Klostergade

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
  • Vejens navn antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nikolai, der lå her indtil Reformationen i 1536. Som med vejene Munkegade og Sortebrødrestræde (se Gråbrødrestræde, som strædet tidligere fejlagtigt blev kaldt for) er Klostergade først i slutningen af 1800-tallet blevet hæftet på Stræderne. Tidligere gik hele bebyggelsen under betegnelsen Gammel Kloster.

(tidligere Gråbrødrestræde)

Indholdsfortegnelse

Byens grænse mod sydvest

Byens sydvestlige grænse blev markeret af vandløbet ”Strømmen”, også benævnt ”Grøften”. Det blev den gennem det meste årene med Øresundstolden blev opkrævet. Her lå også den store ”Kildehave” i tilknytning til ”Hestekilden”, som havde sit udspring ved det nuværende Klostergade nr. 7. ”Kildehaven” var en ejendom med to boliger, som i 1682 ejedes af gartner Anders Nielsen og som i årene fremover blev solgt videre til forskellige personer. Udenfor ”Strømmen”, svarende til Klostergade nr. 1, lå ifølge Laurits Pedersen et lille stilfuldt hus fra omkring 1800, som tilhørte købmand Tegners enke og til hvem det sandsynligvis var bygget (se under litteraturhenvisninger).

Svingelporten lå indtil 1805 ved den sydlige del af ”Kildehaven” ud mod Stengade og blev herefter flyttet til om på den anden side af ”Grøften”. Den gamle konsumptionsbod i Stengade 6 lå tilbage på hjørnet af Klostergade og Stengade, men blev revet ned i 1959.

Klostergades ulige numre

Det industrielle opsving i Helsingør skabte et stort behov for nye boliger, og et byggekonsortium gik i gang med denne opgave. Først blev en blev en række boliger opført i Klostergades ulige numre mod syd (fra nr. 3-7) i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte private bygherrer i 1884-1885 to rækker boliger på hver side af den nyanlagte Gartnergade. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i Stengade 14. Boligerne i Gartnergade var opført med henblik på arbejdere, hvorimod boligerne i Klostergade var tiltænkt funktionærer og af en bedre kvalitet. Det før omtalte hus i Klostergade nr. 1 er revet ned på et eller andet tidspunkt, inden en ny bygning i 1986 blev bygget i forlængelse af bebyggelsen fra 1882-1883. I denne ejendom i Klostergade nr. 1 har Arbejdernes Landsbank til huse.

Byggeriet i Gartnergade var ikke af en særlig god kvalitet, og husene forfaldt mere og mere. Det efterhånden slumprægede kvarter blev revet ned i flere etaper fra 1960’erne og frem til 1972. Husene i Klostergade nr. 3-7 er derimod er blevet bevaret på grund af den bedre kvalitet i byggeriet. Grunden omkring Gartnergade blev siden anvendt til Helsingør Bycenter på Stürups Plads omkring den del, der strækker sig fra Føtex til Stengade.

Klostergades lige numre - ældre bebyggelse

Klostergades bygninger på gadens sydøstlige side har en forhistorie, der spænder fra 1789 til 1820’erne.

En smed lejede en smedegård af Jørgen Buhr i 1682. I 1695 omtales ejendommen som et smedehus med bolig (”våning”). Forskellige ejere har haft ejendommen, som er solgt videre. Gennem tiderne er ejendommen tilsyneladende er blevet udvidet og tilbygget med sidehus, lade og baghuse. I forbindelse med salget i 1753 omtales en gård med seks ”våninger”, og disse ”våninger” er bygget før 1717. Der henvises til den bebyggelse, som lå i forlængelse af sidehuset ud til ”Grøften”. De fem ”våninger” ejedes af Jørgen Hansen og den sjette tilsyneladende af Jacob Mortensen Smed. Omkring 1736 er Stephen Sehested noteret som ejer og udlejede en enkelt af disse boliger til færgemand Mads Petersen. De øvrige fem ”våninger” er beboet af soldater i forbindelse med et regulativ om indkvartering, men er flyttet fra boligerne i 1761. Bebyggelsen blev revet ned i 1820’erne og afløst af det nuværende Klostergade nr. 4-6.

Det ældste hus i nr. 2 mod Stengade

Forhuset i Klostergade nr. 2, som ligger ud til Stengade, lod murermester Christian Braunbehren opføre i 1789. Sidebygningen mod Klostergade blev opført i 1795 med kun facaden grundmuret. Siden mod gården blev først grundmuret mellem 1837 og 1847, og siden fulgte resten af huset. Murermester Valin ansøger på vegne af købmand Julius Petersen i 1890 Bygningskommissionen om tilladelse til at ”nedbryde og opføre på ny” på dennes ”ejendom mod Klostergade”, kort sagt en ombygning af facaden på sidehuset mod Klostergade, må man formode.

Klostergades lige numre fra 1820’erne

I 1821 lod murermester P. C. Braunbehren Klostergade nr. 4 opføre i grundmur fra begyndelsen. Klostergade 6 er opført inden 1827, en toetages bygning af grundmur til de to sider. En brand i 1858 medførte, at begge facader og den ene gavl blev ”aldeles forbrændt”. Tilsyneladende måtte huset bygges op helt fra grunden og blev samtidigt grundmuret. Baghuset er opført i 1858 for frøkenerne Braunbehren, grundmuret og i en etage.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929, bd. 1, side 386-387.