Hornbæk Station

Hornbæk var fra oprindeligt et fiskerleje, hvis befolkning voksede en del gennem 1800-tallet. I løbet af 1870’erne blev Hornbæk et søgt sted for malere fra København, og med dem bredte sommergæsterne sig, ikke mindst da jernbanen kom. Den betød i det hele taget store forandringer for Hornbæk, både hvad angår butiksliv, salg af byggegrunde og byggeri af huse, flere i to etager. Hornbæk blev ligefrem mere ”byagtig”.

Hornbæk Station. Foto fra oktober 2018.

Endestation i ti år

Hornbæk Station ligger lige syd for fiskerlejet og havnen og var ved indvielsen d. 22. maj 1906 endestation på Hornbækbanen. Den første og største station i den modsatte ende af Hornbækbanen var Grønnehave Station som toglederstation for hele strækningen. Her var toglederkontoret, og herfra styrede og overvågede toglederen hele trafikken på Hornbækbanen. I Grønnehave fandtes den eneste remise på Hornbækbanen, og tog blev derfor kørt dertil fra Hornbæk til ”overnatning”.

Bygningerne til de øvrige fire øvrige stationer var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

Stationsbygningen

Hornbæk Station. Foto fra oktober 2018.

Ud over Grønnehave Station var Hornbæk Station større end de tre øvrige stationer i Hellebæk, Saunte og Ålsgårde. Mellem disse fem stationer var der fem trinbrætter. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). De fem stationer afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Stationen vender i øst-vestlig retning. En tværbygning med gavl vender ud mod perronen mod øst, og der er en sidefløj mod vest. Den er som de øvrige stationer på Hornbækbanen opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader.

Der blev indrettet et brevsamlingssted, som dog hurtigt blev til et postkontor, en telegrafstation, billetsalg og pakhus til godsekspedition. Der var bolig på første sal for postmester samt stationsmester, som var én og samme person. Der var travlhed om sommeren og ikke for meget plads i stationsbygningen.

Anlæggelse, gods og spor

Hornbækbanen havde opkøbt jord til stationsarealet fra Ellengaard, som lå lige øst for stationsbygningen. Gården blev revet ned i 1909, og på dens grund blev der bygget villaer, som kom til at ligge på nuværende Hornbæk Stationsvej, dengang kaldt Stationsvej. Hornbæk Station har nr. 6 på denne vej. På baneterrænet var tre hovedspor samt flere opstillingsspor, kendetegnende for en pæn stor station. Man havde overvejet jernbanespor til havnen, som dog aldrig blev gennemført. En lang dæmning blev etableret langs Hornbæk Sø ved Søvænget. Den blev skabt med jord fra højere liggende marker med et fald langs nuværende Johannes Ewalds Vej. Efter at jernbanen har krydset Sauntevej i Hornbæks sydlige ende, fortsætter den et stykke langs Østerbæk i nordøst retning, inden den når Hornbæk Station.

Godstransporten nød godt af, at Hornbæk Trælast åbnede i 1907 og lå på Johannes Ewalds Vej nr. 2 tæt ved stationen, hvilket var vigtigt for transport af de store mængder af træ. De mange husbyggerier bidrog til trælastens trivsel. Den blev en stabil og god kunde for jernbanen og fik endog lagt spor ind fra banens drejeskive. Hornbæk Trælast & Byggemarked A/S eksisterer endnu ved denne artikels tilblivelse - altså i omkring 111 år i 2018.

Vand, gas og lys

Damplokomotiver var afhængige af at kunne få påfyldt vand. Der blev etableret et vandværk af en nyoprettet grundejerforening med tilslutning af Hornbækbanen. Et vandtårn på toppen af bakken ved Brünnichesvej for at kunne påfylde damplokomotiverne, hvor hovedledningen blev tilsluttet ved banens drejeskive. Men vandet viste sig at indeholde for meget kalk til, at man ville opretholde påfyldningen. Den blev flyttet til Grønnehave. Lige før åbningen af Hornbækbanen var et gasværk blevet færdigt og kunne bl.a. anvendes til belysning. Det lå på nuværende Per Bjørns Vej tæt ved jernbaneterrænet. Elektriciteten kom til Hornbæk i 1917.

Hornbæk som mellemstation

Hornbæk Station fik en anden status, da jernbanen blev forlænget til Gilleleje i 1916. Den kom til at ligge midt mellem Helsingør og Gilleleje og blev således en mellem- og krydsningsstation på Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB). Ved den lejlighed blev drejeskiven flyttet til Gilleleje. Efterhånden som godstransporten med tiden mistede sin betydning, blev flere spor blev fjernet, da de ikke blev anvendt længere. Tilbage var tre perronspor og et stikspor. Nu er der et omløbsspor og et hovedspor, og en perron nr. 2 er på et tidspunkt blevet anlagt midt imellem disse to spor.

