Tidslinje Helsingør og Tikøb

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Denne artikel er under redaktion

Denne oversigt er en tidslinje med en kort beskrivelse af begivenheder og andre informationer om, hvad der skete i og med Helsingør og Tikøb (Tikøb indtil sammenlægningen med Helsingør i 1970) det pågældende år.

I kildehenvisningerne nederst i artiklen kan du se, hvorfra informationerne er hentet. Ud for hver begivenhed er så vidt det er muligt noteret et nummer i parantes.

Hvis du har informationer, som ikke findes i artiklen, er du meget velkommen til at sende forslag herom til artiklens redaktør på email fakta@helsingor.dk


Ca. 7000-ca. 6400 f.kr.

  • Den ældste boplads i Helsingør er undersøgt ved Øerne. (11)

Ca.5000 f.kr.

  • En Ertebølleboplads blev fundet ved Bergmandsdal i Helsingør. (11)

900-1500

  • I denne periode blev landsbyen Plejelt formentlig grundlagt. (11)

1158

  • Hornibeck nævnes, det senere Hornbæk. (11)

1164

  • Tiwitcop nævnes, det senere Tikøb. (11)

1173

  • Fiskerlejet og landsbyen Hornbæk nævnes første gang. (07)

1178

1231

1300

  • Omkring dette år nævnes Landsbyen Gurre i tilknytning til Gurre Slot. (07)

1349

  • Helsingør plagedes af en "Den sorte død". (11)

1370

1389

1426

  • Helsingør fik d. 2. juni af kong Erik af Pommern tildelt udvidede købstadsrettigheder. (05)

1429

  • Karmeliterklostret / Vor Frue Kloster blev stiftet af Kong Erik af Pommern. (10)

1441

1458

1466

  • Landsbyen Mørdrup nævnes første gang. (07)

1485

1497

1499

1500

  • Helsingør blev ødelagt af en omfattende brand. (10)
  • Vor Frue Kloster / Karmeliterklostret stod færdigbygget. (05)
  • Omkring dette år nævnes landsbyen Apperup i Hellebæk Sogn. (07)

1520

1523

  • Helsingør blev ødelagt ved angreb af Hansestæderne. (11)

1534

  • Helsingør by blev ødelagt igen under Grevens Fejde. (07)

1536

1554

1555

1559

1573

  • Kong Frederik 2. igangsatte ombygning af Kronborg. Se også 1582. (05)

1576

1583

  • Kronborgfontænen, som kong Frederik 2. havde bestilt, blev opsat. I 1658 ødelagde svenske soldater springvandet og plyndrede kunstværket for bronzefigurer. (07)

1585

  • Frederik den 2. forlangte befæstning af Helsingør. (07)

1600

  • Christian 4. anlagde en hammermølle ved Hellebækken i Hellebæk. (11)

1616

  • Christian 4. beordrede en bymur opført i Helsingør. Byens borgere skulle selv afholde udgifterne. Bymuren stod færdig i 1627. (07)

1625

1660

  • Der blev indført forbrugsafgift (konsumptionsafgift) på alle varer, der blev ført ind i og losset i Helsingør. Kontrollen foregik ved byportene. (07)

1663

  • Slagterlauget for Helsingør dannedes. (25)

1680

1681

  • Helsingør Købstad havde 7 vindmøller, 2 havmøller og 3-4 hestemøller. (07)

1692

  • Helsingør Apothek i Strandgade var byens ældste apotek. (07)

1710

1737

1738

  • Den første forordning om gadebelysning i Helsingør udstedtes. (13)

1744

  • Helsingør Handelsstandsforening - tidligere Kræmmerlauget - dannedes. (25)

1750

  • Smedjen i Rørtang brændte ned og blev ikke genopført. Man ved ikke, hvornår den er bygget. (07)

1752

1759

1765

1766

  • Helsingørs første havneanlæg blev bygget af Staten og derefter overdraget til kommunen. (01)
  • Helsingørs kgl. Privilegerede Skydeselskab dannes. Selskabet blev i daglig tale kaldt ”Klubben”. (25)

