Gader og veje i Helsingør Kommune - historisk og generelt

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Her finder du historien bag de enkelte gader, veje, stræder, torve og pladser i Helsingør kommune, herunder den tidligere Tikøb kommune. Så vidt det har været muligt er medtaget oplysninger om, hvornår de er navngivet og hvorfor de har fået det pågældende navn.

Oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af materiale fra Helsingør Lokalarkiv og Helsingør Hovedbibliotek samt afdøde bibliotekar Eva Stennickes materiale herom. Desuden er anvendt oplysninger fra Helsingør Kommunes hjemmeside og fra materialer, bøger mv. om Tikøb Kommune samt telefonbøger, håndbøger m.v. omhandlende de to kommuner.

I marts 2017 har Helsingør kommune 448.277 meter vejstrækning, heraf er 328.482 meter kommuneveje og resten private fællesveje.

Kildeangivelser

I det omfang det har været muligt er der ved de enkelte veje- og gader mv. nævnt, hvilken kilder, der er anvendt. Hvis nogen har yderligere oplysninger om anvendelige kilder eller om kildehenvisninger, som burde være nævnt, vil vi meget gerne have en henvendelse herom. Hvis vi har anvendt materiale, som vi utilsigtet og ikke specifikt har fået tilladelse til at anvende, hører vi gerne herom. Begge dele vil naturligvis hurtigst muligt blive ajourført (se også under afsnittet Eksternt link og Litteratur nederst i denne artikel).

Vejnavne som ikke eksisterer mere

Der er en del veje og gader mv. som ikke eksisterer mere, men hvor navnet af og til bruges af borgere, som stadig husker dem. Vejnavnene er ikke nævnt i oversigten. Vi har dog valgt at nævne nogle af de mest kendte i denne rubrik. Hvis du har kendskab til et vej/gadenavn, som ikke eksisterer mere, men har en historisk interesse, er du velkommen til at sende en mail til fakta@helsbib.dk.

Alderhviles Vej: På Helsingør Byråds møde d. 04/05-1911 blev det vedtaget at benævne vejen fra Esrumvej over Alderhvile's tidligere jorder (Matr. Nr. 64 og 23 af Markjorderne) Alderhviles Vej. Ophævet igen 1924. På byrådets møde d. 22/09-1924 vedtog man at ændre vejens navn til Frejasvej.

Borgmester Jørgen Andersens Stræde: Jørgen Andersen var borgmester i Helsingør fra 1647 og formentlig til 1651. Se Stjernegade.

Brøndstræde: Se Sct. Olai Gade.

Bøddelgade: I 1947 blev vejen efter ønske fra gadens beboere ændret til Lundegade.

Den sorte vej: Strækningen mellem Gl. Hellebækvej og Esrumvej kaldtes "Den sorte Vej", inden byrådet d. 06/10-1898 vedtog at kalde den Hamlets Vej.

Gammel Tingstræde: Se Stjernegade.

Gartnergade: Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”Gartnergade blev nedlagt i forbindelse med, at Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960'erne. Gaden blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium. En række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.

Hamlets Vej: Blev senere til Rolfsvej. På et tidspunkt var vejen en del af Frederik 2.s Kongevej. I skrivelse af 24. s. m. andrager grundejere ved Kolonivej (Bjarkesvej) - den såkaldte" Landinspektørens Vej" - og Belvederevej om, at hele vejstrækningen i fortsættelse af "Hamlets Vej" (Rolfsvej) fra Gl. Hellebækvej til Kongevejen ved "Hollandske Mølle" må blive benævnt "Hamlets Vej".

Hyldevej: Efter forhandling med ejeren af Meulenborg, fru A. M. Carøe, besluttede Helsingør Byråd på sit møde d. 16/12-1935, at den vej, som hun havde udlagt over Meulenborgs jord fra Nørrevej mod nordvest på Helsingørsiden af skellet mod Tikøb Sogn, skulle benævnes Tjørnevej og at den vej, som hun havde udlagt vinkelret på den før omtalte vej og som løber imod nordøst hen imod hovedbygningen på Meulenborg, skulle benævnes Hyldevej. På byrådets møde d. 16/05-1977 blev det besluttet at ændre vejens navn til "Hyldebakken".

Klostermosegårdsvej: Se Klostermosevej.

Klosterhave Plads: Se Stürups Plads.

