Sct. Annæ Kloster

Indholdsfortegnelse

Et lille kapel

I området omkring Lappen, hvor Frederik 2. lod sit lystslot Lundehave bygge og det senere Marienlyst Slot ligger i dag, lå i middelalderen et lille kapel indviet til Sct. Anna. Det lå på en grund med en lille tilgrænsende skov, en lille birkelund. Jorden omkring kapellet var et stykke hævet havbund og lå ved foden af den oprindelige kystklint fra oldtiden.

Hvem der ejede kapellet eller hvor længe det havde ligget der, ved man ikke. Muligvis havde kapellet med byens middelalderlige Sct. Anna gilde at gøre. I middelalderen var det ikke usædvanligt, at grupper af borgere dannede et gilde, det vil sige en sammenslutning, forening eller et broderskab. Gildet skulle støtte, hjælpe, beskytte og fremme denne gruppe medlemmers fælles interesser. Gilderne var ofte opkaldt efter en helgen, og nogle havde rent gejstlige formål med fælles bøn og gudstjeneste.

Klostret grundlægges

Hvor det lille kapel og den tilhørende have lå, kom Sct. Annæ Kloster til at ligge, grundlagt i 1420. Det var det første kloster i Helsingør ud af tre, som blev grundlagt af Erik af Pommern. I 1425 grundlagde han Skt. Nikolai Kloster og i 1430 Vor Frue Kloster. Grunden til Sct. Annæ Kloster blev skænket til tiggermunke fra franciskanerrordenen, grundlagt af Frans af Assisi i 1209. De blev kaldt for gråbrødre, men gik også under betegnelsen "mindrebrødre". Ordensdragten var lavet af simpelt, ufarvet vadmel og bestod af en tunika med hætte. Tunikaens farve gjorde, at munkene blev kaldt for gråbrødre. Som bælte havde de et reb, forsynet med tre knuder, symboliserende kyskhed, lydighed og fattigdom.

Indvielse og udvidelse

Mere kom til, og d. 22. januar 1427 kunne gråbroder Severinus (Søren) af Tranquila lade kirken indvie til Sct. Annas ære. Sct. Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder og dermed ” Guds allerhelligste mors hellige mor”. Klosteranlægget har temmelig givet rummet både en kirke og en kirkegård. Man ved ikke ret meget om klostret og dets historie i øvrigt, men man ved dog, at paven i 1495 gav tilladelse til at ”forøge deres bo”. En gennemgribende ombygning af klostret fulgte under forstanderen Johannes Petri, ved hvis ” Flid det blev opbygget, udvidet og istandsat.”

Krig og reformation

Byggeriet og livet i Sct. Annæ Kloster er tilsyneladende fortsat uanfægtet under Grevens Fejde fra 1534-1536, en krig, som i øvrigt ramte Helsingør hårdt. Reformationen blev indført i 1536, men det lod gråbrødrene sig ikke umiddelbart anfægte af, før de blev tvunget til det. Byens borgere var heller ikke til sinds at lade sig påvirke af Reformationen. De holdt fast i deres gamle kirke og fortsatte deres liv uanfægtet så længe som muligt. En konsekvens af Reformationen var, at klostrenes bygninger og jorde overgik til kronen, det vil sige kongemagten.

Klostret opløses

Gråbrødrene måtte dog forlade klostret i 1537 og fik frit lejde i tre uger. De måtte kun beholde deres tøj og fødevarer, mens ”Brygge- og Bageredskab”, kirkens klenodier samt ornamenter skulle afleveres. Det fortæller Laurits Pedersen i sit værk om Helsingør i Sundtoldstiden, nævnt under litteraturhenvisninger (Bd. 2, side 49 og 191). Måske var man i særlig grad var nidkær efter at konfiskere gråbrødrenes jordegods. Enkelte af munkene blev boende i byen, og de havde held med, i al hemmelighed, at få anbragt alterkar, kalke, diske og bøger i skjul for myndighederne.

Genstande fra klostret dukker op

Der skulle gå 34 år, inden skjulestedet ved et tilfælde blev afsløret. En kvinde ved navn Karine Rasmussen afgik ved døden i 1571, og hendes efterladenskaber bød på en stor overraskelse: de gemte effekter fra Sct. Annæ Kloster, som var blevet opbevaret i hendes bolig i de mellemliggende år. Kong Frederik 2., skænkede de gemte kalke og diske til de fattige i hospitalet i karmelitermunkenes Vor Frue Kloster, som i 1574 solgte dem til Skt. Olai Kirke.