1779

1782

1786

  • Den sidste af Helsingørs 6 byporte, Strandporten, blev nedlagt. (07)

1787

  • Den første folketælling i Helsingør viste 4.829 indbyggere og 3.159 i Tikøb Landsogn. (11)

1788

  • Gadebelysningen i Helsingør omfattede 88 tranlamper. (13)

1789

1792

1796

1800

1801

  • Helsingør havde 5.282 indbyggere. (01)
  • 24 engelske skibe ankrede op ved Lappegrunden, hvorfra de beskød Helsingør og Kronborg. (11)

1808

1815

  • Helsingørs forenede Ligbærer-, Selskabs- og Broderskabsforening stiftedes. (07)

1817

  • Helsingør Theater var Danmarks ældste teater. I 1957 flyttes teaterscenen og tilskuerpladserne til Den gamle By i Århus. (07)

1826

1829

1830

1834

  • Helsingør havde7.122 indbyggere. (15)
  • Helsingør kommune fik indført valg til en borgerrepræsentation. Indtil da bestod byens magistrat af en borgmester og en rådmand (se Helsingør Kommunes styrelse). (07)

1835

1838

  • Den kommunale Realskole anlagdes. Omdannedes i 1883 til Latin- og Realskole - det senere Helsingør Gymnasium. (11)

1840

  • Wiibroes Bryggeri grundlægges. Ølproduktionen flyttes til Carlsberg i 1998. Derved ophørte Wiibroes produktioner i Helsingør. (07)

1842

  • Tikøb Kommune blev dannet. Blev nedlagt i 1970 og lagt ind under Helsingør Kommune. (07)
  • Tikøb Kommunes styre kaldes 1842-1867 for Sogneforstanderskab. (07)
  • Helsingør Spritfabrik etableredes. Blev nedlagt i 1919. (07)

1846

1848

1849

  • H. N. Clausen var politiker, valgt i Helsingør. Minister uden portefølje fra 1849-1853. (07)

1850

  • Helsingør havde 8.111 indbyggere. (02)
  • Tikøb havde 6.309 indbyggere. (11)

1851

1852

  • Det nuværende Rådhus og Arresthus i Helsingør blev opført til erstatning for det gamle rådhus på samme sted. (01)

1853

1854

1855

  • Helsingørs folketal var 9.097. (03)

1856

1857

1858

  • En handelsforening for Helsingør blev dannet. (02)

1859

1860

  • Helsingørs folketal var 8.442. (01)

1861

1862

1864

  • Nordbanen blev etableret - en jernbanestrækning fra København over Hillerød til Helsingør. (11)
  • Helsingør BanegårdTrækbanen blev indviet. (07)
  • Omkring dette år opstod stationsbyen Kvistgaard i forbindelse med oprettelsen af Nordbanen, nævnt oven for. (07)

1867

  • Helsingør Dagblad udkom for første gang. (06)
  • Helsingør begyndte med at få lagt kloakker i alle byens gader. (10)
  • Kommunekontoret i Tikøb kommune blev etableret. (07)
  • Frimurerlogen "Kosmos" stiftedes i Lundegade. (07)

1868

1869

  • "Understøttelsesforening af 1869" stiftes. Den understøtter trængende, der ikke får hjælp af Fattigvæsenet.(07)

1870

1871

1872

  • "Socialistisk Internationale" etablerede en lokal afdeling i Helsingør. (08)

1873

1874

1875

  • Hornbæk Havn blev færdigbygget og indviet. (07)
  • Bådebyggeri etableredes i Snekkersten Havn. (07)
  • Hjælpeforeningen for helsingørske Handlende, Fabrikanter m.fl. blev stiftet. (07)

1878

  • Helsingør Kommune indførte numre på byens huse. Hidtil var brandforsikringens numre anvendt. (11)

1880

  • Helsingørs folketal var 8.978 (01)
  • Bagernes Fagforening stiftedes. (07)
  • Helsingør kommune oprettede en bogsamling med 500 bind på byens rådhus(Se 1910). (01)

