Hjælp:Hjælp

Indholdsfortegnelse

Kom godt i gang med at skrive

Klik først på "Opret en konto eller log på" og følg vejledningen. Det er ganske enkelt at være ny bruger. Efter tilmelding får man inden for en uge en bekræftelse på sin e-mail på at man er meldt ind.

Instruktionsvideo

Se videoen her

Inden man starter på at skrive en artikel, bør man sikre sig, at der ikke allerede findes en artikel om emnet. Det gør man ved at søge på ordet i søgeboksen på forsiden. Er der ikke en artikel kommer teksten: "I Helsingør Leksikon er der ingen artikler med dette navn, men du kan selv oprette en med det navn.... " Klikker man nu på oprette en med det navn dannes den blå overskrift/titel på artiklen, og redigeringsfeltet åbner sig.

Man kan også begynde på en ny artikel ved at klikke på et rødt link i en eksisterende artikel (et rødt link betyder at der endnu ikke er en artikel i Helsingør Leksikon om emnet).

Fed skrift

Sæt 3 anførselstegn ' ' ' før og efter ordet, hvilket medfører at ordet står med fed skrift, når man ser det færdige resultat. Selvom emnet man skriver om, står med den blå overskrift, kan det være praktisk at gentage ordet i løbet af de første linier, og da med fed skrift.

Interne links

Sæt to skarpe paranteser om det ord der skal linkes [[]] (person- eller stednavn). I det færdige resultat bliver linket rødt, hvis der endnu ikke er en artikel om emnet, og blåt hvis der findes en artikel. Det er fint at at lave links til ikke eksisterende artikler. Det opfattes som en opfordring til andre om at skrive artiklen.

Eksterne links

Vil man linke til en hjemmeside udenfor Helsingør Leksikon kan det ske på 2 måder. Indsættes 1 skarp parantes før og efter sætningen http://www.eksempel.dk Titel på henvisning. Meningen er at man skal skrive den pågældende hjemmesides url i stedet for www.eksempel.dk og efter et mellemrum skrive titlen på url'en. Et eksempel er henvisning til et leksikon med en stor artikel om Erik af Pommern - så indsætter man leksikonets url og efter mellemrummet Erik af Pommern.

Også i slutningen af en artikel kan det være relevant at linke til hjemmesider udenfor leksikonet. Man skriver da 3 lighedstegn = = = Eksterne links = = = Og gentager metoden som er beskrevet ovenfor. Eksempel: (OBS omgivet af 1 skarp parantes både før og efter) http://www.helsingordomkirke.dk Helsingør Domkirke] giver linket "Helsingør Domkirke".

I forbindelse med indsættelse af et eksternt link kommer følgende tekst "Din redigering tilføjer nye eksterne henvisninger til artiklen. Som beskyttelse mod spamrobotter, har Helsingør Leksikon i oktober 2012 fået lagt det spamfilter på som hedder Captcha - det er det med de krøllede bogstaver, som man skal gengive.

Ligesom i det danske Wikipedia leksikon findes der mange muligheder for bogstavtyper, overskrifter, indrykninger, tabeller osv.

Overskrifter

Overskriften skal stå på en linje for sig selv. Det højeste niveau - det blå opslagsord - indsættes automatisk af systemet, og har usynligt for os et lighedstegn på hver side.

Man har mulighed for at opdele sin tekst i afsnit. Ved at sætte 2 lighedstegn før ordet og 2 lighedstegn efter ordet, som skal være overskrift for afsnittet og markere det hele og opdatere dannes en niveau 2 overskrift.

En niveau 3 underorverskrift danner man med 3 lighedstegn før og efter ordet, som markeres og opdateres. Systemet indsætter automatisk en indholdsfortegnelse på siden, hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) i en artikel.

Litteraturhenvisninger

I slutningen af en artikel kan man henvise til bøger eller artikler, som kan give yderligere oplysninger om emnet. Man skriver tre lighedstegn = = =Litteratur= = = og indsætter oplysningerne om bogen eller artiklen i næste linje.

Det anbefales at man skriver bøger således: Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør, 1999 og tidsskriftsartikler således: Bent Jørgensen: Krigens monumenter (Forening & Museum. 2001. Nr. 2)

Helsingør Kommunes Biblioteker sørger for at henvisninger til bogtitler og tidsskriftsartikler bliver aktive og linker direkte til bibliotek.dk, hvor man kan bestille bogen til afhentning på nærmeste bibliotek.

Kategorier

Alle artikler er knyttet til en kategori - et system af emneord, som anvendes til systematiske søgninger. Man melder sin artikel ind i kategori, hvis man mener der er en kategori der passer - ellers lader man være. Oversigten over eksisterende kategorier får man ved at klikke på Kategorier fra forsiden.

Rent praktisk sætter man til sidst i sin artikel 2 firkantede parenteser, Skriver ordet Kategori, sætter et kolon, skriver navnet på kategorien f.eks. Skoler og afslutter med 2 skarpe parenteser. Eksemplet vises uden de 2 første nødvendige skarpe parenteser: Kategori:Skoler]]. Når en artikel er tilmeldt en kategori, ser man nederst på siden i den færdige artikel et link til den pågældende.

Artiklen er klar

Når artiklen er færdig, klikker man på [Forhåndsvisning] neden for tekstfeltet for at se, hvordan artiklen kommer til at se ud. Det giver mulighed for at rette eventuelle fejl inden siden gemmes. Når man klikker på [Gem side] bliver artiklen, rettelser og suppleringer med det samme en del af Helsingør Leksikon. Det er o.k. at klikke på [Forhåndsvisning] eller [Gem side] undervejs i forløbet. Hver gang man klikker på [Gem side] bliver det registreret i leksikonets historik - prøv evt. at klikke på knappen [Historik] til højre under Værktøjer.