Kolonivej: På Helsingør Byråds møde d. 06/10-1898 blev det vedtaget, at kalde vejen bag nogle af byens havekolonier for Kolonivej. Helsingørs Fattigvæsen ejede fra gammel tid det trekantede grundstykke på hjørnet af Bjarkesvej og Esrumvej samt det tilsvarende grundstykke på hjørnet af Gurrevej og Bjarkesvej. Disse to jordstykker lå i midten af 1800-tallet hen som haver. Her kunne Helsingørs mindrebemidlede borgere dyrke deres grøntsager, og også fattigvæsenet fik kartofler m.m. til eget brug her fra. Kolonihaverne regnedes for at være de ældste i landet. Vedr. vejens tidligere historie: Se Bjarkesvej.

Landinspektørens Vej: På Helsingør Byråds møde d. 12/12-1918 behandlede man en skrivelse fra grundejere ved Kolonivej, den såkaldte "Landinspektørens Vej" samt Belvederevej'" om, at hele vejstrækningen i fortsættelse af "Hamlets Vej" fra Gl. Hellebækvej til Kongevejen ved "Hollandske Mølle" måtte blive benævnt "Hamlets Vej". Byrådet vedtog af imødekomme ønsket for så vidt angik "Kolonivej" mellem Esrumvej og Gurrevej.

Lille Møllestræde: Se Anna Oueens Stræde.

Lindevej: Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” I maj 1911 besluttede Helsingør Byråd, at vejen fra parken ved Marienlyst Slot til Nordre Strandvej benævnes "Lindevej". Ved kommunesammenlægningen i 1970 besluttede Helsingør Byråd, at vejnavnet skulle ændres til Slotsvej, fordi der allerede fandtes en Lindevej i Espergærde.

L. Muncksvej: Helsingør Byråd vedtog på sit møde d. 18/10-1906, at tre nye veje anlagt af particulier A. Munck på dennes ejendom, "Hannedal", skulle benævnes Læssøvej (nuværende stavemåde Læssøesvej), "N. Christensens Vej" og "L. Muncks Vej". I 1924 besluttede byrådet at omdøbe "L. Muncks Vej" til Peter Willemoes Vej.

N. Christensens Vej: Helsingør Byråd vedtog på sit møde d. 18/10-1906, at tre nye veje, anlagt af particulier A. Munck på dennes ejendom "Hannedal", skulle benævnes Læssøvej (nuværende stavemåde Læssøesvej), "N. Christensens Vej" og "L. Muncks Vej". Particulier A. Munch ønskede med navnet "N. Christensens Vej" at mindes sin svigerfar. Kommunen fandt navnet "et vel almindeligt Navn for en Vej", men da navnet var "særlig ønsket af Ansøgeren", godkendte man det. På byrådets møde d. 22/09-1924 vedtog man, at "N. Christensens Vej" skulle ændre navn til Niels Juels Vej.

Phiolens Stræde: Se Stjernegade.

Schleppegrellsvej: Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” "Schleppegrellsvej" var navnet for den nuværende Ryesvej på stykket fra Kongevejen til Fredericiavej. Vejen havde endnu tidligere heddet "Smithsvej", men på Helsingør Byråds møde d. 22/09-1924 besluttede man at ændre navnet til "Schleppegrellsvej", så den ligesom de omkringliggende veje var opkaldt efter betydningsfulde mænd fra 1848 og 1864. På Helsingør Byråds møde d. 04/02-1935 vedtog man, på foranledning af Hannedal Grundejerforening, at vejen skulle skifte navn til Ryesvej, ligesom dens forlængelse mod Stubbedamsvej. Derved bortfaldt navnet Schleppegrell.

Frederik Adolf Schleppegrell (1792-1850) blev født i Norge, hvor han som løjtnant deltog i Norges kamp mod Sverige 1814. Efter Norges forening med Sverige gik han i dansk tjeneste. Her deltog han som generalmajor i kampene ved Nybøl, Dybbøl 1848 og Fredericia i 1849. Han faldt i slaget ved Isted i 1850.

Skidenstræde: Se Stjernegade.

Sneglevej i Hornbæk: hedder nu Egelundsvej.

Stejlevej i Espergærde: hedder nu Erna Hagemanns Vej.