1881

  • Typografernes Fagforening stiftedes. (25)
  • Helsingør Haandværkerforening stiftedes. (12)

1882

1883

  • Espergærde Havn etableres med en enkelt landingsbro. (07)
  • Latin- og Realskolen eableres (se også 1838). (1)

1884

1885

  • "Socialdemokratisk Forening for Helsingør" stiftedes. (25)
  • "Foreningen af 29. november 1885" stiftedes. Foreningen beklædte trængende konfirmander. (12)
  • Konservativ Vælgerforening i Helsingør stiftedes. (12)
  • Snedkernes Fagforening stiftedes. (25)

1886

  • Marienlyst Skole og naboskolen i Lundegade blev opført samtidigt. (11)

1887

  • Kuskenes Fagforening stiftes.. (25)
  • Malernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skomagersvendenes Fagforening stiftes. (25)
  • Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening stiftes. (25)
  • Skibs-, Fabrik- og Støberiarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1888

  • "Fælles Fag- og Arbejderforening i Helsingør" stiftes. I år ??? blev navnet ændret til "Arbejdernes Fællesorganisation". I år ??? ændredes navnet til "LO Helsingør". (05) (07)
  • Folkets Hus indrettes i Søstræde 2. (07)
  • Murernes Fagforening stiftedes. (25)
  • Tinghuset blev opført. (01)

1889

  • Helsingør Grundejerforening stiftedes. (12)
  • Hustømrernes Fagforening stiftedes. (25)
  • Skibstømrernes Fagforening stiftedes. (25)
  • Skrædernes Fagforening stiftedes. (25)

1890

  • Helsingør havde 11.076 indbyggere. (10)
  • "Arbejderforeningen af 1890" stiftes. Foreningen understøttede trængende arbejderfamilier ved arbejdsstandsninger. (02)

1891

  • Blikkenslagernes Fagforening stiftes. (25)

1892

1893

  • "Grænseforening for Helsingør og Tikøb kommuner" stiftedes. Støttede kulturelle formål i Sønderjylland. (12)
  • Tekstilarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1894

  • Kommunen opførte Vandværket (01)
  • Helsingør Handelsskole etableres. (11)

1895

  • Begravelseskassen “200” stiftes. (12)

1896

1897

1898

1899

1900

1901

  • Helsingørs folketal var 13.902 (01)
  • Slagterisvendenes Fagforening stiftes. (25)
  • Tobakarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1904 “ Jernbaneetatens Fællesindkøbsforening stiftes.

  • Borernes Fagforening stiftes (25)
  • Villa Heise, Strandvejen 104, Snekkersten, opføres som hjem for enker. I 1907 blev ejendommen overtaget af officersforeningen. I 1952 overgik den til enkebolig for statsembedsmænd. (11)

1905

  • * Handelsforeningen af 1905 for Helsingør og Omegn stiftes. (12)

1906

  • Helsingør har 14.534 indbyggere (01)
  • Espergærde Borger- og Håndværkerforening stiftes. (12)
  • Jernbanestrækningen mellem Helsingør og Hornbæk, Hornbækbanen, blev indviet. Den blev udvidet til Gilleleje i 1916. (05)
  • Helsingør Musikforening stiftes. (12)

1907

1908

  • Kvinderne får - som i det øvrige land - stemmeret til kommunale valg. (05)

1910

1911

1915

1916

  • Helsingørs folketal 15.475 (01)
  • Helsingør Fjerkræforening stiftes. (12)
  • Jydsk Forening for Helsingør og Omegn stiftes. (12)
  • Propforeningen stiftes. Beklæder ubemidlede konfirmander. (12)

1917

  • Hellebæk kirke opførtes 1917-1918. (07)
  • Gurre kirke opførtes 1917-1918. (07)
  • Helsingør-Revyen i Søstræde 4. 1917-1978. Dog undtaget 1966-1974. (07)
  • “Jernbaneetatens Fællesindkøbsforening” omdøbes til “Helsingør Brugsforening.” (09)
  • Helsingør Kommunelærerforening stiftes. (12)
  • Marineforeningen for Helsingør og Omegn stiftes. (12)
  • Hamlets Vænge bygges primært til arbejderne på Værftet. (11)
  • Horserødlejren opføres som sygehjem for russiske soldater. (11)

