Jørgen Martin Hansen Tvede

Jørgen Martin Hansen Tvede blev født i København den 24.1.1790 som søn af brændevinsbrænder Hans Jørgensen Tvede (1756-1811) og hustru Else Mortensen (1764-1856).

Han blev den 4.12.1813 gift med Cathrine Elene Dorthea Drews (24.11.1791-12.2.1854)

Sammen fik de 5 børn:

1. Hans Jørgen Tvede (10.2.1815-26.2.1878) brygger i København

2. Henrik Julius Conrad Tvede (3.3.1818-5.2.1894) blikkenslagermester i København

3. Laura Dorthea Tvede (23.10.1819-23.10.1891)

4. Andreas Peter Tvede (20.4.1823-26.2.1902) fabrikant i Helsingør

5. Jens Levin Tvede (7.4.1830-11.3.1891)

Oprindelig havde Tvede et brænderi i den berygtede, nu nedlagte Peder Madsens Gang, der lå der, hvor man nu finder Ny Østergade.

Det skulme miljø forlod han i 1815, hvor han af en Jens Peter H. Thøyring lejede et brænderi i Teglgårdsstræde. Her tjente Tvede i løbet af et par år mange penge, men ejeren tålte ikke, at en mand, der var yngre end ham selv, kunne oparbejde en så god forretning, så Thøyring sagde ham op.

Den handlekraftige Tvede købte så en gård på den anden side af Teglgårdsstræde. Her blev Jens Levin Tvede (der senere skulle blive den succesfulde ejer af Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede) født den 7. april 1830. Gården var imidlertid for dyrt købt, og brænderiet kostede mange penge at ombygge og forbedre, bl. a. med en kostald til 24 køer, der skulle opfedes af brænderiets mæsk.

Da han så yderligere kautionerede for en ven, mistede han det meste af sin driftskapital, så det sagdes, at de kom til at sidde så hårdt i det, at de solgte sølvspænderne på familiens bibel.

I 1834 måtte ejendommen sælges på tvangsauktion for 10.000 Rdl. mindre end den stod Tvede i. Han lod sig imidlertid ikke kue, trods et svagt helbred og en tyngende gæld, men med en dygtig hustru, lejede han Røjls Kro med et brændevins-privilegium og en lille købmandshandel i Nyholte.

I begyndelsen gik det meget småt. I 1838 måtte han optage et lån mod pant i samtlige hans ejendele. Der var ingen tvivl om, at disse ville blive solgt til højestbydende, hvis han misligholdt lånet. Men Tvede klarede problemerne og fik brænderiet i god gang, især hjulpet at Jens Levins ældre broder Hans, som senere opbyggede nordens største hvidtølsbryggeri i København. Det blev senere sammenlagt med bl.a. Tuborg til De forenede Bryggerier.

Da ejeren af Røjls Kro døde i 1841 og ejerens søn ville overtage virksomheden, måtte Tvede påny se sig om efter et nyt virkefelt. Det fandt han i Helsingør, hvor han ledede G.A. Galschiøts påbegyndte, men ikke fuldt færdige, dampbrænderi i Sudergade 23.

Tvede gik straks i gang med at færdiggøre brænderiet og sætte det i arbejde, og med utrættelig energi fik han drevet virksomheden frem, så han i 1845 kunne købe ejendommen.

Gadehuset var en beskeden, lav enetagers bindingsværksbygning på 13 fag, nærmest Torvet lå udsalget, bagved mod gården Tvedes kontor, og efter entreen to trefagsstuer med køkken i en sidebygning. Bagved lå brænderiet med dampmaskinen med de andre remedier og den nødvendige kreaturstald til opfodring af stude på brænderiets mæsk, hvorfra en stor del af indtjeningen kom.

De mange års anstrengelser havde imidlertid nedbrudt hans helbred, så han fik ikke mange år til at nyde frugten af sin flid. Han døde i 1849, knap 60 år gammel, og han blev begravet i Helsingør.

Sønnen Jens Levin Tvede overtog driften, først for moderens regning, og ved hendes død i 1854 overtog han brænderiet, som han drev frem til en succesfuld virksomhed Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede.

Kilder

Artiklen er baseret på oplysningerne i Bent Waagepetersens bog: Folk og huse i og om Helsingør. Helsingør Bevaringsforening. 2000. (Bent Tvede Waagepetersen var oldebarn af Jørgen Martin Hansen Tvede).