Forskel mellem versioner af "Hornbæk"

Nuværende version fra 8. apr 2022, 14:23

Hornbæk hører til Helsingør Kommune og ligger ud mod Kattegat omkring 12 kilometer nordvest for Helsingør.

Udsigt mod øst fra taget på daværende Hornbæk Kro omkring 1902

Navnet Hornbæk

Hornbæk Fiskerleje og By er opkaldt efter den bæk (nuværende Vesterbæk), der afvander Hornbæk Sø og løber ud i Kattegat. Horne Sø og senere Horneby Sø var tidligere navne på Hornbæk Sø. Navnet optræder første gang i et brev fra omkring 1173, da kong Valdemar den Store forærer Esrum Kloster et skovområde, hvis østgrænse netop er Horneby Sø og Hornbækken. Selve bebyggelsen kendes derimod først langt senere i kilderne. I 1497 benyttes navnet første gang om den bebyggelse, som ligger mellem de to bække Vesterbæk og Østerbæk. Navnets forled, Horn, betyder et fremspring. Her er der efter al sandsynlighed tale om det fremspring, det horn eller næs, som tydeligt ses endnu - også kaldet Søtippen. Horneby Sø blev i 1796 solgt til fire bønder fra Hornbæk, og dermed blev navnet ændret til Hornbæk Sø.

Kirken og fiskerne

Den lange vej til sognekirken i Tikøb, fik i 1588 beboerne i Hornbæk til selv at bygge deres egen kirke. Siden er Hornbæk Kirke blevet fornyet to gange, senest i 1737. I markbøgerne fra 1681 fremgår det, at byen bestod af 4 små gårde og 23 huse i alt. I 1771 kan aflæses, at byen da havde 39 familier, hvoraf langt de fleste var fiskere. Desuden var der tre bønder, et par skomagere, skræddere, betlere, en enkelt smed og en kromand.

Redningsdåden

På Øresundsvej ved Hornbæk Havn står et mindeanker. Monumentet er udført af billedhugger Axel Locher og indviet i 1930. Det er opsat til minde om en berømt redningsdåd, som blev udført af fiskere fra Hornbæk d. 19. november 1774. Et engelsk skib gik under en voldsom storm på grund ved Villingebæk. Fiskerne fra Hornbæk reddede kaptajnen, Thomas Brown, medens de øvrige fem besætningsmedlemmer omkom. Redningsdåden inspirerede digteren Johannes Ewald til det berømte syngespil "Fiskerne", som slutter med "Kong Christian stod ved højen mast". ”Fiskerne” blev opført på Det Kongelige Teater for første gang i 1780.

Andre erhverv end fiskeri

Hovedgaden i Hornbæk

Fra folketællingerne fra 1787 og 1801 kan man se, at erhvervsfordelingen udviklede sig fra at være tungtvejende fiskeri til en mere varieret beskæftigelse. I 1787 havde 85 % af befolkningen fiskeri eller husmandsbrug som erhverv, hvor det i 1801 var ændret til kun 48 %. Til gengæld fremgår det, at der i 1801 var 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk. Noget der tyder på, at handelssøfarten havde vundet indpas.

Kaperne

I begyndelsen af 1800-tallet havde fiskerlejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig Kaperførerne fra Hornbæk. Hornbæks søfarende fik så at sige vind i sejlene, da de markerede sig sammen med folk Gilleleje, Ålsgårde og især Helsingør. En del af de ældste huse, der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand, som kapervirksomheden førte med sig. En del af de ældste huse, der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand, som kapervirksomheden har ført med sig.

Hornbæks første havn

Man forstår godt at fiskerne fra Hornbæk ønskede sig en havn, som gav helt andre muligheder for fiskeri. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der ganske vist kun bestod af en mole, men som alligevel var et væsentligt skridt mod fremtiden. Nu blev det muligt for fiskerne at få større fartøjer landet fremfor kun de mindre både, der tidligere var blevet halet op på land. Man skulle dog helt hen til 1870, før to moler blev etableret i havnen med indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er blevet udvidet ganske væsentligt siden dengang.

