Kaperførerne fra Hornbæk

Beretninger af folk fra Hornbæk om sejlads på de store verdenshave, folk der ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskellig vis deltog i krig. Sammenholdt med antallet af fiskere, lodser og skippere er det nok her vi kan finde årsagen til, at vi ser ikke mindre end 10 registrerede Kaperkaptajner fra Hornbæk, heraf 5 både af Hornbæk, 5 af Helsingør og København. 4 Hornbækbåde blev ført af kaptajner med eget fartøj, vel og mærke hvor fartøjernes størrelse er på mellem 12 og 16 mand, og de resterende 6 havde andre redere. Når der var 10 kaperkaptajner fra Hornbæk, så har der nok været endnu flere besætningsmedlemmer fra Hornbæk, når langt de fleste kaperfartøjer var på mere end 11 mand. Sammenlignes det med de nærliggende lejer, var det et ganske imponerende antal.

Hvad var Kapervirksomhed?

I 1807 taber Danmark englændernes slag mod Sjælland og regeringen overgav den samlede flåde, for at forhindre Danmarks tab yderligere. Kort tid efter indgik Danmark en alliance med Frankrig og var derefter i krig med England. Danmark (og Norge) etablerede nu en ordning for den almindelige handelsflåde, hvor man forsøger at genere fjenden (englænderne) mest mulig. En af de ordninger man indførte, var Kapervirksomheden.

I al sin enkelhed gik kapervirksomheden ud på: a) at opbringe fartøjer af fjenden, i første omgang Storbritanniens krone b) at henvende sig til en dommer for at få godkendt sin Prise (fangst) c) at anbringe besætningen fra fartøjet som krigsfanger på nærmeste fæstning d) at bortauktionere last og fartøj på godkendte købsteder e) at fordele værdierne fra auktionen mellem reder og besætningen

At alle opbragte fartøjer skulle godkendes af en dommer, var ensbetydende med en streng kontrol og mange nedskrevne detaljer. Dette materiale findes i vid udstrækning på Statens Arkiver i dag, noget man kan få lov at studere nærmere.

Afskrifter af de gamle domme viser, at der er ganske mange Priser, altså kaprede fartøjer og laster, der ikke godkendes af dommeren.

Hornbæks helte

Kaperførerne fra Hornbæk, som figurerer i de fleste kilder er følgende:

1) Hans Olsen Lind på ”Prøven” af Hornbæk. Boede på matr. Nr. 53, det der i dag hedder Ndr. Strandvej 321, der dengang var hele området fra Hornbæk Stationsvej til Ndr. Strandvej, undtaget området med Hotel Bondegården. Der lå indtil 1943 en stor og meget imponerende ejendom ”Bakkebo”, en kaperfører værdig. Hans Olsen Lind kan let forveksles med Jens Lind fra Ålsgårde, da de begge figurerer som Kaptajn Lind.

2) Engelbrecht Petersen på ”Prøven" af Hornbæk, er en af dem der ikke figurerer i folketællingerne og ej heller på vores matrikelkort fra 1818.

3) Mogens Nielsen på ”Store Bælt” af Hornbæk. Kromand i Hornbæk og boede på den gamle kro, matr. nr. 17, der hvor kurbadet (Fysiurgisk hospital ligger).

4) Jens Pedersen på ”Hævneren” af Hornbæk samt på ”Maria” af København, reder L.O. Eskildsen. Boede på matr. Nr. 69, ”Bjørke” på Ndr. Strandvej 326, også en ejendom der er en kaperfører værdig. Om ejendommen i dag er identisk med den der var i 1818, vides ikke med sikkerhed, men det må man formode. Ejendommen er i dag renoveret og bevaret meget smukt

5) Lars Johansen på ”Nødværge” af Hornbæk. Boede på matr. nr. 12 på Havnevej i et hus og matrikel der ikke findes i dag. Det har ligget som sydlig nabo til det vi i dag kender som Cafe Hansen.

6) Johannes Feddersen på "Makrellen" af Hornbæk. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort.

7) Svend Andersen på ”Elven” af Helsingør, reder T. Lund. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort. Der er dog en enke til Svend Andersen på matr. nr. 17 på Havnevej, nabo til kroen. Om det er kaperfører Svend Andersens enke vides ikke.

8) Heinrich Jørgensen på ”Venus” af Helsingør, reder Meyer & Permin. Boede formodentlig på matr. Nr 58a på Ndr. Strandvej. Endnu en ejendom der ikke findes i dag, men ejendommen lå fra vestre bæk og grænsende mod øst til endnu en ejendom der ikke findes. I dag er det vores tæt bebyggede hovedgade.

9) Jens Christiansen på ”Venus” af Helsingør, reder Meyer & Permin. Boede formodentlig på Matr. nr. 80, Ole Piisvej 2, en ejendom der også er renoveret og meget smukt bevaret i dag.

10) Lars Pedersen Raaber ’Robert’ på ”Haabet” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt, og på ”Gedebukken” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt.

En kaperfører var, om alt gik godt, en helt og nogle endda meget omtalte i aviserne. En af de meget omtalte, Lars Pedersen Raaber ’Robert’, var oprindelig fra Hornbæk. Han figurerer dog ikke i folketællinger vi har, men beskrives vidt og bredt og har taget mange priser hjem. En anden endnu mere omtalt kaperfører, Jens Lind, var fra Aalsgaarde.

I Hornbæk Kirke findes 4 kirkeskibe, hvoraf en af dem ”Mandahl” er en kopi af et kaperskib. Mandahl var en skonnert med 66 besætningsmedlemmer og 8 kanoner, ført af kaptajn C. H. Wulffsen og reder A. Leisner.

Litteratur

Lone Kuhlmann: Kaperførerne fra Hornbæk (Hornbækegnen. Nr 81)

Kay Larsen: Danmarks Kapervæsen 1807-1814. 2. udgave. 1972.

Eksternt link

Database over Kaperudrustninger under Englandskrigene 1807-1814