Sommariva Trinbræt

Holdepladsen ved Sommariva eksisterede ikke ved åbningen af Hornbækbanen d. 22. maj 1922. Den blev først etableret forsøgsvis i juni-august 1926 i anledning af en stor fejring af Helsingørs 500 års jubilæum som købstad. Holdepladsen lå lige nord for Blokhusvej på den side af skinnerne, som vendte ud mod Nordre Strandvej. Trinbrættet blev siden nedlagt i forbindelse med en sammenlægning af tre trinbrætter.

Sommariva Hotel.

Holdeplads eller ej?

En holdeplads på dette sted var drøftet inden åbningen af Hornbækbanen. Man kan læse, at overvejelser gik på et navn, der havde tilknytning til ordet Lappen og området, men det blev i så tilfælde opgivet. I stedet faldt valget på Højstrup Trinbræt, som dengang kom til at ligge længere mod nordvest i retning mod Hellebæk Station. Fra første færd og videre gennem tiderne blev trinbrættet ved Højstrup Hornbækbanens ringest benyttede.

Midlertidig eller permanent?

Mellem forsøgsperioden og etableringen af den faste holdeplads var der overvejelser om at nedlægge Højstrup Trinbræt til fordel for trinbrættet ved Sommariva med det langt højere besøgstal. De oven for nævnte aktiviteter i området og de neden for nævnte slagtilbud var sikkert medvirkende til, at stedet om sommeren blev benyttet i en sådan grad, at man i 1928 valgte at gøre holdepladsen permanent og officiel og at bevare Højstrup Trinbræt.

Selve bygningen

Selve bygningen En tidligere pakhusbygning fra Skibstrup Trinbræt ved Ellekilde blev i 1930 flyttet til Sommariva Trinbræt på grund af dalende godstransport i løbet af 1920’erne. Træbygningen blev indrettet til brug for passagerer, og fra dette år kunne man også købe billetter her om sommeren, dog kun til 1936, hvor billetsalget ophørte ved de forskellige trinbrætter. Omkring 1852 fjernedes den forfaldne træbygning. I Wilckes bog, nævnt neden for neden litteratur, nævnes det, at man på et tidspunkt overvejede at genopføre den og indrette den til museum for Hornbækbanen, en plan der dog ikke blev til noget. I stedet blev den erstattet af en noget mindre og simplere træbygning med bænke anbragt under et halvtag som den ved Marienlyst Trinbræt.

Et populært udflugtsmål

Traktørsted Sommariva.

Man havde i forbindelse med fejringen af jubilæet med stor succes lanceret ”Det rullende Hus” eller ”Den kørende bondegård”, en togvogn med et meget anderledes og opsigtsvækkende udseende. Den kørte efter ”sporvejskøreplan” med en dampvogn, som stoppede ved det tidligere landsted Sommariva. Fra 1919 overtog kommunen ejendommen, og fra 1928 blev Hotel Sommariva til et selvstændigt hotel. I 1938 lod kommunen opføre en pavillon, hvor arrangementer kunne afholdes om sommeren. Der var plads til mange foran denne pavillon, og koncerter blev et tilløbsstykke og samlede gennem tiderne tusinder af mennesker. Under Anden Verdenskrig blev der afholdt alsangsstævner, som var et tilløbsstykke med op til 8.000 deltagere. Sommariva var et populært og folkeligt sted med liv og glade dage, et udflugtsmål, som folk strømmede til, når der var lagt op til fest og farver.

Mange slags billetter

I bogen om Hornbækbanen, skrevet af Gregersen (nævnt nederst under litteratur) fortælles om de fordelagtige slagtilbud, som blev indført i 1927 (side 35-36): billige søndagsbilletter og fælles rundrejsebilletter samtidig med, at DSB gjorde det. Fra 1928-1929 solgtes de såkaldte Sommariva-billetter i sommermånederne. Transport via rutebiler til og fra stationer blev sat ind til fordel for de rejsende, der boede langt fra Sommariva, og det forøgede antallet af rejsende.

Gregersen skriver videre, at man i en brochure, ”Sommariva til havet”, bl.a. kunne læse: ”Toget afgår søndage i 1936 fra Københavns Hovedbanegård kl. 7.20. Der købes billigtogsbillet à kr. 2,50 København-Sommariva. 1. tur 21. juni og derefter hver søndag til og med 9. august.” Videre lyder det: ”Efter ankomsten til Sommariva kan deltagerne i turen, i tiden fra kl. 9.30 til 18.30, mod forevisning af statsbanebillet København-Sommariva, købe en havturbillet for 1 kr. i billetsalget på Sommariva. Denne billet giver adgang til ubegrænset kørsel på Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-Banen frem og tilbage til alle stationer og med alle tog hele dagen. Havturbilletten giver tillige indehaveren ret til gratis at medtage egne ukonfirmerede børn med Hornbæk-Banen. Husk dog at forlange børnebillet udleveret, når De selv køber billet. Havturbillet kan ikke købes noget andet sted eller på nogen anden station end Sommariva… Havtursgæsterne har standkvarter på Sommariva med modtagelse, frokost og musik.”