Hornbæk og malerne

Gennem 1800-tallet også var der tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By. Men den store forandring skete for alvor i 1870'erne, da en gruppe kunstnere fra København "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.

Gadebillede fra Hornbæk fotograferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk

Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.

Jernbanen og landliggerliv

Tidligere kom man til Hornbæk ved at sejle eller tage over land med dagvogn via Tikøb eller Esrum, men begge dele var ret besværligt. Der var ingen fast sejlrute, som der på et tidspunkt var langs Øresundskysten. Med indvielsen af Hornbækbanen i 1906 blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne pensionater, som blomstrede op i disse år, på kroen, hotel eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sand Plantage (Horneby Sand). Det skete efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-1883. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat (A.R. Friisvej). Området omkring nuværende Kystvej blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.

Gårde og landsbyer

Hornbæks fire gårde var Søgaard (den senere Hotel Bondegaarden), Ellensgaard, der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller Ewaldsminde samt Sandgaarden, der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.

Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer Holmegaarde og Stenstrup. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag, at de bor i Hornbæk - skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med Sauntes nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.

Badebyen Hornbæk

Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk

Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle Hornbæk Kro blev fornyet til det fashionable Hornbæk Badehotel i 1935 - og her blev Hornbæk Revyen yderligere et trækplaster for landliggere og turister.

Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er Hornbæk Havn, der blev færdiggjort i 1875, fyldt til bristepunktet med lystbåde.

Haner, rotter og katte

Datidens fiskersamfund lå relativt isoleret og havde en ringe infrastruktur, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Fiskerne fra Hornbæk kaldte således de fjerntboende fiskere fra Gilleleje for ”kinesere”, og fiskerne fra Gilleleje var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, fiskerne fra Hornbæk ”rotter” og fiskerne fra Aalsgaarde ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige fiskerlejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For fiskerne fra Gilleleje havde ikke den store respekt for fiskerne fra Raageleje og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.

Litteratur

Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937

Kai Flor: Hornbæk, 1940.

Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978

Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006

Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Billede:Udsigt-over-Hornbæk-ca-1902.jpg |right|250px|thumb|Udsigt fra Hornbæk Kros tag mod øst omkring 1902]]
+Hornbæk hører til Helsingør Kommune og ligger ud mod Kattegat omkring 12 kilometer nordvest for Helsingør.
-'''Hornbæk Fiskerleje''' og By er opkaldt efter den bæk (nuværende Vesterbæk), der afvander [[Hornbæk Sø]] (oprindelig Horne Sø og senere Horneby Sø) og som løber ud i Kattegat. Navnet optræder første gang i et brev fra omkring 1173, da kong Valdemar den Store forærer Esrum Kloster et skovområde, hvis østgrænse netop er Horneby Sø og Hornbækken. Selve bebyggelsen kendes derimod først langt senere i kilderne. I 1497 benyttes navnet første gang om den bebyggelse, som ligger mellem de to bække Vesterbæk og Østerbæk. Navnets forled: Horn betyder et fremspring og her er der efter al sandsynlighed tale om det fremspring - horn eller næs - som tydeligt ses endnu - også kaldet Søtippen. Horneby Sø blev i 1796 solgt til fire Hornbæk-bønder, og dermed blev navnet også ændret til Hornbæk Sø.
+[[Billede:Udsigt-over-Hornbæk-ca-1902.jpg |right|400px|thumb|Udsigt mod øst fra taget på daværende Hornbæk Kro omkring 1902]]
-Den lange vej til sognekirken i Tikøb, fik i 1588 hornbækkerne til selv at bygge deres egen kirke. Sidenhen er [[Hornbæk Kirke]] blevet fornyet to gange, senest i 1737. I markbøgerne fra 1681 ses byen at bestå af 4 små gårde og i alt 23 huse. I 1771 ses, at byen da havde 39 familier, hvoraf langt de fleste var fiskere. Desuden var der tre bønder, et par skomagere, skræddere, betlere, en enkelt smed og en kromand.
+===Navnet Hornbæk===
+'''Hornbæk Fiskerleje og By''' er opkaldt efter den bæk (nuværende Vesterbæk), der afvander [[Hornbæk Sø]] og løber ud i Kattegat. Horne Sø og senere Horneby Sø var tidligere navne på Hornbæk Sø. Navnet optræder første gang i et brev fra omkring 1173, da kong Valdemar den Store forærer Esrum Kloster et skovområde, hvis østgrænse netop er Horneby Sø og Hornbækken. Selve bebyggelsen kendes derimod først langt senere i kilderne. I 1497 benyttes navnet første gang om den bebyggelse, som ligger mellem de to bække [[Vesterbæk]] og [[Østerbæk]]. Navnets forled, Horn, betyder et fremspring. Her er der efter al sandsynlighed tale om det fremspring, det horn eller næs, som tydeligt ses endnu - også kaldet Søtippen. Horneby Sø blev i 1796 solgt til fire bønder fra Hornbæk, og dermed blev navnet ændret til Hornbæk Sø.
-Selvom der igennem 1800-tallet også var tale om en stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By, så skete den store forandring i 1870'erne, da en gruppe kunstnere "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.
+===Kirken og fiskerne===
+Den lange vej til sognekirken i [[Tikøb]], fik i 1588 beboerne i Hornbæk til selv at bygge deres egen kirke. Siden er [[Hornbæk Kirke]] blevet fornyet to gange, senest i 1737. I markbøgerne fra 1681 fremgår det, at byen bestod af 4 små gårde og 23 huse i alt. I 1771 kan aflæses, at byen da havde 39 familier, hvoraf langt de fleste var fiskere. Desuden var der tre bønder, et par skomagere, skræddere, betlere, en enkelt smed og en kromand.
-[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg|right|thumb|250px|Hovedgaden i Hornbæk]]
+===Redningsdåden===
-Med indvielsen af Hornbæk-banen i 1906, blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne i de stadig flere pensionater, på kroen eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sands Plantage ([[Horneby Sand]]), efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-83. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.
+På Øresundsvej ved [[Hornbæk Havn]] står et [[Mindeankeret – Hornbæk | mindeanker]]. Monumentet er udført af billedhugger Axel Locher og indviet i 1930. Det er opsat til minde om en berømt redningsdåd, som blev udført af fiskere fra Hornbæk d. 19. november 1774. Et engelsk skib gik under en voldsom storm på grund ved Villingebæk. Fiskerne fra Hornbæk reddede kaptajnen, Thomas Brown, medens de øvrige fem besætningsmedlemmer omkom. Redningsdåden inspirerede digteren [https://da.wikipedia.org/wiki/Johannes_Ewald Johannes Ewald] til det berømte syngespil "Fiskerne", som slutter med "Kong Christian stod ved højen mast". ”Fiskerne” blev opført på Det Kongelige Teater for første gang i 1780.
+===Andre erhverv end fiskeri===
+[[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg|right|thumb|400px|Hovedgaden i Hornbæk]]Fra folketællingerne fra 1787 og 1801 kan man se, at erhvervsfordelingen udviklede sig fra at være tungtvejende fiskeri til en mere varieret beskæftigelse. I 1787 havde 85 % af befolkningen fiskeri eller husmandsbrug som erhverv, hvor det i 1801 var ændret til kun 48 %. Til gengæld fremgår det, at der i 1801 var 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk. Noget der tyder på, at handelssøfarten havde vundet indpas.
+===Kaperne===
+I begyndelsen af 1800-tallet havde fiskerlejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig [[Kaperførerne fra Hornbæk]]. Hornbæks søfarende fik så at sige vind i sejlene, da de markerede sig sammen med folk Gilleleje, [[Aalsgaarde | Ålsgårde]] og især [https://da.wikipedia.org/wiki/Helsing%C3%B8r Helsingør]. En del af de ældste huse, der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand, som kapervirksomheden førte med sig. En del af de ældste huse, der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand, som  kapervirksomheden har ført med sig.
