Hoteller, Pensionater, Kroer mv.

Behov og muligheder for overnatning i Helsingør og omegn har ændret sig meget gennem tiderne. Det kan derfor give god mening at beskrive udviklingen samt at omtale de enkelte hoteller, pensionater, kroer med videre.

Indledning

Artiklerne om de enkelte hoteller, pensionater, kroer m.v., som findes i dette leksikon, omfatter registrering og om muligt beskrivelser af hoteller, pensionater, kroer mv. i Helsingør Kommune - inklusive den tidligere Tikøb Kommune. Registreringen omfatter den eller de betegnelser, som er anvendt i diverse telefonbøger, vejvisere mv.

Forskellen mellem betegnelserne hotel, badehotel, hotelpension, motel, pension, pensionat, sommerpensionat, kursted, kroer og lignende er vanskelig at sondre, idet betegnelserne ofte er ændret med tiderne og udviklingen. Der kan ved brug heraf opstå forskydninger i de angivne årstal.

Artiklerne indeholder om muligt følgende oplysninger og navn, adresse og om muligt historiske og andre relevante oplysninger. Den nutidige adresse er ikke nødvendigvis datidens adresse. Stedernes numre på veje og gader bygger på oplysninger i de årlige Vejvisere.

En udvikling skitseret

I heftet "Mellem skov og Strand" findes artiklen: ”Landliggere og sommergæster”, skrevet af Kjeld Damgaard. Han indleder med følgende: ”Kongerne var de første. De helsingoranske købmænd og klarerere de næste og derpå kunstnerne. Så begyndte badegæsterne at komme. Derefter kom de københavnske grosserere og direktører. Endelig fyldtes pensionaterne - og langsomt, men sikkert, kom der flere og flere fra middelstanden. Til sidst blev de boende her ikke bare om sommeren, men hele året!” (Heftet er nævnt under Litteratur).

Den oven for nævnte artikel giver et glimrende indblik i udviklingen af Nordsjælland som et mere og mere eftertragtet mål for både landliggere og turister. Det nød Helsingør og omegn godt af, ikke mindst byerne langs Øresunds kyst: Espergærde, Snekkersten, Hellebæk, Ålsgårde og Hornbæk. Det gav naturligvis god vækst for etablering af steder, hvor man kunne overnatte. I takt med den øgede tilstrømning, begyndte hoteller og andre overnatningssteder at dukke op.

Kunstnere banede vej

I første del af 1800-tallet havde enkelte kunstnere været på besøg. I den periode var naturområder med skov og sø i højere kurs end stranden. På den tid var det almindeligt, at lokale beboere benyttede sig af muligheden for at tjene lidt penge ved at leje ud til landliggere om sommeren. Kunstnere og kulturpersoner reklamerede indirekte for de steder, de havde besøgt, og flere og flere fik øje på naturens herligheder i Nordsjælland. Tilstrømningen øgedes markant i løbet af sidste del af 1800-tallet.

I 1850’erne fik malere øje på Snekkersten, hvor fiskerne og miljøet omkring dem blev et populært motiv til malerier. Under opholdet boede de på Snekkersten Kro. Hellebæk blev kendt i sommeren 1847, hvor ægteparret Heiberg overnattede på Hellebæk Kro og Johanne Luise Heiberg gjorde Anes Hus kendt. Hornbæk blev kendt efter at seks unge malere besøgte stedet i 1873. De følgende år vendte de i variabelt omfang tilbage. Deres begejstring smittede, og i 1877 kom også Holger Drachmann til Hornbæk. Han blev meget knyttet til stedet og døde der. Drachmannsvej i Hornbæk er opkaldt efter ham, og Holger Drachmann stenen blev rejst i 1936.

Flere kendte personer tog på sommerophold og benyttede sig af overnatning på hoteller, kroer o.l. eller ved at leje sig ind hos f.eks. fiskere. Nogle af disse kendte folk købte senere ejendomme med henblik på anvendelse om sommeren. Det gjorde bl.a. Edvard Collin, som slog sig ned i Ellekilde. Idéen vandt genklang også hos andre, men var endnu forbeholdt de få fra den velstillede del af befolkningen.

Jernbanen, bilisme og velstand

Da jernbanen kom til, forøgede det antallet af turister og landliggere væsentligt. Først kom Nordbanen i 1864, Kystbanen i 1897 og Hornbækbanen i 1906. Badehotellerne var meget søgte, fordi det var populært at feriere ved vandet. Da velstanden begyndte at vokse, blev det mere økonomisk overkommeligt for mange, endog muligt at erhverve sig et sommerhus. Bilismens indtog befordrede denne tendens. Man kunne desuden nå længere på én dag, og det ændrede ydermere behovet for overnatning. En udvikling, der så småt begyndte i 1950’erne, men tog gevaldig fart i 1960’erne.

Behovet i dag

Overnatningssteder er der stadig behov for. Ofte er det dog af økonomiske årsager nødvendigt med andre tilbud end ren overnatning - såsom konference- og kursusvirksomhed. Jo flere faciliteter, man kan tilbyde i tilknytning til opholdet, desto bedre står man i den hårde konkurrence, der hersker i dag.

Litteratur

Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgaard Museet. 1996. (side 19-47: Kjeld Damgaard: Landliggere og sommergæster).