Lappen

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Lappen

Indholdsfortegnelse

Området Lappen

Lappen lå i ældre tid et godt stykke uden for den gamle bykerne i Helsingør som en selvstændig bydel. Den er opkaldt efter Lappegrunden, en lang sandbanke strækkende sig fra omkring pynten ved Kronborg langs kysten mod nordvest. Den både berygtede og farlige grund er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.

Området Lappen begynder fra med huset på Lappen 1 fra den tværgående vej Claessensvej. Den gamle Hellebækvej gik ad Claessensvej til Lappeporten (se afsnit neden for), inden Marienlyst Allé blev anlagt 1827-1828. Husrækken på Lappen mod vandsiden ligger over for Marienlyst Slot og ender før Marienlyst Station og Hotel Marienlyst. Lappen er en meget harmonisk og velbevaret række af ældre huse, begyndende fra den tværgående Sundtoldvej, som ligger efter plejehjemmet Grønnehaven.

Bydelen Lappen

Bydelen Lappen opstod i slutningen af 1500-tallet under Frederik 2. og blev udbygget under Christian 4. i første del af 1600-tallet. En lang periode, hvor Helsingør takket være Øresundstolden voksede sig stor og rig og blev landets næst største by efter København. De oprindelige ”lappehuse” ved man ikke så meget om, men de har givet været relativt beskedne. En stormflod skyllede en hel række huse og haver bort i 1637. Det er i den sammenhæng, at man finder en egentlig bebyggelse omtalt for første gang. I løbet af 1600-tallet blev bebyggelsen grundlagt med 18 huse, hvoraf de fleste færgemænd. Det svarer nogenlunde til den bebyggelse, som Reesens kort fra omkring 1650 viser.

Kysten lå dengang nærmere husrækken på Lappen end i dag. Sundtoldvej blev inden 1896 kaldt Øresundsvej, og man kan forestille sig, at den har ligget tæt ved den tidligere kystlinje. Et kort over Helsingør fra Braunius' "Teatrum Urbium” ca. 1582, formentlig tegnet af Hans Knieper, viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Man kan forestille sig, at eksempelvis byggematerialer er ankommet og afsejlet fra disse anløbsbroer.

Lappens beboere

Først og fremmest var det folk med erhverv i tilknytning til havet, som bosatte sig på Lappen. De tidligste beboere var fiskere, men snart kom folk med andre erhverv, såsom færgemænd, lodser og matroser. ”Lappefamilien” var meget knyttet til stedet og boede trofast igennem flere generationer i de samme huse. Skibe i Øresund, som kom nord fra, havde brug for færgemænd og lodser. Lister over husenes ejere viser, at færgemænd udgjorde den største del af beboerne. Lappen var derfor ikke et typisk fiskerleje, som man måske ellers kunne tro. Her var basis for et livsgrundlag side om side med andre med samme erhverv, som holdt til i den sydlige ende af byen Helsingør omkring Anna Queens Stræde.

Enkelte beboere på Lappen skilte sig dog noget ud. Byens bødler og natmænd havde i en periode deres bolig på Lappen. De har også haft til huse i Lundegade, tidligere Bøddelgade. I en artikel om henrettelser i Helsingør kan man læse lidt om disse "outsidere". Natmandens Vænge lå her, et sted så slemt, at helsingørske borgere undgik det for enhver pris. Natmandens hus lå på hjørnet af Nordre Strandvej og Opheliavej, fjernt fra nærmeste naboer. Her kom det ældste Marienlyst Kur- og Søbad fra 1860 til at ligge efter det første etablissement på Marienlyst Slot fra 1858. En kløft ved Ophelia Kilde hedder endnu Rakkerrenden. At der hændte mærkelige ting på Lappen, kan man læse om i Kenno Pedersens bøger, nævnt neden for under litteraturhenvisninger.

Pesten slår til

Den pestepidemi, som i 1710-1711 begyndte i Helsingør by, ramte området Lappen særdeles hårdt. Fiskerne blev afskåret fra deres sædvanlige kontakt med skibe fra de baltiske lande, og udgangsforbuddet medførte isolation og arbejdsløshed. Som en indirekte konsekvens af pesten døde folk således også af sult, som medførte en ringe modstandskraft over for smitten. Fra november til februar døde mindst 50 ud af ud af 100-120 personer, fordelt på 27 husstande. Tallene kan være behæftet med lidt usikkerhed, men det er næppe helt forkert at konkludere, at lidt under halvdelen af hele Lappens befolkning bukkede under. Nogle husstande blev simpelthen ryddet for beboere, mens der i andre boliger afgik en eller to personer ved døden. På et tidspunkt i 1711 noteres, at der er 24 husstande med 45 personer tilbage. I artiklen om Pest i Helsingør kan man læse meget mere i dette leksikon.

Forsvarsmur fra byen til Lappen

Christian d. 4. beordrede en bymur opført. Arbejdet gik i gang i 1617, og ti år efter var muren mod stranden opført fra Svingelport til Kronborg i en linje fra syd mod øst. Mod øst blev bymuren bygget sammen med en eksisterende mur, som førte fra lystslottet Lundehave, forgængeren til det nuværende Marienlyst Slot, til stranden og uden om haven. Denne mur var blevet opført fra 1607-1609.

Lappeporten

En af de fire byporte var Lappeporten, også kaldet ”Røde port”. Man kan i artiklen om byporte i dette leksikon læse om disse. Lappeporten blev efter konsumptionens indførelse i 1660 flyttet og lå fra 1661 dér, hvor Sct. Anna Gade og Lundegade løber sammen i Lappen. Det var både en naturlig bygrænse og et sted, man afkrævede afgifter (konsumption) af de varer, der blev ført ind i byen. I forbindelse med porten lå en vejbom og en lille træbod, senere et hus. Konsumptionen ophørte i 1850, og året efter blev byens porte fjernet. Lappeportens træstøtter blev anvendt til to broer bag bakkerne ved Marienlyst Slot.

