Helsingør Elværk

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. jul 2022, 09:23 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Ny artikel)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Helsingør Elværk stod færdigt i november 1912. Bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag som et privat øvelokale- og en amatørmusikforening, som går under navnet Musikhuset Elværket. Elværket ligger mellem Trækbanen og Rosenkildestien på adressen Rosenkildestien 3.

Indledende drøftelser

Allerede i 1890’erne begyndte nogle i byrådet at tale om en kommunal elforsyning. Diskussionerne fortsatte, og i 1905 blev et udvalg nedsat. Udvalget fremkom med en omfattende indberetning, som konkluderede, at det ville blive alt for dyrt. Der kom først for alvor skub i sagen, da Kjøbenhavns Telefon- og Aktieselskab i januar 1910 ansøgte om tilladelse til at trække en dobbelt luftledning mellem et af byens private elværker og telefoncentralen i Bjergegade.

Et nyt udvalg nedsættes

Et nyt udvalg blev nedsat med Chr. Rasmussen som formand, og så skete der noget. Omsider kom der ingeniørbistand til at undersøge det økonomisk ansvarlige, nemlig ved J. P. Spangenberg. Der var stadig en del modstand mod projektet, bl.a. fra Handelsstandsforeningen. Helsingør Gasværk udgav en brochure om gassens fordele i forhold til elektricitet og kom med et tilbud om at lægge gas ind til en særlig fordelagtig pris. Byrådet lod sig ikke påvirke af modstanden, men koncentrerede sig dog om at levere strøm, men dog kun til byen. Byrådet erkendte, at det ville blive for dyrt at levere strøm også til oplandet, som havde været en del af kritikken.

Blev det så for dyrt?

Belastningen af den kommunale økonomi viste sig at være ubegrundet. Gasværket beholdt sine kunder, da gas blev anvendt i hjemmene til gasborde, gasblus og gasovne. Gasværket blev først nedlagt efter midten af i 1970’erne. Få år efter vandt naturgas indpas.

Elværket opføres

Elværket blev opført af maskinstrøgne sten fra Aalsgaarde Teglværk og blev et fint og gedigent byggeri. Hurtigt blev to beskedne dieselmotorer fra B&W til jævnstrøm, dynamoer og akkumulatorer installeret. Jordkabler blev gravet ned, og ledningsnettet begyndte at tegne sig. En specialkonstrueret tårnvogn til montering af luftledningerne blev kendt i gadebilledet.

Strøm til Hotel Marienlyst

Maskinmester O. Foged: ”Den 26. maj 1911, kl. 8½ Aften leverede Værket første Gang Strøm til Byen, nemlig til en Fest på Marienlyst”. Anledningen var et amerikansk flådebesøg og en stort anlagt fest på Hotel Marienlyst for de amerikanske søofficerer og deres danske værter med krigsministeren i spidsen.

Strøm til byen fra elværket

Der blev leveret strøm fra elværket inden november 1912. Maskinmester O. Foged: ”Den 1. juni begyndte Værkets egentlige Levering af Strøm til Byen”. Slet ikke alt var på plads endnu, hverken bygning eller ledningsnettet ude i byen. Elmaster og luft- og bæreledninger kom til at præge bybilledet. Så sent som i 1960’erne blev elmaster rejst ved håndkraft. I 1916 begyndte elværket at købe strøm fra NESA. De fortsatte udvidelser af kapaciteten af strøm var årsag til, at stadig mere af elværkets strøm kom fra NESA. I 1930’erne var det hovedparten.

10 år gik inden elektriciteten blev den dominerende lyskilde i Helsingørs gade, det vil sige først i begyndelsen af 1920’erne. Det skete først i Stengade, dernæst i Bjergegade og siden i Stjernegade.

Virksomhedskunder

Statsbanerne var den største kunde og fik strømmen til specialpris. Øvrige forbrugere med kontrakter var Hotel Marienlyst og Helsingør Havn, Helsingør Tekniske Skole, Glasværket, Møller Wibroe, Rammelistefabrikken, Fiskenetfabrikken Danmark, Slagtehuset, Nøjsomhed Teglværk, Wiibroes Bryggeri og vandværket. Mindre virksomheder blev efterhånden også kunder hos Elværket, formentlig tilskyndet af mulighed et kommunalt lån til maskiner.

