Mørdrup

Mørdrup var med sine 9-10 gårde, 2-3 husmandssteder og et mindre antal jordløse gadehuse fra gammel tid langt den største landsby på Sydkysten, og befolkningsmæssigt stod den fuldt på højde med kirkebyen Tikøb. Landsbyen omtales første gang i 1466, hvor den benævntes Myrdrup og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups oprindelige gårde er Ærtebjerggaard, Bybjerggaard, Højagergaard (senere Søbækgaard), Kjærsgaard, Toftegaard samt udflyttergårdene Rolighed, Grødemosegaard og Lerbjerggaard. Desuden indlemmedes den tidligere enestegård, Busserupgaard, samt Søbæk Mølle (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet. Markbogen 1681 omtaler en lokalitet i Mellemvangen som Gammelbye Agre, hvilket kan antyde, at landsbyen måske har rødder, der rækker væsentligt længere tilbage end middelalderens traditionelle torpbebyggelser.

Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre

Landsbyen var oprindeligt krongods og har i modsætning til så mange andre af egnens landsbyer aldrig hørt under Esrum Kloster. Mørdrup hørte fra 1672 under Krogerup Gods ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Samtlige landsbyens gårde overgik dog til selveje allerede omkring 1805. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, Jens Rostgaard, dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. Damgaarden var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse.

Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde Mørdrup Trinbræt. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, Bybjerg Mølle fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer Gunnar Aage Hagemann, omkring 1916 sætter i gang i området ved Søbækgaard, og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstod sideløbende hermed en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus 1893 (Mørdrupvej 129), andelsvandværk samt en privatdrevet skole - Mørdrup Friskole). Omkring 1950 oprettedes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af Espergærde, men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

Litteratur

Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986

Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004