Kulturværftet. 1

Kulturværftet - fra tanke til projekt

Op til åbningen af Kulturværftet den 10. oktober 2010 - skrev Erik Stubtoft 9 artikler i Helsingør Dagblad om baggrunden for Kulturværftet. Artiklerne bringes i Helsingør Leksikon også som 9 forskellige artikler.

Søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.10 vil Helsingør Kommune præsentere sit seneste store værk: Kulturværftet. Byen vil lægge op til en folkefest, hvor tilhængere og modstandere af Kulturværftet vil flokkes i de nye lokaler, nyde den kommunale servering, klappe af de forskellige talere, som alle vil rose de flotte bygninger og det fine interiør - og jo - det bliver en festdag, vi sent vil glemme.

Men hvordan er det så kommet dertil, at vi - borgere og politikere - kan mødes på Kulturværftets bonede gulve? Hvem fik dog ideen? Blev borgerne taget med på råd? Hvem traf beslutningerne? Hvem bestemte, hvordan Kulturværftet skulle se ud? Lyttede nogen til den offentlige debat? Hvem har betalt hele gildet? Er Kulturværftet til fordel for kommunens udvikling - eller det er en pind til vores samlede ligkiste?

Spørgsmålene er naturligvis mange - og svarene er såmænd endnu flere. Debatten om Kulturværftet fik nemlig hvirvlet mange andre emner med op i stormen. Har vi overhovedet råd? Hvad med velfærden? Bliver det bare en ny biblioteksbygning eller vil det øge de kulturelle aktiviteter både i antal og kvalitet? Bliver der mere finkultur end folkelig kultur? Alt det vil tiden vise. Enhver spådom om det er lige så vanskelig som at spå om vejret til næste sommer.

Mange af svarene på spørgsmålene vil nok fremgå af indvielsesfestens talere - eller måske når Kulturværftets historie en dag skal skrives. Alligevel satte jeg mig for at prøve at finde ud af, hvordan det hele startede, hvem der kom med ideen og hvordan beslutningsprocessen forløb. Ikke nogen let opgave. Resultatet vil kunne læses i de følgende artikler. Gennem samtaler med de involverede, udveksling af e-mails, grundige studier af lokale medier, først og fremmest Helsingør Dagblad fra de seneste 7-8 år og mine egne arkivnotater har jeg kunnet skrive min udlægning. Måske vil andre være lidt uenige i enkelte dele af det og have andre opfattelser. Sådan er det nu engang.

Det afgørende er selvfølgelig, at vi nu er ved målstregen. Idéen om et nyt kulturhus voksede sig stor og flot, som vi kender det fra H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, der blev til en flot og stolt svane. Om det er den tidligere konservative borgmester Per Tærsbøl, den tidligere socialdemokratiske viceborgmester Jørgen E. Hansen eller måske den tidligere kommunaldirektør Flemming Jensen, der er den/de skyldige eller de, der skal roses, må den enkelte selv bedømme.

Som sædvanlig vil der altid være mange fædre til succes'erne og færre til fiaskoerne. Hvor mange der er af hver slags vil tiden vise. Lad os imens glæde os over, at et nyt kulturelt fyrtårn er skabt i Helsingør.

”Enhver plan starter med et indfald, en skør idé, et frø der kastes og tages af vinden. Ofte bliver det ved det – eller ved et uforpligtende ”man kunne jo også” eller et mere prøvende ”hvad nu hvis”. En ellers lovende tanke krølles måske bare sammen til ingenting. Dog hænder det af og til, at ideen undfanges på det rette tidspunkt af de rette personer, der har både vilje og mod til at omsætte tanke til handling. Hvor de i andre situationer eller på andre stadier af deres liv ville havet tøvet med at satse, tør de pludselig udsætte sig selv for en risiko, som de ellers ville have undgået. Måske fordi de har fundet en eller flere at dele tanken med.”

Kulturværftet. 2 Kulturværftet. 3 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 5 Kulturværftet. 6 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 8 Kulturværftet. 9