Stenblok og batteri

En kæmpestor stenblok var blevet slæbt med isen nordfra og efterladt i strandkanten ved Lappegrunden. Frederik 2. fik den idé, at Lappestenen, som stenblokken blev kaldt, skulle bugseres til Kronborg, og det skete omkring årsskiftet 1576-1577 under stor ståhej, risiko og stort besvær.

I 1808 lod militæret anlægge kystbatteriet Lappestens Batteri for at hindre, at fjendtlige skibe skulle kaste anker ved Lappegrunden for herfra at kunne beskyde Kronborg.

Strandvejen ved Lappen

Der har været en relativ pæn trafik, selvom datidens strandvej ofte var umulig at færdes ad. En smal sandet vej førte fra Lappen til Godthaab Glasværk oprettet i 1848. Vejens fundament var et smalt stykke hævet havbund og var udsat for hyppige overskylninger. Den første forbedring og udvidelse af strandvejen mellem Helsingør og Hellebæk fandt sted i 1870’erne, da Godthaab Glasværk blev udvidet. Hellebæk havde været et vigtigt industriområde i næsten 300 år, og det var i disse år, at Hellebæk Klædefabrik blev etableret til "erstatning" for den nedlagte Kronborg Geværfabrik. Der var derfor brug for en bedre vejføring på denne strækning. Den nordlige del af strandvejen fik først noget senere den officielle betegnelse Nordre Strandvej.

Smugleri

De oven for omtalte anløbsbroer var hyppigt anvendte til ulovlig indførsel af varer. Smugleri var forholdsvis udbredt i Helsingør, og Lappen var et rigtig godt gemmested for smuglervarer, bekvemt langt uden for byens grænser og dermed for kontrol. Kadrejeri, en form for tuskhandel til søs, var også ret almindeligt. Martinus Galschiøt fortæller om smugleriet i 1840’erne i sin bog fra 1921: ”Helsingør omkring midten af forrige århundrede - studier og erindringer”.

Ændrede tider

Efter etableringen af det første Marienlyst Kur- og Søbad i 1858 på Marienlyst Slot, lejede beboere ud til sommergæster for at tjene lidt ekstra. Det kunne dog ikke afhjælpe det faktum, at det gik tilbage for færgemændene i sidste del af 1800-tallet. Nogle vigtige punkter i udviklingen kan nævnes: Helsingør Havn blev anlagt og udvidet i flere omgange; Øresundstolden blev ophævet i 1857; Helsingør Værft blev oprettet i 1882; dampskibe blev en hård konkurrent til sejlskibe; den første jernbane til Helsingør, Nordbanen, blev oprettet i 1864, og vejnettet blev forbedret. Hvor trafikken før hovedsagelig foregik ad søvejen, kom den nu til at foregå til lands. Industrien var godt i gang allerede omkring midten af 1800-tallet (eksempelvis I. L. Tvedes Spritfabrik og Wiibroes Bryggeri), men den tog yderligere fart i sidste del af 1800-tallet.

Områdets udvikling

I området omkring Lappen skete der også en mærkbar udvikling. Den gamle ”Kongeport”, som havde givet adgang til vejen over Grønnehavefælleden til Kronborg, var blevet fjernet. Området fra Grønnehave og videre nordpå blev mere og mere udbygget, og kystlinjen rykkede længere ud. Fiskenetfabrikken Danmark var blevet opført i 1892-1896 og en ny vej til fabrikken anlagt. På samme matrikel blev opført, bag husene på Lappen mod vandsiden, en række etageejendomme langs den nye vej. Først hed vejen Øresundsvej, senere Sundtoldvej.

Lappehusene truet af nedrivning

Det lille samfund på Lappen blev offer for en eksplosiv udvikling og overlevede kun på et hængende hår og. At Lappen undgik tilintetgørelsen beror på tilfældigheder og senere en ihærdig indsats fra en gruppe engagerede og dedikerede borgere. Allerede da Marienlyst Slot blev udvidet og bygget om i 1758-1764, var grev Adam Gottlieb Moltke interesseret at fjerne syv huse, som stod i vejen for udsigten. Sagen gik imidlertid i sig selv igen.

Husene forfaldt i løbet af 1900-tallet, og beboerne havde ikke råd til at vedligeholde dem. De relativt små huse var desuden blevet utidssvarende og ved at blive en skændsel at se på for turister. Noget måtte gøres, inden det gik helt galt. I 1940’erne og 1950’erne blev en række af husene fra nr. 22-38 købt af et konsortium af håndværksmestre fra Helsingør. De havde tænkt sig at opføre en højhusbebyggelse i to boligblokke med ti etager hver, men heldigvis tog ingen projektet til sig. Samme konsortium forsøgte sig uden held igen i 1955. Så genopstod truslen om et nyt boligprojekt i slutningen af 1960’erne. Denne gang var der planer om et boligbyggeri på syv etager. Det vakte borgerne protest, og med arkitekt Steen Eiler Rasmussen i spidsen lykkedes det at stoppe foretagendet. Konsortiet solgte nu ejendommen til Det Sociale Boligselskab, som også ville rive husene ned, men erstatte husene med et byggeri på ”kun” to etager. Husene genudlejedes ikke, og de forfaldt derfor endnu mere.

Nedrivning eller restaurering?

I første halvdel af 1970’erne foregik en diskussion omkring restaurering i stedet for nedrivning. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og udarbejde en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med interessere i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv.

Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.

Kenno Pedersen: Helsingør -historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984.

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.