1919

  • Den af Kongen hidtil udnævnte borgmester i Helsingør, Jørgen Lyngbye, erstattes af folkevalgt borgmester. I Helsingør vælges den socialdemokratiske Peder Christensen til Helsingørs første folkevalgte borgmester. Han sidder som borgmester indtil 1946. (01).
  • Kommunen opfører i årene 1919-1921 AlderdomsstiftelsenGurrevej. (01). Stiftelsen bestod af lejligheder, for hvilket der blev betalt 10 kr. I husleje pr. måned. (01)
  • Der indføres en ny politiordning. Den hidtidige polititjeneste bestridt af 4 kommunale politibetjente og 4 statsbetjente samt en reservebetjent. (01)
  • Gasværket opførtes. (01)
  • Kommunen købte “Sommerriva”. (01)
  • Monumentet Dde franske Krigergrave opføres i Helsingør Kirkegård som minde om 40 franske soldater, der døde på hjem til Frankrig efter 1. verdenskrig. (07)
  • Klub for berejste Håndværkere (Naverne) stiftes. (12)

1920

  • Feltartillerifoteningen for Helsingør og Omegn stiftes. (12)

1921

  • Helsingør har 15.457 indbyggere (11)
  • Den internationale Højskole i Helsingør åbner i det tidligere Sophienlyst. (07) (11)
  • Alderdomsstiftelsen ved Gurrevej indvies.
  • Kommunen køber et privat gasværk.
  • Socialdemokratisk Ungdomsforening stiftes. (12)

1922

  • De helsingoranske Byggefags Sammenslutning dannes. (25)

1923

1924

  • Arbejdernes kooperative Byggeforening, Helsingør afd. dannes. (12)
  • Arbejdernes Oplysningsudvalg AOF stiftes.(25)
  • Helsingør Skakklub stiftes. (25)

1925


1926

  • Helsingør fejrer 500 år som købstad med en stor folkefest, der rakte sig over flere uger. Kong Christian X, Dronning Alexandrine, Kronpris Frederik (den senere Kong Frederik IX) og Statsminister Thorvald Stauning deltog i højtideligheden. (08).
  • Arbejdernes Radioklub stiftes. (12)

1927

1928

1929

  • Helsingør og Omegns upolitiske radioklub stiftes. (12)

1930

  • Helsingør har 15.841 indbyggere. (11)
  • Borgmester Peder Christensen vælges som Landstingsmedlem. (08)
  • Kystartilleriforeningen for Helsingør og Omegn stiftes. (12)

1931

  • Den første bilfærge mellem Helsingør og Helsingborg, Asa-Thor, indsættes. (07)

1932

  • Dansk Freds- og Folkeforbundsforening stiftes. (12)
  • Folkedanse-selskabet af 1932 stiftes. (12)
  • Helsingør Rotary Klub stiftes. (12)
  • Motorklubben “Kronborg” stiftes. (12)

1933

1934

1935

  • Gummifabrikken Tretorn kommer fra København til Helsingør. Starter produktion af galoscher. (07) (11)
  • ''Solbakken” blev indviet som det første kolonihaveområde i kommunen.(08)
  • Helsingør Fuglevenner/Nordsjællands Fugleforening stiftes. (25)
  • Svømmestadion indvies i Nordhavnen. (07)
  • Jernbanefærgen Dan indsættes mellem Helsingør og Helsingborg. (07)

1936

1938

1940

  • Helsingør havde 17.965 indbyggere. (11)
  • Helsingør havde 28.000 indbyggere (04)
  • Den 9. april overfløj den tyske besættelsesmagt også Helsingør. Dagen efter ankom de første militære kolonner til byen. (09)

1941

1942

  • Danmarks første jernbanesabotage den 6. november nord for Espergærde Station. (11)

