale sundtold. Initiativtageren til Øresunds- og Helsingørs Sygehospital var direktøren for Øresunds Toldkammer, gehejmeetatsråd C.F. Numsen. Han samlede en gruppe indflydelsesrige borgere fra byen og fik på den måde rejst kapital til byggeriet. En stor del af midlerne kom fra Toldkammerets fattigkasse. Det nye hospital kom til at ligge i Fiolgade 15. I 1793 blev der købt en stor byggegrund af rådmand Joachim van Deurs, og de to eksisterende huse på grunden blev revet ned. Grundstenen blev lagt i 1794 og hospitalet blev taget i brug i 1796. Bygningen var tegnet af den kongelige hofbygmester, professor Magens.
Bygning og indretning
Den er en gedigen grundmuret bygning i klassicistisk stil. Den er 40 alen lang (1 alen=0,63 m), 20 alen dyb og 131/2 alen høj til under hovedgesimsen. Den består af to hovedetager, en høj kælder og kvist. I kælderen var der køkken og vaskeri samt værelse til gårdskarlene og et pigekammer. På første etage var der to værelser til økonomen, fire tresengsstuer for 3. klasses patienter, to tosengsstuer for 2. klasse samt et værelse til en gangkone. På anden etage var der fire eneværelser for 1. klasses patienter, et værelse for 2. klasse, to for 3. klasse, et rum til rekonvalescenter og et rum til direktionen. Tagetagen rummede to firesengsstuer for fattigpatienter og et rum til underkirurgen. En sidebygning var beregnet til epidemipatienter. I haven var der dels småhuse til bolig for personale samt havehuse, kostald, hønsehus og retirader. Staben udgjorde ved åbningen af hospitalet en læge, en over- og en underkirurg, en økonom, nogle gangkoner og nogle karle og piger.
Patienterne
Patienterne var opdelt i tre klasser. Patienter på første klasse betalte 1 rigsdaler dagligt og var indkvarteret på enestuer. Prisen for patienter på anden klasse var 4 mark dagligt, og disse patienter lå på tosengsstuer. Patienterne på tredie klasse lå på tresengsstuer og betalte 2 mark og 8 skilling dagligt. Disse patienter var i vidt omfang fattige fra Helsingør. Der er bevaret et spisereglement fra hospitalets første år. Det var beregnet til at hænge op, så patienterne kunne se, hvad menuen var igennem ugen. Spisereglementet for tredie klasse var skrevet på dansk, mens det for første og anden klasse var skrevet på hollandsk, som de fleste søfolk dengang forstod. Patienterne på første og anden klasse fik en bedre kost end dem på tredie. Til patienterne på tredie klasse blev der ikke serveret morgenmad. Den kunne patienterne købe mod ekstra betaling. Suppe og grød udgjorde en stor del af kosten. Der blev også serveret rugbrød og til maden øl, som skulle være det såkaldte "gode øl". I kosten på første og anden klasse indgik der morgenmad med hvidt brød, mælk og te, og til middag var der hver dag kød eller fisk. Der blev serveret så meget rugbrød, som patienten ønskede. Patienternes forplejning blev forestået af en økonom. Han modtog en godtgørelse på 2 mark dagligt for en patient på første klasse, 1 mark og 8 skilling for en patient på anden klasse, men kun 16 skilling dagligt for en patient på tredje klasse.
Fiolgade 13
Kort efter oprettelsen købte hospitalet naboejendommen Fiolgade 13. Den blev i 1819 solgt videre til byen, som i den indrettede militært sygehus, således at hospitalet i Jægergården kunne nedlægges. I 1825 blev der oprettet nogle pladser til byens fattige. I 1846 blev der i haven bag hovedbygningen bygget et epidemihus.
Kommunen overtager hospitalet
Sundtolden blev afskaffet i 1857, og i 1859 overtog kommunen hospitalet. Der blev indgået en aftale, hvorefter patienterne blev opdelt i to hovedafdelinger. Den første indeholdt de hidtidige tre klasser, mens den anden indeholdt patienter, som var indlagt af fattigvæsenet i Helsingør.
I løbet af første halvdel af 1900-tallet blev der foretaget flere moderniseringer og udvidelser, den første i årene 1900-1096, den sidste i 1933-1938. Det ændrede dog ikke ved, at hospitalet i stigende grad blev uhensigtsmæssigt. I forbindelse med hospitalets 150 års jubilæum i 1946 udgav overlæge Aage Sennels "En kritisk vurdering", hvori han påpegede behovet for at erstatte det gamle hospital med noget nyt og tidssvarende. Der skulle dog gå en del år, inden dette fandt sted.
Sygeplejeelev på hospitalet
I Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbog fra 1991 fortæller Karen M. Nielsen om hvordan det var at være sygeplejeelev på Øresundshospitalet 1953-56. Som hun erindrer det, bestod personalet af en overlæge, en reservelæge, en eller to turnuskandidater, og i perioder nogle medicinstuderende, som havde bestået 1. del. Så var der oversygeplejersken, som ud over at lede sygeplejepersonalet, også var lægesekretær, narkose- og røntgensygeplejerske. Desuden et ukendt antal sygeplejersker, og ca. 20 elever fordelt på 3 årgange.
Efter den første måned blev eleverne sat i nattevagt, og for at de ikke skulle kede sig, skulle der hver nat sæbevaskes døre på afdelingen. Det var også nattevagtens job at sortere vasketøj. Iført sin pæne uniform hældte man vasketøjet, uanset hvor snavset det var, ud på gulvet og sorterede i skjorter for sig, stiklagner for sig osv.
Amtet overtager hospitalstjenesten
I 1962 blev der indledt et samarbejde mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt om bygning af et nyt hospital med større kapacitet end hospitalet i Fiolgade. En byggegrund på 20 hektar ved Esrumvej blev reserveret til formålet. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 overgik Øresunds Hospital til Frederiksborg Amt. Et nyt hospital med 182 sengepladser blev bygget på grunden ved Esrumvej, og i 1976 flyttede Øresunds hospital dertil. I 1992 blev hospitalet lagt sammen med Hørsholm, og den 1. januar 1993 skiftede det navn til Helsingør Sygehus.
De følgende år var sygehusvæsenet udsat for adskillige omstruktureringer. 2007 blev Helsingør Hospital for første gang en del af Nordsjællands Hospital, der dengang bestod af Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup Sygehuse. Samme år blev der indrettet en afdeling af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre på området.
I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Helsingør Hospital blev igen en selvstændig organisation.
Den 1. februar 2013 fusionerede Helsingør Hospital med hospitalerne i Hillerød og Frederikssund og blev en del af Nordsjællands Hospital. Hospitalet på Esrumvej lukkede, hvilket skabte stor utilfredshed blandt byens indbyggere. En del af hospitalets funktioner flyttede ned i det nyoprettede Sundhedshus i Murergade. Nordsjællands Hospital består i 2020 af Nordsjællands Hospital – Hillerød, Nordsjællands Hospital – Frederikssund og Nordsjællands Hospital – Sundhedshuset Helsingør. I 2019 begyndte ombygning af hospitalsbygningerne til boligområde. Byggeriet foretages af Freja Ejendomme.
|
| |||
Litteratur
Lone Hvass: Et sygehus ved Øresund i 200 år. 1996.
Knud Klem: Øresunds- og Helsingørs Sygehospital gennem 150 år. 1946
Tove Rasmussen: 3 pægle suppe med 8 lod kjød. 1987