LO-Skolen

LO-Skolen ligger på Gl. Hellebækvej 70 i Helsingør. Den tilhørende grund er på 300.000 kvadratmeter og har en fantastisk beliggenhed med udsigt ud over Øresund. LO-Skolen blev officielt indviet den 28. maj 1969 og blev på grund af dens enestående arkitektoniske kvaliteter fredet i 2011. LO-Skolen har siden fungeret som et af arbejderbevægelsens uddannelsessteder og konferencecentre. LO-Skolen blev nærmest berømt for sit kvalitet og overdådighed i bespisningstilbuddet til kursus- og konferencedeltagerne.

Omstrukturering

I 2015 blev LO-Skolen omdannet til en erhvervsdrivende fond og [[Konventum | Konventum A/S oprettet som datterselskab til LO-Skolen. Fonden LO-Skolen varetager administrationen af den samlede koncern, herunder videreudvikling af det fredede bygningskompleks LO-Skolen. Konventum består af to forskellige driftselskaber: en privat uddannelsesvirksomhed og kursuscenter med fokus på voksenuddannelse i relation til arbejdslivet og et nutidigt konferencehotel, der opererer kommercielt og henvender sig til alle. De to driftselskaber bygger på den historiske arv og de grundlæggende værdier, som de har til fælles. Konventum omfatter en stor samling på over 1200 unikke værker af moderne dansk kunst af høj kvalitet og et meget varieret kunstnerisk udtryk fra perioden 1950 og frem til i dag.

Moderniseringer og tilføjelser

I takt med behovet for ændringer er der i tidens løb foretaget interne omdisponeringer og moderniseringer i Konventum. Bl.a. blev der i 2007 tilføjet en ny fløj, tegnet af Fogh og Følner Arkitektfima A/S. Den ligger på en selvstændig matrikel vest for skolen, men er forbundet med Lo-skolen via en gangbro. Denne fløj indgår i LOs konferencecenter: Højstrupgård. Boligen ligger i det sydøstlige hjørne og er afskærmet af høje træer og buske mod skolen. Ligeledes blev i 2007 alle værelser gennemgribende istandsat i skolens syn boligafsnit. De ligger syd og øst for de centrale bygninger. Der er i dag i alt 223 værelser af variabel indretning og størrelse.

Et historisk rids

I slutningen af 1950´erne besluttede Landsorganisationen LO, at der som supplement til arbejderbevægelsens traditionelle arbejderhøjskoler Roskilde Højskole (1929) og Esbjerg Højskole (1910) skulle bygges en ny højskole i Helsingør. I denne fase blev den omtalt som Helsingør Højskole, idet tanken var at flytte Roskilde Højskole til Helsingør. Men da behovet for uddannelse af både medlemmer og tillidsrepræsentanter var hurtigt voksende i fagbevægelsen, besluttede LO sig for at beholde skolen i Roskilde og bygge en hel ny i Helsingør. I de følgende år afløste den ene arkitektidé til byggeriet den næste. Den kendte arkitekt Jørn Utzon vandt i 1958 en arkitektkonkurrence, hvor ikke mindre end 76 forslag blev indsendt, med et byggeri, der bestod af et 16 etagers højhus. Man gik dog bort fra idéen om højhuset, da man ikke mente, at det fremmede det sociale samvær.

Jørn Utzon havde fået et tilbud om at bygge operaen i Sidney og det kunne ikke arbejdsmæssigt kombineres med byggeriet af LO-Skolen. Derfor blev det overladt til andre at gennemføre et helt anderledes projekt. De to arkitekter, Jarl Heger og Karen Ebbe Clemmesen, havde fået til opgave at gennemføre projektet.