Stenstræde: Stenstræde er - eller rettere var - det lille anonyme gadestykke mellem Strandvejen (Gammel Strandvej) mod syd og Stengade. Navnet kom på bykortet i 1860 og var et stræde, indtil Helsingør Byråd for nogle år siden besluttede at sløjfe dette historiske gadenavn. I dag forbinder "strædet" Stengade med Strandgade via Svingelport, afbrudt af Jernbanevej. Herom i en artikel i "Helsingør Dagblad" fra d. 01/08-2015 (nævnt under Litteratur).

Stenstrupvej i Hornbæk: Nedlagt 2001 og omdøbt til Carl Bødker Nielsens Vej.

Th. Pelle Andersens Vej: Th. Pelle Andersen var opsynsmand på Flynderupgaard, da han omring 1924 flyttede til Kvistgård. Omkring 1926 købte han x antal tdr. land jord, da Kvistgaard Hovedgaard var på tvangsauktion. Han drev gartneri i en del år. Omkring 1940 frasolgte han nogle bygninger samt 3½ tdr. land tilplantet med frugttræer. Resten udstykkede han lidt efter lidt. Det kan man læse om i "Kvistgaards historie" af Kjeld Damgaard, nævnt under afsnittet Litteratur. Se Lindevangen.

Thorsvej: Vejen hed før 1924 "Friisvej". I 1924 vedtog byrådet, at den skulle hedde "Thorsvej". Ved kommunesammenlægningen i 1970 ændredes vejnavnet fra "Thorsvej" til Thorsvænget.

Violgade: Se Stjernegade.

Veje uden navn

I 1924 besluttede Helsingør Byråd at ændre eller navngive en række af kommunens gader og veje, som ikke tidligere havde haft et navn. Beslutningen blev truffet på baggrund af en lov om oprettelsen af et folkeregister, vedtaget i Folketinget d. 14/03-1924. Af denne grund kunne man ikke opretholde unavngivne, bebyggede veje i kommunen.

Struktur i gade- og vejnavne

Kommunens daværende udvalg vedrørende gader og veje betonede, at det havde været magtpåliggende at opnå en ordning, der lettede borgernes orientering i byen. Det mente man kunne opnås ved, at vejene blev opdelt i grupper og indenfor de enkelte grupper benævnt med beslægtede navne. Det skete så ved, at der f. eks. indenfor én gruppe af veje findes navne, som er hentede fra den danske sagnhistorie og gudelære, indenfor en anden gruppe navne fra den danske litteratur osv. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre uden at forandre navnene på en hel del af de veje, som allerede officielt eller uofficielt havde navn.

Pigekvarteret i Espergærde

Da områderne nord for landsbyen Mørdrup bebyggedes fra omkring midten af 1960'erne, udspandt der sig en længere debat om de nye vejnavne på stedet. Debatten endte med, at gennemfartsvejen mellem Mørdrup/Espergærde og Snekkersten blev kaldt Agnetevej og sidevejene dertil i alfabetisk rækkefølge Annavej, Dagmarvej, Elsevej, Gerdavej, Ingevej, Karenvej, Piavej, Sonjavej, Tinevej og Ullavej længst mod nord. Birthevej med sidevejene Bodilvej og Bentevej opstod i samme forbindelse inde i området. Uden direkte adgang til Agnetevej ligger Jettevej og Malenevej. Der blev søgt opbygget en vis systematik i området. Den blev imidlertid brudt, da vejene på den anden side af Agnetevej nogle år efter kom til. Overfor Annavej kom den tilsvarende vej til at hedde Helgavej. Derefter kommer Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej. Vibekevej ligger også i området, men med tilkørsel direkte fra Mørdrupvej. I "Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. Medlems- orientering". Nr. 14, 1988 kan man læse om dette (se under afsnittet Litteratur).

Navne fra Afrikanske stater

Lokalhistorikeren Kjeld Damgaard har i sin historie om Tikøb Kommune supplerende historie om Pigekvarterets vejnavnes fremkomst: Tikøb Sogneråd vedtog i 1966 en lang række navne til hele området nord for Mørdrup landsby. Men før da havde Tikøb Kommunes tekniske forvaltning og teknisk udvalg faktisk vedtaget, at vejene skulle have navne efter alle de nye selvstændige stater i Afrika. Mange af disse var jo først og midt i 1960’erne blevet selvstændige, og i april 1966 var alle navnene klar. Efter denne plan skulle stamvejen (den nuværende Agnetevej) have heddet Afrikavej og sidevejene navne som f.eks. Madagascarvej, Mauretaniavej, Somaliavej o.s.v. Og den senere Nirvanastien skullet naturligvis have heddet Junglestien!

