Kristinehøj

Inden 1875 har den gård, der blev kaldt for ”Kristinehøj”, givet navn til både Kristinehøj Plejehjem og Kristinehøjvej. Den oprindelige stavemåde var ”Christinehøj”. Gården lå i området mod nordvest i det gamle Helsingør Overdrev, et godt stykke uden for Helsingør by. I ældre tid kunne byens borgere frit lade deres kvæg græsse i dette helt uopdyrkede naturlandskab, som også indeholdt en damme og mange moser og søer. At det på den tid blev opfattet som langt væk fra byen, kan udtrykket ”helt ude på overdrevet” give en fornemmelse af.

Indholdsfortegnelse

Overdrevet bebygges

Meget få huse fandtes på disse overdrevsjorder i første halvdel af 1800-tallet. Men i dette tidsrum begyndte Helsingør by at sælge ud af disse overdrevsjorder. I årene 1809-1828 solgte byen over 600 tønder land af Helsingørs overdrev, og for ingen penge kunne man erhverve så meget jord, man ønskede. Af denne jord skulle man dog skulle svare et vist beløb af hver tønde land de første fem år og senere halvdelen. I 1828 var der endnu 406 tønder land tilbage, som ikke var afsat. Ved disse og senere salg blev en række større selvejergårde, lystgårde eller større landejendomme opført i byens omegn.

Efter 1850 var arealerne blevet solgt. Store jordlodder blev udstykket, opdelt i mindre parceller, og småhuse ejet af jordbrugere blev opført på parcellerne. Det var ofte folk, som havde en baggrund som håndværkere, handlende eller arbejdsmænd. De større eller mindre gårde, lystgårde og sommerboliger blev først og fremmest drevet af velhavende købmænd og skibsklarerere (”folk uden for bondestanden”).

”Gammel Kristinehøj” og "Skovdam"

Gården på Kristinehøjs jorder har formodentlig haft forskellige placeringer gennem tiderne. Gården blev med tilhørende jorder i 1875 købt af Frederik Bagger Hansen, tømrer, løjtnant og jordbruger og som på tidspunktet for overtagelsen var 35 år. Man antager, at gården lå et sted på jorderne omkring Skovdam. Man kan stadig se en lille rest af denne dam mellem Kronborg Havebyvej og Kronborg Ladegaards Vej. Gårdens placering var ved overtagelsen omtrent ud for Abildgaardsvej 37 og øst for plejehjemmet Kristinehøj og ejendommen på Kristinehøjvej 1.

Det kunne meget vel være den gård, der senere gav navn til plejehjemmet Kristinehøj og Kristinehøjvej. Gården blev i hvert fald i mange år omtalt som ”Gammel Kristinehøj”, og navnet optræder også i vejviserne fra 1930-1940’erne. Den pænt store gård var tolænget, bestod af en ti fags lang bygning med lerstampede vægge og havde stråtag. Bygningen rummede fire værelser, køkken, spisekammer og folkestue. En sidebygning var opført i bindingsværk, hvor der var lo, lade og stalde. I et udhus var der vognskur og et tørvehus.

Gamle Gyldenholms Mose

Frederik Bagger Hansen udvidede gårdens jorder med flere jordstykker. Den sydlige del af Kristinehøjs jorder blev erhvervet, ligeledes området syd for Skovdam, hvor Gamle Gyldenholms Mose lå. En sø indgår i dag som en del af området i den nordlige ende af den lavtliggende bebyggelse på Krøyersvej med den sydlige ende af Kristinehøjvej mod vest og Sigurd Swanes Vej mod nord. Noget af jorderne omkring denne mose havde Frederik købt af sin 16 år ældre bror, Carl Emil Hansen, som også var tømrer og jordbruger. Han havde overtaget en ejendom i 1861 efter sin far, brændevinsbrænder Rasmus Hansen. Frederik Bagger Hansen overtog også den sydlige del af Christinehøjs jorder samt en ejendom i 1875. Han lejede desuden nogle jorder mod vest med en tilhørende ejendom, som tidligere havde været anvendt som embedsbolig for byens foged. Kristinehøjs jorder grænsede nu op til jorderne omkring Mariehøj, en stor, firlænget gård lidt længere mod vest. Lige midt mellem disse to tidligere gårde ligger plejehjemmet Kristinehøj i dag. I dag er Mariehøj et boligområde fra 1976.

Christinehøj - en ny gård

Frederik Bagger Hansen valgte at lade en ny gård bygge i 1875, samme år som overtagelsen af den gamle gård. Den kom til at ligge på et bakkedrag i den sydøstlige ende af hans jorder, nemlig på hjørnet af nuværende Kingosvej og Krøyersvej. Frederik Bagger Hansen boede på denne gård sammen med sin søster og mor samt tre tjenestefolk. Han var livet igennem ugift, og det samme var hans et år ældre søster, Anna Christine Hansen. Deres mor hed Gunilla Hansen og var født i Sverige. Hun var gift med brændevinsbrænder Rasmus Hansen, men var ved sønnens overtagelse af gården enke og boede i ejendommen indtil sin død. Gården Christinehøj kan tænkes at være navngivet efter denne søster. Den nye gård fra 1875 bestod af en grundmuret hovedbygning med tegltag, opført på grundens østlige side. Desuden blev to stråtækte, også grundmurede sidebygninger med stalde, opført i den nordlige del og lo og lade i den sydlige del af grunden.

