Søgeresultater

[[Kategori:Købmænd]]

Senere blev forretningen udlejet til andre købmænd, men det var først fra 1943 at der for alvor igen kom gang i forretningen. [[Kategori: Købmænd]]

...andring til Leedgaard - og er dermed stamfader til en slægt, der bl.a. var købmænd i Hornbæk-området. Fra 1918-36 ejedes gården af Otto Petersen, bedstefad

Kjeld Damgaard: Dengang, der var rigtige købmænd til (Egebækken nr. 38, juni 2005) [[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

...n kunne overleve ret længe. Man forsøgte med et samarbejde med en af byens købmænd om at få rabat til medlemmerne af Fællesorganisationen. Det fik andre af

...retning som købmand, men måtte drive sin forretning i samarbejde med andre købmænd. Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (davære

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori:Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

Den centrale scene. Her ses Kongen, skippere, skibsklarerere, købmænd, færgemænd, håndværkere og søfolk fra alverdens lande.

[[Kategori: Købmænd]]

[[Kategori: Købmænd]]

...undstolden og Helsingør | Øresundstolden]]. Fra denne udkigspost har byens købmænd, færgemænd og andre handlende i god tid før konkurrenterne kunnet holde

[[Kategori:Købmænd]]

...Jonas Charisius] (1571-1619). Ejendommen er siden hen ejet fortrinsvis af købmænd og skibsklarerere. I 1704 var det vintapper Ejlert Scherning, der tillige s

...kke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for hån

...'Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også f

...en, født i 1861. Albert og Valdemar blev slagtere. Peter og Christian blev købmænd. Lokale kilder har udtalt, at det vist ikke var et helt igennem lykkeligt l

[[Kategori:Købmænd]]

...0'erne og fremefter udviklet sig til en "selvstændig" byenhed med tre-fire købmænd, en slagter, en bager, en manufakturhandel, en elforretning, en skomager, f

...af tønderne med vin, som så senere endte i Krogens kældre. For Helsingørs købmænd kom opkrævningen af sundtold med de mange skibe liggende på Reden ud for ...llerede alle led i handelen: indkøb, transport, lagring og salg til lokale købmænd og detailhandlere, ligesom de forhandlede vinen rundt omkring i europæiske

[[Kategori:Personer]] [[Kategori: Købmænd]]

...ig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i mo

...mænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og ka ...5), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udvikl

...ard. Han indleder med følgende: ”Kongerne var de første. De helsingoranske købmænd og klarerere de næste og derpå kunstnerne. Så begyndte badegæsterne at

...tejendomme, som var opført af folk »udenfor bondestanden«, ofte velhavende købmænd, der her kunne nyde de landlige omgivelser og en ofte god, supplerende indt

[[Kategori:Købmænd]]

Købmænd fra hansestæderne har allerede fra middelalderen drevet handel på Helsing ...(den nuværende Handelsstandsforening), som fra begyndelsen bestod af otte købmænd. I 1748 blev han optaget i købmandslauget, hvor han hurtigt blev oldermand

...En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i [[Strandgade 81 -

...Personer|Pontoppidan|Isaak Sidenius]] [[Kategori:Virksomheder]] [[Kategori:Købmænd]] [[Kategori: Handel]]

...eder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

For nederlandske købmænd og håndværkere var der mange gode grunde til at drage fra hjemlandet og s ...pe gjort dem mere populære. Kilderne rummer mange klager over nederlandske købmænd, som beskyldes for at omgå reglerne for handel og tage kunder fra de øvri

...tidspunkt. Laugsorganisationer bredte sig også til ikke-håndværkere, som købmænd, skippere og barberkirurger. Stiftet som Helsingør Kræmmerlaug. Bestod fra starten af 8 købmænd.

Her begyndte mange købmænd at tilbyde en del af deres fortjeneste mod en sikker transport for deres va

...kunne indbringe en del, og udsigten til en ekstra indtjening kunne friste købmænd, vinhandlere og andre forretningsfolk. Smuglervarerne kunne være engelsk k ...n med oksehoveder og ankre (tønder) af kostbare vine til sit eget brug. De købmænd, om hvem man vidste, at de stod i ledtog med smuglerne, havde den største

...åd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.

...over en guldbajer, der hver dag møjsommeligt blev indkøbt hos forskellige købmænd, da ingen måtte få den fornemmelse, at de var fordrukne. ...blev succesfuld i sine nye omgivelser, og fakta var, at Hornbæk Mejeri, 5 købmænd, 2 grønthandlere og 2 slagtere forsvandt i løbet af de næste 10 år. Irm

...lån på 6000 rigsdaler hos sin gode ven, agent John Good, en af de førende købmænd fra Helsingør (omtalt i artikel om

...de, lystgårde og sommerboliger blev først og fremmest drevet af velhavende købmænd og skibsklarerere (”folk uden for bondestanden”).

Det har heller ikke hjulpet på velviljen, at de engelske købmænd både i 1801 og 1807 tjente gode penge på leverancer til den engelske flå

...merlauget. Nicolas Fenwick drev en større forretning til gene for de andre købmænd på en sådan måde, at han fik den største andel af den fortjeneste, sund

...alligevel besluttet, at et nyt sygehus skulle bygges i Fiolgade 15. Byens købmænd og skibsklarerere bakkede op om forslaget.

...enke efter en af [[Øresundstolden og Helsingør |Sundtoldtidens]] engelske købmænd. Da der kun var plads til 10 børn, lejede man sig ind i et rum med plads t

...en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, gross