Efter Hornbækbanens forlængelse til Gilleleje krydser jernbanesporet Hornebyvej vest for stationen på vej mod Horneby Sand Trinbræt. Jernbaneoverkørslen, der ligger lidt under halvanden kilometer fra Hornbæk Station, er i dag er bevogtet med bomme, blink og klokker.

Jernbanen fra syd til Hornbæk

Hornbæk Station. Foto fra oktober 2018.

Hornbækbanen følger fra Helsingør en del af kysten i en afstand af mellem 200 og 500 meter fra kysten. Nord for Ålsgårde Station bøjer sporene af mod vest, fortsætter ind i landet mod Skibstrup Trinbræt og videre syd om Hornbæk Plantage. Videre gennem Saunte, passerer Saunte Station, fortsætter mod nordvest gennem området, hvor landsbyen Stenstrup sydvest for Hornbæk lå og passerer Karinebæk Trinbræt (indviet i 1991) nord for området Holmegårde. Kort efter krydser jernbanesporet Sauntevej lige inden Stenstrupvænget i en overkørsel, der er bevogtet med blink og klokke. Herfra fortsætter sporet mod nord, drejer mod vest syd for Hornbæk Kirkegård og når Hornbæk Station.

Nye tider

Hornbæk Stations oprindelige bygning fremstår stort set uændret, men der i tidens løb kommet udvidelser til i flere gange. Oprindelig grundform og udseende har ligheder med Ålsgårde Station, men med længere gavlbygning ud mod perronen. Desuden har udvidelserne et større omfang. På et eller andet tidspunkt er opført to sidebygninger i én etage med fladt tag, en større mod øst og en mindre mod vest. Et halvtag til ventende passagerer er opført ud mod perron på den oprindelige sidebygning mod vest, hvor en altan er tilføjet. Brede kviste (som på Hellebæk Station) er opsat et på samme bygning samt dennes bagside. Det samme på tværbygningen mod nord med gavl ud mod perron mod vest.

Mangt og meget er sket siden oprettelsen af Hornbækbanen i 1906, og også postvæsenet har undergået store forandringer. Postkontoret i Hornbæk blev i oktober 2002 flyttet til Sauntes nye industrikvarter. Stationsbygningen fungerer ikke længere som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Bygningen indeholder i dag to lejligheder og nogle firmaer. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.

Jernbanen og Hornbæk

Hornbæk var allerede før Hornbækbanens anlæggelse i 1906 et søgt feriested. Men med jernbanens indtog blev den mondæne og fashionable badeby Hornbæk også et mål for mange flere mennesker. Hornbæk Station havde gennem tiderne den største indtjening på fra billetsalg, faktisk så meget som de øvrige stationer til sammen. På postkontoret var man også travlt beskæftiget, da der var et stort opland at betjene.

Hornbæk Station blev et omdrejningspunkt for sommertrafikken i en årrække, hvor stor den var kunne ligefrem aflæses på pladsen foran stationen. Før busser havde vundet indpas, ankom og afgik hestevogne af forskellig standard og bekvemmelighed med passagerer til hoteller og pensionater. Fra 1920’erne udgik der flere buslinjer til oplandet, Hillerød og Helsingør. Bilismen blev en mærkbar konkurrent i løbet af disse år. At Hornbæk også i dag er en meget populær badeby om sommeren, kan man se på menneskemyldret på de gode sommerdage.

Hornbæk Station indgår i en scene fra den første film fra 1968 med Olsen-banden. Her stiger Yvonne (spillet af Kirsten Walther) ind i toget med barnevognen, hvor Olsen-banden har gemt den berømte, stjålne ”Kejseropsats”. Kriminalassistent Mortensen (spillet af Peter Steen) kører i sin jagt på Olsen-banden politibilen op på rampen til perronen, skifter bil og kører i stærk fart med et ”hop” ned ad perronrampen til den anden side mod vest. En senere scene fra samme film foregår ved Saunte Station.

Interne links om Hornbæk

I Helsingør Leksikon findes flere artikler om Hornbæk og det Hornbæks særpræg som ferie- og turistmål. Flere af dem finder man under alfabetisk opslag under Hornbæk, men andre kan være vanskeligere at finde, hvis de ikke lige begynder med ordet Hornbæk. Det kunne være artikler som Kaperførerne fra Hornbæk og Kunstnerne i Hornbæk. En artikel som Sommerhuse i Horneby Sand fortæller om, hvordan sommerhusbyggeriet omkring Hornbæk udviklede sig fra 1860’erne i Horneby Sand, et område vest for Hornbæk.

Eksterne links

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Danske film

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36.

Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.

Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.