Rundrejsebillet og udflugtsmål

Steder, man kunne besøge, blev nævnt. Her kom Hornbækbanen virkelig til sin ret. Fordelen var, at man kunne stige af toget ved de udvalgte turistmål, fordi der enten var station eller trinbræt ved stedet eller i nærheden. Der blev peget på Julebæk med traktørstedet, badestrand og skov. Her kunne man stige af ved Julebæk Trinbræt / Hellebæk med badehotel og skov. Her kunne man stige af på Hellebæk Station / Ålsgårde med badehotel og skov. Her kunne man stige af på Ålsgårde Station / Hornbæk med badestrand og Hornbæk Plantage. Her kunne man stige af på Hornbæk Station / Plantagen ved Horneby Sand og stranden, hvor man kunne stige af ved Horneby Sand Trinbræt / Kildekrog med plantagen og stranden, hvor man kunne stige af ved Kildekrog Trinbræt. Man kunne også fortsætte mod Gilleleje, hvortil Hornbækbanen blev udvidet i 1916, hvis det var det, man havde lyst til. Man skulle blot huske, som på de andre trinbrætter, at hejse en rød vinge for at signalere, at man skulle med toget.

Banens forløb

Oprindeligt var det meningen, at banelinjen skulle følge Nordre Strandvej tæt ved dennes vestlige side. Nogle indflydelsesrige personer, bl.a. ejeren af Hellebæk Klædefabrik, udtrykte bekymring for faren ved, at toget kunne skræmme hestene på strandvejen! Af den grund blev banen fra Marienlyst Trinbræt ført længere ind i landet og fik et forløb langs med foden af skråningerne syd for Sommariva i en afstand af fra 100 til 300 meter til strandvejen. Efter omkring 700 meter kom Sommariva Trinbræt, og efter yderligere knap 1½ kilometer mod nordvest det daværende Højstrup Trinbræt.

Stadion og Teknisk Museum

Mod sydvest af Blokhusvej ligger den kommunale idrætsplads, som blev oprettet i 1923. Et nyt, stort stadion er under opførelse ved Helsingør Hallen ved nr. 63-65 på Gl. Hellebækvej over for Hellebo Park. Det gamle stadion bliver nedlagt, når det nye står færdigt med en forventet afslutning i 2019. På den anden side mod nordvest åbnede i 1966 en afdeling af Teknisk Museum på kommunen grund i en nyopført bygning. Den lå på det sted indtil år 2000, da den blev flyttet til Fabriksvej. Her blev afdelinger af Teknisk Museum fra andre steder samlet. Bygningen har herefter stået tom i rigtig mange år, men i sidste del af 2018 påbegyndtes nedrivningen af den stærkt forfaldne bygning. I Wilckes bog, nævnt neden for under litteratur, nævnes det, at man i forbindelse med oprettelse af Teknisk Museum oprindeligt havde overvejelser om at lægge et Statsbanernes Jernbanemuseum her med et sidespor til museet, men det projekt blev dog opgivet. Det nævnes også, at museet ville komme til at om til at rumme en afdeling for industrilokomotiver. Fra Dansk Jernbanemuseum blev der faktisk udlånt et lokomotiv, et rangerlokomotiv samt en passagervogn, de ældste jernbanekøretøjer, der er bevaret i Danmark. Der kan muligvis have været flere planer, jævnfør oven for nævnte bygning ved Sommariva Trinbræt. Danmarks Jernbanemuseum har siden 1975 ligget i Odense ved siden af banegården.

Nedlæggelser, flytning og oprettelse

Holdepladserne mellem Marienlyst Trinbræt og Hellebæk Station lå en overgang tæt. Passagertallet dalede i talt med at bilismen voksede efter at have så småt at have meldt sin ankomst fra 1920'erne. Trinbrætterne ved Sommariva og Julebæk lukkede, og Højstrup Trinbræt blev flyttet ved overgang til sommerkøreplanen d. 02. juni 1991. Til gengæld åbnede Karinebæk Trinbræt i nærheden af Hornbæk Station samme dag.

Eksterne links

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36.

Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.

Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.