Strandgade 81 - 83

Ejendommen nævnes i 1687, hvor den var ejet af Willum Fahrenhausen.

Omkring 1717 har vi skipperbeværtningen "Amsterdam" i ejendommen, der da ejes af nederlænderen Rolluf Rollufsen. Beværtningen havde det hjemlige byvåben som skilt. Et værtshus af denne type blev et naturligt midtpunkt for de mange herboende nederlændere samt for mandskabet på de mange nederlandske skibe, der ankrede op ud for Helsingør for at betale sundtold og for at proviantere. Beværtningen må formodes at være fortsat indtil 1759, hvor madam salig Rollufsen fortsat er medejer af ejendommen.

Ejendommen var da en toetages bindingsværksejendom i fem fag til gaden og otte fag mod gården. I 1761, hvor den ejes af vinhandler og købmand Andreas Küster, ombygges ejendommen fra at være et gavlhus til det nuværende hus med facade mod Strandgade. Herefter overgår ejendommen i 1782 til købmand Johan Ulrich Schiønning, der får opført det mod Gl. Færgestræde 11 fag lange bindingsværks sidehus i 3 etager i stedet for det tidligere sidehus i 1 etage.

I samme periode hovedrepareres og ændres bygningen mod Strandgade. Det har formentlig været den østre ende af bygningen, der ved denne lejlighed har fået sin nuværende indretning med de 2 portfag, da denne del af bygningen fremstår som en tilbygning.

I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.

I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.

Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende. Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.

Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré. Porten er senere tilmuret og kikkenborgen fjernet. I dag er ejendommen indrettet til beboelse.

I 1854 fik Kirck mulighed for at købe et pakhus, der stødte op til hans gård, og som han længe havde ønsket at købe for at få mere plads. Til pakhuset hørte en beboelsesejendom, Stengade 70, som fulgte med i købet. Pakhuset var en grundmuret bygning, hvis murankre angav, at den var opført i 1642. Ejendommen gennemgik en omfattende og kostbar ombygning, hvorved den blev forhøjet og forkortet og forsynet med kamtakket, blændingsprydet gavl. Ombygningen var afsluttet i 1857, samme år som sundtolden ophørte. Ombygningen var blevet så kostbar, at Kirck brændte byggeregnskabet. Hans efterkommere skulle ikke se, hvor meget det havde kostet.

Efter N.P. Kircks død i 1864, fortsatte først hans enke, Petra Kirck og senere ved hendes død i 1882, sønnen Vigo Kirck forretningen, som han udvidede med en kulforretning, der vides at være fortsat indtil 1912.

Det ombyggede pakhus er også ombygget til beboelse.

Muren med portåbning mod Strandgade er opført før 1761, ifølge inskriptionen på slutstenen i 1736. Den tjente som indkørsel til ejendommen Stengade 70, hvorunder den hørte (se ovenfor).

Forretningslokalerne har i perioder været omdannet til beboelse, men er nu (2013) igen indrettet til forretning med brugskunst og strikvarer.

Litteratur

H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid. Indeholdt i "Fra det gamle Helsingør". Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1924.

M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.