1943

  • Et stort antal jøder blev fra først og fremmest Snekkersten sejlet illegalt til Sverige i flugt fra tyskerne i alle slags mindre både. (05)
  • Ejendommen Wisborg, Sdr. Strandvej 29, Helsingør, blev omdannet til lokakt hovedkvarter for tyske Gestapo. (07)

1945

  • Danmarks Forældreforening, Helsingør afd. stiftes. (12)

1946

  • Borgmester Peder Christensen går af efter 27 år som Helsingørs borgmester(08)
  • Socialdemokraten Sigurd Schytz valgt som borgmester 1946-1970. (07) (25)

1947

1948

1950

1953

1954

  • Tikøb kommune etablerer filialkontor på Sauntevej 4, Hornbæk. (07)

1955

  • Det svenske Linjebuss startede en rute mellem Helsingør og Helsingborg (07)

1958

  • Rederiet Moltzau etablerer Sundbusserne som en rute mellem Helsingør og Helsingborg. (07)
  • Rederiet Moltzau etablerer en færgerute som en rute mellem Snekkersten og Helsingborg. (07)
  • Historisk Forening for Espergærde og Omegn.(12)

1960

  • Helsingør har 41.000 indbyggere (04)

1965

1966

1969

1970

  • Tikøb kommune indlemmes i Helsingør kommune. (10)
  • Helsingørs (incl. Tikøb) folketal knap 53.000 (03)(04)
  • Socialdemokraten Ove Thelin valgt til borgmester1970-1986. (07) (25)
  • Foreningen “Egegaarden i Espergærde stiftes. (12)

1971

  • Erling Jensen. Politiker valgt i Helsingørkredsen. Handelsminister 1971-1976, Arbejdsminister 1976-1977, Justitsminister 1977-1978, Socialminister 1978-1979 og Industriminister 1969-1982. (07)

1973

  • Øresundsakvariet åbner i Helsingør som en del af Nationalmuseets Forskningsinstitut, (11)

1976

1983

1984

1986

  • Socialdemokraten Knud Axelsen blev valgt til borgmester 1986-1994. (07) (25)
  • Niels Vilhjelm. Konservativ politiker valgt i Helsingør. Industriminister 1986-1989. (07)

1988

  • Åse Olsen. Politiker valgt i Helsingørkredsen. Socialminister 1988-1990. (07)

1994

  • Per Tærsbøl, konservativ, valgt som borgmester 1994-2010. (07)
  • Carsten Koc. Politiker valgt i Helsingør. Skatteminister 1994-1996, Sundhedsminister 1996-1998. (07)
  • Mindesten for 20 faldne helsingoranere i 2. verdenskrig afsløres i 1995 i nærheden af Sveasøjlen. (07)

1997

1998

  • Bryggeriet Wiibroes produktion af øl flyttes som den sidste produktion til Carlsberg i København. Se 1840. (07)
  • Ølløbet fra Snekkersten til Helsingør arrangeres første gang. (11)

2002

2010

2013

2014

2015

2017

  • Helsingør kommunes Indbyggertal 62.443 - heraf i selve Helsingør by. 47.123 (10)


Kildehenvisninger:

  • Kilde 01 Kommunestyret i Helsingør 1890 - 1930.
  • Kilde 02 M. Galschiøt. Helsingør i midten af forrige århundrede.
  • Kilde 03 Helsingør Bykerne 1970 - 1978.
  • Kilde 04 Perspektivplan 1970 - 2000. (Skrevet 1971).
  • Kilde 05 Heroppe i Helsingør - 2018. Bog af Jan Horn Petersen.
  • Kilde 06 Helsingør Dagblads hjemmeside.
  • Kilde 07 Helsingør Leksikon.
  • Kilde 08 Kong Peder. Biografi af Peder Christensen. Birger Mikkelsen.
  • Kilde 09 Diverse skrifter fra Helsingør Bymuseum.
  • Kilde 10 Wikipedia
  • Kilde 11 Trap 1898 og 2018
  • Kilde 12 Vejviser for Helsingør - forskellige udgaver
  • Kilde:13 Stadsmagasinet.dk
  • Kilde 15 Danmarks Statistik.
  • Kilde 25 Erik Stubtofts private arkiv
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.