Forskel mellem versioner af "Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: '''1889''': Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation) købte...)
 
 
(16 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
'''1889''': Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation også kaldet [[Fællesorganisationen]]) købte [[ Folkets Hus ]].
  
'''1889''': Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation) købte [[ Folkets Hus |Arbejdernes Forsamlingsbygning ]].
+
'''1891''': Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet '''Arbejdernes Kulforsyning'''. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]]. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.
  
'''1891''': Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet Arbejdernes Kulforsyning. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til Helsingør Brændsel- og Trælasthandel. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.
+
'''1904''': En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til [[Helsingør Brugsforening]].
  
'''1904''': En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til Helsingør Brugsforening.
+
'''1904''': Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet [[Peder Christensen]] (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for [[Fællesorganisationen]].  
  
'''1904''': Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet Peder Christensen (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for Fællesorganisationen.
+
'''1907''': Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en [[Fællesindkøbsforening]].
 
 
'''1907''': Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en Fællesindkøbsforening.
 
  
 
'''1907''': Fællesorganisationen vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet [[Helsingør Fællesbageri]].  
 
'''1907''': Fællesorganisationen vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet [[Helsingør Fællesbageri]].  
  
'''1908''': Arbejdernes Retshjælp blev etableret.
+
'''1908''': [[Arbejdernes Retshjælp]] blev etableret.
  
'''1911''': Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i Forsamlingsbygningen.
+
'''1911''': Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]].
  
'''1911''': Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet Helsingør Bykiosk.
+
'''1911''': Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet [[Helsingør Bykiosk]].
  
 
'''1911''': Blikkenslagernes Fagforening startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed [[Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning (BLICO) | BLICO]]  
 
'''1911''': Blikkenslagernes Fagforening startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed [[Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning (BLICO) | BLICO]]  
  
'''1913''': Billedteatret blev startet. Det samme gjaldt Helsingør Folketeater.
+
'''1913''':[[ Billedteatret]] blev startet. Det samme gjaldt [[Helsingør Folketeater]].
  
 
'''1918''': Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.
 
'''1918''': Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.
  
'''1918''': Dette år oprettedes den kooperativ frisør- og barberforretning Sanitær på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.  
+
'''1918''': Dette år oprettedes den kooperative [[Barber- og Frisørsalonen Sanitær]] på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.  
  
'''1918''': Arbejdernes Fællesmejeri blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke.
+
'''1918''': [[Helsingør Fællesmejeri]] blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke. Samme år blev [[Helsingør Fællesslagteri]] etableret.  
  
'''1919''': Fællesorganisationen overtager Helsingør Brugsforening.  
+
'''1919''': [[Fællesorganisationen]] overtager [[Helsingør Brugsforening]].  
  
 
'''1922''': Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende [[De Helsingørske Byggefags Sammenslutning]].  
 
'''1922''': Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende [[De Helsingørske Byggefags Sammenslutning]].  
  
'''1922''': Helsingør Brugsforening bliver igen selvstændig, idet Fællesorganisationen trækker sig ud af foreningen.
+
'''1922''': [[Helsingør Brugsforening]] bliver igen selvstændig, idet Fællesorganisationen trækker sig ud af foreningen.
  
'''1922''': Arbejdernes Kooperative Byggeforening etableres. Ophørte igen 1928.
+
'''1922''': [[Arbejdernes Kooperative Byggeforening]] etableres. Ophørte igen 1928.
  
 
'''1924''': Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.
 
'''1924''': Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.
  
'''1936''': Den kooperative Tøjforretning Tilskærerne A/S opretter Helsingør-afdeling.
+
'''1936''': Den kooperative Tøjforretning [[Tilskærerne A/S]] opretter Helsingør-afdeling.
  
'''1938''': Byrådet beslutter at oprettet Det sociale boligselskab i Helsingør. I dag hedder det Boliggården.
+
'''1938''': Byrådet beslutter at oprette [[Det sociale boligselskab i Helsingør]]. I dag hedder det Boliggården.
  
'''1949''': Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i Malernes Andelsselskab.
+
'''1944'''. Det kooperative forsikringsselskab [[ALKA]] oprettes. Der etableres i årene efter et lokalt ALKA-kontor i Helsingør.
  
'''1986''': Arbejdernes Landsbank starter filial i Helsingør.
+
'''1949''': Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i [[Malernes Andelsselskab]].
  
