Iskulebakken

Beliggenhed

Iskulebakken lå ved Frederik 2.s lystslot Lundehave, som danner grundlaget for nuværende Marienlyst Slot. Området mellem Marienlyst Allé, Claessensvej og Lappen, med det nuværende lejlighedskompleks ”Slotsgården” og ”Lundegården”, hørte til slotsområdet. Her lå ud mod Claessensvej ”Lundegaard”, en af flere kongelige ladegårde. Formentlig dannede den tidligere have fra Sct. Annæ Kloster baggrund for den efterfølgende have, hvorfra man kunne levere friske levnedsmidler til kongens slotte. ”Lundegaard” blev ofte betegnet som en staldgård og var næppe var den vigtigste af områdets ladegårde. I 1851 overtog kommunen området, og grundene blev siden udstykket. Ladegården lå på nogenlunde samme sted som den nuværende bygning, som har bevaret det oprindelige navn ”Lundegården”. Den har været anvendt som militærhospital, i en lang årrække huset kommunens skattevæsen og danner i dag ramme om forskellige private erhverv.

Iskulebakken er den nordligste af flere store bakker, som løber langs Marienlyst Allé. Langebjerg udgår fra Helsingør Kirkegård og ender i en naturlig kløft ved Ørebakken, en af de stejleste veje i Helsingør og omegn. På den anden side af denne vej fortsætter Iskulebakken mod nord til Rolfsvej. Navnet Ørebakken blev først vedtaget i 1924. Forbindelsesvejen mellem Marienlyst Allé og Esrumvej gik under adskillige navne, inden Marienlyst Sideallé blev vedtaget i 1898. Endnu i 1700-tallet var disse områder uopdyrkede, og først i slutningen af 1800-tallet kom der gang i udstykning og byggeri.

Iskulen

Iskulen var anbragt i bakken lige nord for Ørebakken, Iskulebakken. Man må formode, at navnet er blevet opkaldt efter sin funktion som iskule. Den blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som "kongens iskule". Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af Kronborg samt organisering af vandløb i Hellebæk og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. Kongens Mølle og Kronborg Geværfabrik). I iskulen opbevarede man is til afkøling af fødevarer, som betegnelsen antyder. Isen blev indsamlet om vinteren og kunne udnyttes til afkøling i ganske lang tid. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af Marienlyst Slot omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på Amalienborg opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

Litteraturhenvisninger

Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.