Jens Levin Tvede

Jens Levin Tvede

Jens Levin Tvede blev født i København den 7. april 1830 som søn af Jørgen Martin Hansen Tvede, som havde et mindre brændevinsbrænderi, moderen var Cathrine Elene Dorthea f. Drewes.

Efter endt skolegang kom han i 1846 på Den Polytekniske Læreanstalts værksteder, men studierne måtte opgives, muligvis på grund af pengemangel, men antagelig også på grund af faderens svagelighed og sygdom.

Faderen, der i 1842 var flyttet til Helsingør, døde i 1849. Kort før faderens død kom J.L. Tvede hertil for at bestyre faderens forretning, et lille gammeldags brænderi i baghuset til Sudergade 23, på sin moders vegne.

Fra 18. maj 1854 drev han det på egne vegne, og da det brændte i 1864, byggede han på en indkøbt grund i Stjernegade 25 et moderne dampbrænderi til fremstilling af sprit og brændevin. Senere udvidede han med et hvidtølsbryggeri i 1877 og en gærfabrik i 1887.

Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede nåede at blive en af landest største og mest ansete virksomheder i branchen, og J.L. Tvede opnåede megen anerkendelse indenfor branchen. Hans kolleger satte pris på hans tekniske dygtighed og hædrede ham ved at overdrage ham formandsposten i "Foreningen af Spiritusfabrikanter i Danmark".

Som arbejdsgiver var Tvede venlig og elskværdig mod sine folk, hvilket viser sig ved, at mange var ansat hos ham i en lang årrække.

Sin offentlige virksomhed begyndte han allerede den 5. januar 1857, da han, knap 27 år gammel, valgtes som medlem af Helsingør kommunalbestyrelse, et hverv han varetog ubrudt i 34 år, hvor han gang på gang valgtes med et af de højeste stemmetal.

En af hans tidligste officielle handlinger var at være medunderskriver på byens andragende af 28. marts 1857 til Rigsrådet om en erstatning for sundtoldens ophævelse.

Gennem hele hans virke for byen var Tvede på skift medlem af stort set alle kommunalbestyrelsens udvalg, og deltog aktivt i udvalgenes arbejde.

Men han var ikke alene kendt for sit arbejde i byrådet og i sin private vírksomhed. Han har således været med til at grundlægge Hellebæk Klædefabrik og Helsingør Jernsskibs- og Maskinbyggeri. I adskillige år var han medlem af bestyrelsen for sidstnævnte ligesom har han havde været formand for Aktieselskabet Hellebæk Klædefabrik.

Det var også Tvede, der tog initiativet til oprettelse af Helsingør Telefonselskab og fik gennemført telefonanlægget, således at Helsingør var den første provinsby, som drog praktisk nytte af den nye opfindelse, og han blev som følge heraf også formand for denne bestyrelse.

Politisk var han højremand (konservativ). Da ministeriet Estrup i april 1877 udstedte den provisoriske finanslov, var Tvede leder af en deputation, der på vegne af Frederiksborgs Amts befolkning overrakte kongen en "tillids-adresse" til støtte for regeringen med 7000 mænds underskrifter.

Da de politiske bølger midt i 1880erne gik højt, og da der ved den tid var dannet en liberal vælgerforening i kommunen, henvendte en del hjøre-folk sig til Tvede og opfordrede ham til at danne en højre-forening.

Han indvilgede og indkaldte til møde på Skydebanen den 7. august 1885, hvor "Den konservative forening for Helsingør og Omegn" blev stiftet. Tvede valgtes enstemmigt til foreningens formand, i hvilken stilling han vedblev at fungere. Under hans ledelse blev foreningen til en af provinsens største politiske foreninger.

I 1886 blev Tvede valgt ved et suppleringsvalg første gang til medlem af Landstinget. Her kom han ind i forskellige udvalg, således i Toldudvalget og i Udvalgene for Øl- og Spiritusbeskatningslovene.

Jens Levin Tvede blev ofte omtalt som kaptajn Tvede, idet han den 8. januar 1866 blev udnævnt til kaptajn i det borgerlige artilleri.

Den 15. oktober 1884 blev han dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors. Han var æresmedlem af Sømandsforeningen og af Tikjøb konservative Ungdomsforening.

Jens Levin Tvede døde den 11. marts 1891 "efter 13 ugers smertefuld sygdom" (citat fra Helsingør Avis). Ved hans jordefærd var der deltagelse fra landsting, byråd, militæret, foreninger, erhvervslivets ledende mænd og mange andre. Kisten blev båret til kirkegården af Tvedes ansatte, og ved ankomsten til graven var den omgivet af en skare, der kunne tælles i tusinder.

I den trykte nekrolog anføres følgende betragtning: "Selv ældre folk kunne ikke mindes her i byen at have set en så imponerende jordefærd som denne, der havde vakt en enestående deltagelse langt udover byens grænser."

Litteratur

Kapitain J. L. Tvede, R. af Dbg 1830-1891. 1891.