Ophavsret

Helsingør Leksikon tilslutter sig reglen fra det danske wikipedia leksikon som siger: "En ting er strengt forbudt på Wikipedia: Kopier aldrig tekst fra andre websider og ophavsretsbeskyttede værker uden at have fået tilladelse fra den der har ophavsretten."

Reglerne om ophavsret findes i ophavsretsloven. I § 1 stk. 1 og 2 står: "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker".

Ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier er dog kun beskyttede 50 år efter at de er taget, med mindre de betragtes som et "fotografisk værk" - så er ophavsretten 70 år. Læs mere om fotografier og ophavsret Politik for brug af billeder

I ophavsretslovens §22 tales om muligheden for at anvende rettighedshaveres værker uden at skulle spørge først. Der står: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet." I praksis betyder det i Helsingør Leksikon at: Rettighedshaverens navn og hvor citatet er taget fra (kilden) skal angives i forbindelse med citatet, og at omfanget af citatet skal være betinget af formålet.

Infokiosk - Ophavsret

Ophavsret.dk

Billeder

Læs gerne Helsingør Leksikons Politik for brug af billeder

Først selve billedet

For at illustrere en artikel, kræver det at man har billedet på den PC man arbejder fra - enten på harddisken, på en cd-rom eller en USB nøgle. Det anbefales at billeder skannes i 300 dpi. Efter evt. beskæring og anden billedbehandling gemmes billedet med bredden 1024 pixel.

I Helsingør Leksikon er der en øvre grænse på 150 Kb på billedfiler i forbindelse med upload. Et fotografi skannet i 300 dpi og gemt med en bredde på 1024 pixel vil ofte fylde mere end 150 Kb. Derfor skal man "gemme til web"/komprimere det i sit billedbehandlingsprogram. Funktionen findes både i Microsoft Office Picture Manager, i Photoshop og i mange andre programmer. Det anbefales at man navngiver billeder på en enkel genkendelig måde.

Dernæst upload

Man uploader et billede i Helsingør Leksikon ved at klikke på ikonet [Upload billede], hvorefter der kommer en vejledning og en formularside frem.

Angående formularsiden: Rubrikken Kildefil udfyldes automatisk når man har valgt et foto. Rubrikken Målnavn udfyldes automatisk med navnet på det foto man vælger med knappen [Gennemse], f.eks. Bogormen2.jpg. I rubrikken Beskrivelse/kilde kan man skrive om billedet, f.eks.: Fotograferet december 2007 eller Tilhører Helsingør Byhistoriske Arkiv. Tryk på [Læg en fil op]. Billedet lægger sig på sin egen plads i leksikonet sammen med alle de andre billeder. Det er en god ide at kopiere filnavnet så man husker det inden siden med alle billedfilerne lukkes.

Billede og artikel bindes sammen

Man går tilbage til artiklen, som billedet skal illustrere. Og indsættes før og efter 2 skarpe paranteser Billede:Eksempel.jpg(Det navn man har givet sit billede). I stedet for "eksempel" indsætter man navnet på billedet, som i vores tilfælde var Bogormen2.jpg

Det er nødvendigt med flere oplysninger for at få billedet placeret så optimalt som muligt i forhold til teksten. Først angiver man billedets placering på siden enten ’right’, ’left’ eller ’center’. Det anbefales at sætte det første billede i artiklen til højre 'right'. For at danne en ramme omkring billedet og give plads til billedtekst skriver man 'thumb'. Billedteksten skrives derefter f.eks. Bogormen - skultur ved Espergærde Bibliotek. Mellem hver oplysning skal der være en pipeline | Laves med [Alt Gr] og tasten i øverste linje med accenterne. Eksempel (OBS de 2 skarpe paranteser før og efter mangler) Billede:Bogormen2.jpg|right|thumb|Bogormen-skulptur ved Espergærde Bibliotek

Hvis det driller, kan man finde en helt anden artikel, trykke på rediger og kopiere den linje i den pågældende artikel, som gør at det tilhørende billede vises - så har man en model.

Husk også at trykke på Gem.

Søgning

Man kan søge i Helsingør Leksikon på tre måder: Alfabetisk, ved at vælge en Kategori og endelig ved at skrive ordet i søgefeltet.

Den alfabetiske søgning foretages fra forsiden ved at klikke på det enkelte bogstav.

En søgning på Kategori er en emnesøgning, hvor man har nogle valgmuligheder - klik på Kategorier i den blå bjælke øverst på siden.

Anvender man søgefeltet, søger systemet på ordet i alle artikler, både i overskrifter og nede i teksten i artiklerne. Systemet ved IKKE at å og aa er det samme bogstav. I Helsingør Leksikon er der mange artikler med sted- og gårdnavne fra "gamle dage", derfor er det altid klogt at forsøge med aa hvis å ikke giver hit. Eks. Stubbegaard IKKE Stubbegård.

Systemet kan ikke trunkere. Det søger præcis på de bogstaver og ord man skriver - det nytter ikke at sætte en * eller et ? efter ordet. Eks. finder en søgning på Mørdrup kun artiklen om Mørdrup ikke den om Mørdrup Trinbræt. I tilfælde af at man vil finde alle artikler som starter med Mørdrup er den alfabetiske søgning bedre.