Fra jævnstrøm til vekselstrøm

Omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm stod på i en periode på 10 år, nemlig fra 1948-1958. Strømmen udefra blev tilført som vekselstrøm, og elværkets primære opgave blev herefter at omlægge og ensrette forsyningsnettet til vekselstrøm. D. 18. april 1958 kunne det nye anlæg tages i brug.

Fra jævnstrøm til vekselstrøm

Omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm stod på i en periode på 10 år, nemlig fra 1948-1958. Strømmen udefra blev tilført som vekselstrøm, og elværkets primære opgave blev herefter at omlægge og ensrette forsyningsnettet til vekselstrøm. Den 18. april 1958 kunne det nye anlæg tages i brug.

Konsekvenser af øget strømforbrug

Inden da kunne det knibe gevaldigt med at klare det forøgede strømforbrug, og anlæggene kom på overarbejde. I kælderen måtte man have en vifte stående til at køle et kabel, så det ikke brændte sammen! Ofte viste problemerne sig, når det var mørkest, koldest og vådest. Når strømmen var genetableret, forsvandt den igen. Det skyldes, at forbrugerne havde glemt at slukke for apparaterne. Når strømmen blev genetableret, viste overforbruget sig straks igen. Første redningsforsøg fra personalet viste sig at være forgæves, og de lærte at vente til andet sammenbrud. Julen og forberedelserne til julemiddagen var et kritisk tidspunkt og ledte til overforbrug, ofte med sammenbrud til følge.

Fra 1955 var et elektrisk komfur et eftertragtet statussymbol. Gradvist udkonkurrerede det gassen, og i 1970’erne blev der foretaget en voldsom udvidelse af kapaciteten, den sidste i elværkets historie. Som en konsekvens af denne udvikling blev Helsingør Gasværk nedlagt efter midten af af 1970’erne, som nævnt oven for. Først senere blev det fint at anvende gas til madlavning. Fra marts 1973 til august 1976 blev forsyningsnettet forberedt til at overtage gasværkets kunder. Det drejede sig om omkring 9000 forbrugere.

Elektricitet fik en enorm indflydelse på livet i boligerne. Lyskilden kunne spredes ud til alle kroge af hjemmene, og husholdningsapparaterne begyndte at vinde indpas. I talt med mulighederne øgedes også elforbruget. Tankevækkende, at man fra omkring slutningen af 1900-tallet diskuterede, om der overhovedet var brug for strøm og til vore dages totale afhængighed af strøm.

Fremtiden

Bygningerne fra Helsingør Kommunes elværk eksisterer stadig, som nævnt øverst. Som en konsekvens af, at der ikke længere blev produceret strøm i Helsingør, skiftede det i 1970’erne det navn til Helsingør Kommunes Elforsyning. Fra at være et producerende værk var det blevet et såkaldt fordelingsværk, et led i den moderne elforsynings vidtforgrenede regionale samarbejde. Fremstillingen af strøm blev koncentreret til de store kraftværker. Helsingør Kommunes elforsyning var medejer af Isefjordsværket og dermed i hele det net, der forsynede Nordsjælland med strøm fra omkring 1940-1990.

I dag er elektricitet (Kronborg El) en del af Forsyning Helsingør, som håndterer affald, varme, vand, spildevand og gadelys.

Litteratur

Helsingør Elforsyning 1. juni 1911-1986. Af Majken Snerup Rud og Poul Korse. Helsingør, 1986.

Helsingør Dagblad: Kenn Andersen: Hotel Marienlyst fik først strøm fra elværket / 08. april 2017.

Helsingør Dagblad: Kenn Andersen: Helsingør Elværk leverede jævnstrøm frem til 1958 / 22. april 2017.

Helsingør Dagblad: Kenn Andersen: Elværkets medarbejder blev budt på pladebrød og kaffe / 08. juli, 2017.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.