Gården moderniseres

Omkring 1895 udskiftede Frederik Bagger Hansen stråtaget med en forbedret type tagpap, som netop var fremkommet i 1890’erne. Mod vest lod han opføre et grundmuret baghus, som blev forsynet med stråtag. Desuden havde han lidt væk fra gården ladet opføre en grundmuret, tagpapdækket bygning til vognport og svinestald. Som gården Christinehøj så ud efter disse tiltag, så den stort set ud indtil den blev revet ned omkring 1874. Både gård og arealer var udvidet anseligt i løbet af Frederik Bagger Hansens tid.

Nye ejere

I 1908 afhændede Frederik Bagger Hansen den gård, som han havde drevet i omkring 33 år. Det blev mejerist Jens Jørgen Olsen, som overtog og drev Kristinehøj. Det gjorde han i omkring ti år, herunder i de vanskelige år, som Første Verdenskrig medførte for bl.a. landbruget. I 1918 overtog købmand August Jørgensen Kristinehøj, som på et tidspunkt afhændede bedriften til P. Bentzen. Da Bentzen i 1931 solgte gården til M. Skou, som var dampskibsfører, fik gården fik en anden status. Skou drev gården som lystgård og havde en forvalter til at klare bedriften.

Kommunen overtager gården

M. Skou besluttede i 1945 at sælge gården til Helsingør Kommune, som var godt i gang med at opkøbe de gamle gård på markjorderne og overdrevets jord i takt med, at de blev budt til salg. Gårdene blev ikke automatisk revet ned, fordi jorderne omkring gårdene blev afhændet. De kunne fortsat udlejes til landbrug. Det var netop, hvad der skete med Kristinehøj. Forstanderen på Den Internationale Højskole, Peter Manniche, lejede gården med henblik på at tilbyde skolens elever en praktikperiode inden for landbruget, som endnu var landets mest betydningsfulde eksporterhverv. Det gik dog ikke økonomisk, og derfor udlejede kommunen i 1948 Kristinehøj til gårdens medhjælper, Henry Krogh. Han måtte købe besætning og inventar af Peter Manniche. En del kvæg var knyttet til bedriften, og gårdens mælk blev aftaget af et mejeri, der lå i Stengade (muligvis nr. 15). Gården havde en stor produktion af kartofter, som ikke var helt sædvanlig på den tid. Den blev afsat til kommunens institutioner.

Navnet Christinehøj blev på et senere tidspunkt ændret til stavemåden Kristinehøj, muligvis på et tidspunkt i 1940’erne i forbindelse med kommunens overtagelse af gården.

Kristinehøj mister jorder

Den vestlige del af Kristinehøjs jorder var i mellemtiden blevet udlagt til kolonihaver for ”Haveforeningen Kristinehøj”, det første indgreb i jorderne. I 1952 blev endnu et stykke jord taget fra til en haveforening, ”Kronborg Haveby”. Dette jordstykke lå nord for gården, mellem nuværende Kronborg Ladegårds Vej og Abildgaardsvej til den nystiftede haveforening. Kronborg Havebyvej mellem disse to veje refererer til denne. Haveforeningens jord blev senere udbudt til salg til medlemmerne af haveforeningen, så de fik mulighed opføre parcelhuse på de 800 kvadratmeter store grunde. Henry Krogh blev bedt om at pløje og klargøre denne udstykkede jord, da han havde købt sin første traktor, en Ferguson. Kristinehøj var nu langt fra, hvad gården havde været. På det tidspunkt var ca. halvdelen af gårdens landbrugsarealer mistet. Til gengæld fik Henry Krogh brugsret over en del af kommunens øvrige landbrugsjorder, som ganske vist lå spredt rundt omkring, ofte ikke lige i nærheden af gådens tilbageblevne arealer. Det må have gjort driften lidt upraktisk.

Gårdens endeligt

I 1973 blev det besluttet at nedlægge gården Kristinehøj. Indtil i 1974, hvor nedrivning blev udført, fik nogle husvilde lov til at bo der. Tilbage er det sted, hvor haven foran hovedbygningen lå, nu begroet med træer. Navnet Kristinehøj til plejehjem og vej er dog et stabilt minde om gården, som var engang.

Den gamle vej til gården

Den gamle vej til gården gik fra Gurrevej, hvor gården havde sin adresse. Vejen havde et forløb, som skar hjørnet af Gurrevej og nuværende Kingosvej, som kun var en markvej dengang. Den gamle vej er stort set identisk med nuværende Hauchsvej, som indgår i området med Kingohusene, Jørn Utzons bebyggelse fra 1957-1961. De går i folkemunde under betegnelsen Romerhusene, fordi husenes udformning kan minde om det gamle Roms atriumhuse.

Litteratur

Kristinehøj – historien om en gammel bondegård og et moderne plejehjem i Helsingør”. Vanløse, 2004.