Wisborg
Villa Wisborg, Søndre Strandvej 29, er opført i 1906 for den svenske godsejer, direktør L. Berthelsen. I dag er den kommunalt ejede villa domicil for ”Opgangsbofællesskabet Wisborg”, der her har indrettet 6 lejligheder for personer med sociale problemer.
Indtil 1938 var villaen privatbolig for skiftende ejere, bl.a. skibsreder S. J. Sort, der angiveligt ville have kaldt sin virksomhed for ”Sortehavet”, og senest hoteldirektør Ejnar Møller, der i marts 1938 solgte ejendommen til den nystiftede forening ”Helsingør Vandrerhjem” for 50.000 kr, og det nye vandrerhjem blev indviet i juni 1938.
Krigen satte en midlertidig stopper for de vandrendes brug af huset, og i tiden fra 28. april 1940 til 15. februar 1941 blev huset således ”taget i brug til andre Formaal end den egentlige Hensigt dermed” og i sensommeren 1943 rykkede det lokale Gestapo, ledet af kriminalsekretær Hans Juhl – af helsingoranerne kaldet ”Gestapo-Juhl” - ind i Wisborg for at bruge villaen som hovedkvarter for Gestapo i Nordsjælland. Denne var blot en af flere beslaglagte strandvejsvillaer, hvorfra tyskerne søgte at få kontrol over kystområdet og hindre antityske aktioner. Wisborg blev nu rammen om Gestapos virke og kælderen indrettet som forhørsrum og fængsel.
Efter freden i maj 1945 blev Wisborg sat behørigt i stand og atter indtaget af de vandrende gæster, der i 1950 var blevet så mange, at en udvidelse ved en tilbygning var nødvendig. Om vinteren kunne man spare varme ved at lukke tilbygningen helt af, og man kunne ikke mindst bruge de stærkt tiltrængte lokaler til foredrag og andre arrangementer. Byrådet godkendte udvidelsen, der dog kun kortvarigt synes at have løst pladsproblemerne. I 1953 fik kommunen mulighed for at købe nys afdøde greve Erik Moltkes store "Villa Moltke" på Nordre Strandvej for 185.000 kr. og året efter besluttede byrådet at benytte villaen til et nyt vandrerhjem, da den med fordel kunne ombygges til formålet for i alt 480.000 kr. incl. købesummen.