Bogsamlingens skæbne

Bøgerne skænkede han til kirken og skolen, som sandsynligvis solgte dem videre til Valkendorfs Kollegium i København. Bøgerne repræsenterede jo papismen, som man hånligt og nedsættende betegnede den katolske kirkeretning. De havnede siden på Universitetsbiblioteket, som på den tid befandt sig på loftet over Trinitatis Kirke. En meget voldsom og omfattende brand i 1728 ødelagde kirken og dermed en meget værdifuld bogsamling, også den fra Sct. Annæ Kloster. Om denne brand beretter Kaare Lauring næsten som en øjenvidneberetning i bogen: ”Byen brænder”. Kun én eneste af bøgerne fra Sct. Annæ Kloster findes i dag på det nuværende Universitetsbibliotek og anses vist for at være et pragteksemplar af slagsen.

Lundegaarden

Den skov eller lund, som gråbrødrene overtog i sin tid, gav navn til Lundegården, en kongelig ladegård. Den omtales for første gang i 1550 som en staldgård i tilknytning til Krogen, som det senere Kronborg erstattede. Lundegården er muligvis opført ikke så lang tid efter Reformationen i 1536 som en staldgård. Den lå, hvor den senere køkkenhave til Marienlyst Slot kom til at ligge og hvor ejendommene Lundegaarden og Slotsgården ligger i dag, i området mellem Gl. Hellebækvej, Claessensvej og Lappen 1.

Klostrets endeligt

Som i tilfældet har været med Skt. Nikolai Kloster må man formode, at en der er hentet byggematerialer fra klosteranlægget og at det derfor har henligget som en ruin i en længere årrække med en godt tilgroet have. Man ved, at der i 1576 stadig fandtes rester af klostret, som Frederik 2. overlod til bygmester Hans van Paeschen at nedrive (Hans Paaskes Vej er opkaldt efter ham). Kongen manglede jord til dyrkning af forsyninger til det kongelige køkken og tænkte sig sin have anlagt her. Jorden var jo kongens, og gråbrødrene havde simpelthen ved mange års intens kultivering og dyrkning gjort jorden til et særdeles velegnet haveanlæg, lige til at overtage selv efter så mange års manglende udnyttelse. Haven skulle kaldes ”Lundehave” for senere at blive kaldt ”Kronborg Have”. Et sådant haveanlæg var ikke en mulighed omkring det nye Kronborg Slot på den forblæste pynt.

Fra Kloster til have med jagt- og lystslot

Ombygningen af Krogen var på det tidspunkt endnu i sin vorden. Ud over at anlægge en have, var planen også at genanvende de dyre mursten fra klostret til opførelsen et lille jagt- og lystslot på stedet. Det fortælles, at bygmesteren fik betaling for 67.000 brugbare mursten. Det store Kronborg projekt tog dog åbenbart al kraft og opmærksomhed nogle år, før det lille jagt- og lystslot blev til virkelighed. I januar 1587 var det indvendige af Kronborg Slotskirke afsluttet, det sidste af det store byggeri. Nu kunne man omsider realisere planerne om jagt- og lysthuset i Lundehave. Bygningen var allerede ret langt fremme i oktober 1587, men kongen nåede aldrig at se sit lille lystslot Lundehave færdigt. Han havde været på Haderslevhus og blev syg på vejen hjem. Han nåede til Antvorskov Slot, hvor han døde d. 4. april 1588.

Vejen til klostret

Vejen til Sct. Annæ Kloster og Lappen, den fjerde adelvej, blev i tidlige tider benævnt ”Vejen til Søborg”. Vejen har haft flere navne, men blev i slutningen af 1600-tallet kaldt Sct. Anna Gade i hele forløbet ud til Lappen.

Stavemåder - efterskrift

Sct. Annæ er valgt som stavemåde om klostret i denne artikel. Man kunne også have valgt Sct. Anna som i Sct. Anna Gade. Andre valgmuligheder er det latinske Sanct og det nyere Skt. eller Sankt. Ved St. undgår man problematikken fuldstændig. Den stavemåde anvendes dog ikke i dette leksikon. Vejledende kan siges, at omkring Sct. Anna/Annæ bruges den latinske stavemåde, og omkring Sct. Mariæ gør det samme sig gældende. Omkring Skt. Olai bruges den nyere stavemåde. Ved tvivl er det klogt at rådføre sig med kyndige folk.

Eksternt link

Marienlyst Slot

Litteratur

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.