Mørdrup

Mørdrup er en landsby i Egebæksvang sogn. Benævntes Myrdrup i 1466 og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups gårde er Ærtebjerggaard, Bybjerggaard, Højagergaard (senere Søbækgaard), Kjærsgaard, Toftegaard samt udflyttergårdene Rolighed, Grødemosegaard og Lerbjerggaard. Desuden indlemmedes den tidligere enegård, Busserupgaard, samt Søbæk Mølle (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav.

Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre

Mørdrup hørte fra 1672 under Krogerup Gods ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, Jens Rostgaard, dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. Damgaarden var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse. Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde Mørdrup Trinbræt. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, Bybjerg Mølle fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer Gunnar Aage Hagemann, omkring 1916 sætter i gang i området ved Søbækgaard, og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstår sideløbende en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus, andelsvandværk samt en privatdrevet skole). Omkring 1950 oprettes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af Espergærde, men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

Litteratur

Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986

Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004