+===Hornbæks første havn===
+Man forstår godt at fiskerne fra Hornbæk ønskede sig en havn, som gav helt andre muligheder for fiskeri. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der ganske vist kun bestod af en mole, men som alligevel var et væsentligt skridt mod fremtiden. Nu blev det muligt for fiskerne at få større fartøjer landet fremfor kun de mindre både, der tidligere var blevet halet op på land. Man skulle dog helt hen til 1870, før to moler blev etableret i [[Hornbæk Havn | havnen]] med indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er blevet udvidet ganske væsentligt siden dengang.
+===Hornbæk og malerne===
+Gennem 1800-tallet også var der tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By. Men den store forandring skete for alvor i 1870'erne, da en gruppe kunstnere fra København "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.
+[[Billede:B30578Hogade740722E.jpg|400px|right|thumb|Gadebillede fra Hornbæk fotograferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk]]
+Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.
+===Jernbanen og landliggerliv===
+Tidligere kom man til Hornbæk ved at sejle eller tage over land med dagvogn via Tikøb eller Esrum, men begge dele var ret besværligt. Der var ingen fast sejlrute, som der på et tidspunkt var langs Øresundskysten. Med indvielsen af [[Hornbækbanen]] i 1906 blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne pensionater, som blomstrede op i disse år, på kroen, hotel eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sand Plantage ([[Horneby Sand]]). Det skete efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-1883. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.
+===Gårde og landsbyer===
 Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.
-Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag at de bor i Hornbæk, skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med Sauntes nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.
+Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag, at de bor i Hornbæk - skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med [[Saunte | Sauntes]] nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.
-Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle [[Hornbæk Kro]] blev fornyet til det fashionable Hornbæk Badehotel i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.
+===Badebyen Hornbæk===
+[[Billede:B30577livredH9740722.jpg|right|400px|thumb|Livredder på stranden i Hornbæk 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
+Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle '''Hornbæk Kro''' blev fornyet til det fashionable [[Hornbæk Badehotel]] i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.
-Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.
+Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev færdiggjort i 1875, fyldt til bristepunktet med lystbåde.
-== Rotter ==
+===Haner, rotter og katte===
+Datidens fiskersamfund lå relativt isoleret og havde en ringe infrastruktur, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Fiskerne fra Hornbæk kaldte således de fjerntboende fiskere fra Gilleleje for ”kinesere”, og fiskerne fra Gilleleje var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, fiskerne fra Hornbæk ”rotter” og fiskerne fra Aalsgaarde ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige fiskerlejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For fiskerne fra Gilleleje havde ikke den store respekt for fiskerne fra Raageleje og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.
-Datidens fiskersamfund lå med en ringe infrastruktur relativt isoleret, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Hornbækkerne kaldte således de fjerntboende Gilleleje-fiskere for ”kinesere”, og gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige lejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For gillelejerne havde ikke den store respekt for Raagelejefiskerne og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”. ,
 ===Litteratur===
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40294740 Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]
-[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=ellekilde&field2=titel&term2=hornb%E6k+kirke&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]
+[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072956 Kai Flor: Hornbæk, 1940].
-[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=flor&field2=titel&term2=hornb%E6k&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kaj Flor: Hornbæk, 1940]
-[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=r%F8nne&field2=titel&term2=hornb%E6k+i+historieklip&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40113584 Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]
-[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=hornb%E6k+vandv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26264316 Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]
-[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]
 [[Kategori: Landsbyer]]