===Kilder===
+
'''1957'''. Landsorganisationen (LO) købte i 1957 [[Højstrupgård]] til brug for kurser og konferencer.  
Foruden de nævnte kildematerialer fremgår ved de enkelte kooperative virksomheder oplysninger om brug af yderligere kilder.
 
  
Den kooperative udstilling 1926 – katalog
+
'''1960'''. Omkring dette år etablerede den kooperative skotøjskæde [[COMO Sko]] sig med en forretning i Bjergegade 8.
  
Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974
+
'''1969'''. Som supplement til arbejderbevægelsens andre højskoler valgte LO i starten af 1960´erne, at der skulle bygges en ny højskole i Helsingør på en grund ved Gl. Hellebækvej. I 1969 indviedes [[LO-Skolen]].
 +
 +
'''1986''': [[Arbejdernes Landsbank]] starter filial i Helsingør.
  
Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år
+
===Kilder===
 
+
Foruden de nævnte kildematerialer fremgår ved de enkelte kooperative virksomheder oplysninger om brug af yderligere kilder.
Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år
 
 
 
Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen.
 
 
 
Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931.
 
 
 
Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen.
 
 
 
Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991
 
 
 
Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 1981
 
 
 
Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen.
 
 
 
50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter.
 
 
 
Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen.
 
 
 
Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991
 
 
 
Erik Stubtofts private arkiv.
 
  
[[Kategori:Kooperationen]]
+
''1. Den kooperative udstilling 1926 – katalog. 2) Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974. 3) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år. 4) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år. 5) Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen.
 +
''6) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 7) Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen. 8) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 9) Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 10) Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen. 11) 50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter. 12) Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen. 13) Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991. 14) Fra vision til virkelighed - Birger Mikkelsen. 15) Erik Stubtofts private arkiv.''''
 +
[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

Nuværende version fra 3. mar 2012, 16:35

1889: Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation også kaldet Fællesorganisationen) købte Folkets Hus .

1891: Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet Arbejdernes Kulforsyning. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.

1904: En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til Helsingør Brugsforening.

1904: Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet Peder Christensen (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for Fællesorganisationen.

1907: Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en Fællesindkøbsforening.

1907: Fællesorganisationen vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet Helsingør Fællesbageri.

1908: Arbejdernes Retshjælp blev etableret.

1911: Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i Forsamlingsbygningen.

1911: Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet Helsingør Bykiosk.

1911: Blikkenslagernes Fagforening startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed BLICO

1913:Billedteatret blev startet. Det samme gjaldt Helsingør Folketeater.

1918: Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.

1918: Dette år oprettedes den kooperative Barber- og Frisørsalonen Sanitær på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.

1918: Helsingør Fællesmejeri blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke. Samme år blev Helsingør Fællesslagteri etableret.

1919: Fællesorganisationen overtager Helsingør Brugsforening.

1922: Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende De Helsingørske Byggefags Sammenslutning.

1922: Helsingør Brugsforening bliver igen selvstændig, idet Fællesorganisationen trækker sig ud af foreningen.

1922: Arbejdernes Kooperative Byggeforening etableres. Ophørte igen 1928.

1924: Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.

1936: Den kooperative Tøjforretning Tilskærerne A/S opretter Helsingør-afdeling.

1938: Byrådet beslutter at oprette Det sociale boligselskab i Helsingør. I dag hedder det Boliggården.

1944. Det kooperative forsikringsselskab ALKA oprettes. Der etableres i årene efter et lokalt ALKA-kontor i Helsingør.

1949: Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i Malernes Andelsselskab.

1957. Landsorganisationen (LO) købte i 1957 Højstrupgård til brug for kurser og konferencer.

1960. Omkring dette år etablerede den kooperative skotøjskæde COMO Sko sig med en forretning i Bjergegade 8.

1969. Som supplement til arbejderbevægelsens andre højskoler valgte LO i starten af 1960´erne, at der skulle bygges en ny højskole i Helsingør på en grund ved Gl. Hellebækvej. I 1969 indviedes LO-Skolen.

1986: Arbejdernes Landsbank starter filial i Helsingør.

Kilder

Foruden de nævnte kildematerialer fremgår ved de enkelte kooperative virksomheder oplysninger om brug af yderligere kilder.

1. Den kooperative udstilling 1926 – katalog. 2) Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974. 3) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år. 4) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år. 5) Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. 6) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 7) Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen. 8) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 9) Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 10) Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen. 11) 50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter. 12) Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen. 13) Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991. 14) Fra vision til virkelighed - Birger Mikkelsen. 15) Erik Stubtofts private arkiv.''

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.