I 1961 nedsatte LO et højskoleudvalg, der skulle fungere som byggeudvalg for den nye skole, men også udarbejde planerne for den ny højskoles aktiviteter. I 1962 besluttede LO, at den nye arbejderhøjskole skulle hedde LO-Skolen. Et af udvalgets medlemmer, Erling Jensen, blev i 1969 udnævnt som LO-Skolens første forstander. Det var han til 1971, hvor han blev minister. Hans efterfølger blev Flemming Skov-Jensen. Han var forstander indtil 198&. Her blev han afløst af Frode Møller Nicolaisen.

Visioner om undervisningen og uddannelsen

Elevudvikling uden eksamen

Arbejderbevægelsens nyetablerede højskole skulle arbejde for det nysgerrige, kreative, innovative voksne menneske, som lærte for livet og af livet. Det var også en målsætning, at højskolens elever skulle bruge tid på at udvikle sig som person, blive klogere på sig selv og omverdenen og handle derefter. Højskolens kurser skulle afsluttes uden eksamen uden afsluttende eksamen.  Formålet var især at give de mennesker, som livet ved tilfældigheder havde givet få muligheder for at udvikle evner og interesser, en ny chance. I 1960’erne havde arbejderbevægelsen mod og visioner til at forestille sig en højskole, hvor eleverne havde medbestemmelse og medansvar for egen læring.


Uddannelse af faglige tillidsrepræsentanter (FIU)

Højskolen og de øvrige kurser på LO-skolen henvendte sig først og fremmest til fagbevægelsen og dens tillidsrepræsentanter. Denne uddannelse blev i mange år varetaget af et nyt visionært uddannelsessystem: Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU). Her satsede man på korte kurser af en uges eller 14 dages varighed parallelt med de halvårlige lange højskoleforløb. Dette uddannelsessystem havde sin egen dynamiske organisation med udviklende base i et samarbejde mellem AOF, LO, fagforbundenes kursussteder og LO-skolen.

Underviserne var konsulenter

FIUs undervisere skulle være en slags konsulenter, som havde kontakt til det ”virkelige liv”, og som ikke var groet fast i et undervisningsmiljø. FIU uddannede sine egne undervisere og udarbejdede eget undervisningsmateriale. Der blev arrangeret mange kurser og konferencer, som gjorde underviserne dygtige til at formidle FIUs indhold.

Forstander fra Esbjerg højskole til LO-skolen Til konkret at tilrettelægge den kommende LO-skolens undervisning, valgtes allerede i 1967 daværende forstander for Esbjerg Højskole: Erling Jensen. Han var en handlingens og forhandlingens mand, som med pondus, karisma - og charme ikke at forglemme – var med i planlægningen af den nye højskole fra 1961. Han forblev samtidig som forstander for Esbjerg Højskole, indtil han i 1967 flyttede til Helsingør og bosatte sig i den forstanderbolig, der var bygget samtidig med LO-skolen. Erling Jensen blev en markant figur, der satte sin aftryk på de banebrydende undervisningsformer, den kommende højskole - og selvsagt LO-skolens samlede virksomhed. I 1971 forlod han LO-skolen. Daværende statsminister, Jens Otto Krag, hentede ham da ind i regeringen som minister. Flemming Skov Jensen, som dengang var lærer på LO-skolen, overtog posten som forstander.

Bredere brugerkreds

Konventum henvender sig i dag til en bredere brugerkreds end i de første mange år, og stedets egen uddannelseaktivitet fylder mindre. Miljøet er blevet fastholdt, men er til stadighed blevet udviklet. Gennem årene er stedets egen uddannelsesaktivitet kommet til at fylde mindre og mindre, men miljøet er blevet fastholdt, og til stadighed udviklet, så det nu kommer en stadig bredere brugerkreds til gode. Lo-skolen danner siden 2008 tag over to ret så forskellige driftsselskaber. En privat uddannelsesvirksomhed med fokus på voksenuddannelse i relation til arbejdslivet, - og et nutidigt konferencehotel, der opererer kommercielt og henvender sig til alle.

Kilder: 1) Birger Mikkelsen: LO-skolen. 2) Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 3 )Erik Stubtofts private arkiv.