Forhistorien til pigenavnene

Fadder til disse forslag var daværende afdelingsarkitekt i Tikøb Kommune, Karsten Brandt, der også var hoppet med på den bølge, der var i disse år om at navngive alle nye veje i større nye boligområder med ensartede navne. Imidlertid var der ikke i sognerådet lydhørhed for disse vejnavne. Teknisk Forvaltning blev bedt om at se på sagen igen og komme med nye forslag. En eller anden fik så den idé, at vejnavnene kunne være pigenavne. Det var der også politisk lydhørhed for, men spørgsmålet var nu: Hvilke navne skulle bruges? Nogen foreslog, at de to søstre på Damgaarden, hvis jorder delvist var med i udstykningen af arealerne øst for Agnetevej, blev husket med deres fornavne. På den måden opstod vejnavnene Annavej og Bodilvej. Man så sig nu om på Teknisk Forvaltning og fik øje på daværende kommuneassistent Agnete Petersen. Glimrende navn - det bruger vi til stamvejen: Agnetevej. Karenvej blev opkaldt efter kommunearkitekt Holger Jørgensens hustru. Elsevej efter kommuneingeniør Christian Steen Petersens hustru. Tinevej efter kommuneassistent Tine Olsen og Birthevej efter kommuneassistent Birthe Blomquist. Man forsøgte at undgå for lange navne, og derfor blev f.eks. daværende ekspeditionssekretær Elisabeth Jessens navn ikke anvendt.

Desværre blev der ikke skrevet noget ned om de enkelte vejnavnes inspirationskilder dengang. Hvem den enkelte vej er opkaldt efter, ved vi derfor desværre ikke i alle tilfælde. Det gælder bl.a. Helgavej, og Dortevej. Derimod vides, at Lonevej er opkaldt efter kommuneassistent Lone Jørgensen, Hannevej er opkaldt efter en kommuneassistent med fornavnet Hanne (efternavnet kendes ikke) og Lisevej efter hustruen til en afdelingsingeniør.

En lille krølle på historien er, at Karsten Brandt i 1968 flyttede til Slagelse kommune. Her stod han bag et nybygget kvarter, som netop fik afrikanske lande som vejnavne!

Tangvejene i Hornbæk

Landmændene i Hornbæk og omegn bjærgede tang for at udnytte den til gødning. Vest for Hornbæk er der seks tangveje, som blev benyttet til kørsel til og fra stranden med henblik på bjærgning af tang. Senere benyttede de første ejere af helårs- og sommervillaer også vejene. Første Tangvej har fået navnet A.R. Friis Vej. Den anden Tangvej har fået navnet Trouvillevej. Derefter hedder de Tredje Tangvej, Fjerde Tangvej, Femte Tangvej og Sjette Tangvej. Øst for Hornbæk ligger der fem tangveje, som går fra Nordre Strandvej og ned til stranden. De er på Skov- og Naturstyrelsens kort fra 1991 betegnet som 1. Tangvej, 2. Tangvej, 3. Tangvej, 4. Tangvej og 5. Tangvej.

Vejnavne i Tikøb Kommune

Den tidligere Tikøb kommunes vejnavne mv. er oplistet ifølge Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69, som var den sidste udgave inden sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Det fremgår ikke i alle tilfælde, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd. Men det er altså sket før kommunesammenlægningen i 1970.

Hvis du har bemærkninger

Hvis du har andre eller yderligere oplysninger vedr. de enkelte veje, gader, pladser, torve mv. er du velkommen til at sende dine oplysninger til fakta@helsbib.dk

Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej 4/2 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk
Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej blev lysreguleret i 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk 17/3 1975
Krydset Esrumvej-Hornbækvej (Dale Krydset) 23/1 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk

Litteratur

Om anvendte kilder generelt: se andet afsnit oven for.

Kenn Andersen: Brændevinsbrænder Feldt havde adresse i tre forskellige gader. (Helsingør Dagblad d. 01/08-2015).

Kjeld Damgaard: Kvistgaards historie. Udgivet af Kvistgaard Avis, 1975.

"Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. Medlems- orientering". Nr. 14, 1988

Eksternt link

Lokalhistorie for Tikøb Kommune. Ved Kjeld Damgaard.