Stürups Plads

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd i 1976 som Klosterhaveplads. I 1979 ændres navnet til Stürups Plads.

Indholdsfortegnelse

Kloster og klosterhave

Allerede i 1425 blev Skt. Nikolai Kloster anlagt her. Det fortæller en artikel i Helsingør leksikon om.

Da klostret blev nedlagt efter Reformationen i 1536 og grunden ryddet, blev klostergrunden udlagt til havebrug, og fra 1660 til 1851 lå disse haver stadig uden for bygrænsen. Der gik først for alvor hul på disse grænser, da konsumptionsafgiften ophørte i 1850 og byportene blev sløjfet i 1851. Haverne eksisterede endnu i 1882.

Industri og boligbehov

En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.

Mellem nuværende Rosenkildestien og Klostergade lå i et tidsrum gartner Jørgensens gamle gartneri. På den anden led strakte grunden sig fra Stengade til haven ved det gamle Øresundshospital. Arealet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, Gartnergade samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne og boligen mod Stengade, Klostergade 2, med forhistorie tilbage til 1789.

Boliger og klassedeling

Byggeriet i Gartnergade var boliger beregnet til arbejdere og af en relativ ringe kvalitet. Dette kvarter blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

Hvor kommer navnet Stürup fra?

Tilbage var stadig et ubenyttet område. I 1882 blev det afhændet til C. Stürup & Co., en stor tømmer- og trælasthandel. Nye tider og deraf følgende pladsmangel bevirkede, at forretningen i 1973-1974 flyttede ud til området på hjørnet af Gurrevej og Klostermosevej. Helsingør Kommune overtog herefter også denne grund, omdannede den til parkeringspladser og ejede således hele det store parkeringsområde mellem Stengade til Rosenkildevej.

Parkeringsområdets navn blev "en ommer"

Området blev officielt navngivet til Klosterhaveplads i 1976, men det vandt aldrig tilslutning hos Helsingørs borgere. Det gjorde derimod navnet Stürups Plads fra den gamle tømmerhandel, som blev vedtaget i 1979. Stürups tømmer- og trælasthandel havde domineret området i knap 100 år, og det var i folkemunde områdets navn.

Bycenter, parkeringshus og boliger

I begyndelsen af 1990’erne begyndte planlægningen af bycentret og parkeringshuset. På toppen af bycentret blev anlagt 26 lejligheder, og det hele stod færdigt i 1997. Bycentret og ligger mellem Klostergade og Rosenkildestien, grænsende op til Rosenkildevej mod nordvest og med afslutning lidt før Stengade og strækker sig således over en del af Skt. Nikolais tidligere klosterområde.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingør -historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984. (Side 131-134)

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.

Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.