Kulturværftet. 8

Den offentlige debat

Kongekajen og Kulturværftet marts 2010

I tiden efter offentliggørelsen af planerne om et større kulturhus på værftsarealerne kom der gang i den offentlige debat. Banen blev hurtigt kridtet op for de, der var for projektet og de, der var imod. Debatten buldrede derudaf samtidig med, at Helsingør Dagblad indbød kreative sjæle og arkitekter til at komme med deres bud på, hvordan de nye kulturfaciliteter kunne udformes, så de passede ind i en samlet plan for værftsarealet og samtidig gav borgerne lyst til at komme der.

Allerede dagen efter pressemødet kom de første negative reaktioner. Fra direktøren for Handels- og Søfartsmuseet, Hans Jeppesen, der i det nye projekt ikke var tildelt en placering, lød kritikken: ”En meget ringe løsning for os på enhver måde”. Han pegede på, at ved et møde i november med borgmesteren og kommunaldirektøren var der end ikke nogle signaler om, at noget andet end den hidtidige aftale om reservation af arealer til et nybygget museum var på vej.

Helsingørs turist- og erhvervschef, Peter Slaatorn, ville på en skala fra 1-13 kun give det nye projekt 5. Han mente, at projektet var en stor misforståelse og sagde, at det ville være bedre med et område med masser af liv end det museale, der nu lægges op til. På vegne af erhvervslivet ønskede han i stedet, at værftsarealet skulle bebygges med boliger, kontorer, restauranter og diverse kulturformål. Han kunne ikke se logikken i, at man skulle kunne låne bøger i et miljø, der har landets skønneste udsigt!

Tegn din egen diamant

Helsingør Dagblad valgte allerede dagen efter pressemødet at udskrive en slags konkurrence med titlen ”Tegn din egen diamant”. Her opfordrede bladet læserne til at komme med deres eget bud på, hvordan ”Krondiamanten” skulle se ud. Måske var der læsere med en ”arkitekt i maven”, som bladet skrev. Så var chancen der altså nu. Som illustration af opfordringen bragte bladet bl.a. billeder af Jørn Utzons operabygning i Sydney i Australien. Så var niveauet lagt!

Har hovedbiblioteket i virkeligheden ikke brug for mere plads? Efter nogen dages studier af projektet kommer Helsingør Dagblad den 21. Januar 2003 med en gennemgang af projektet under overskriften: Har hovedbiblioteket i virkeligheden ikke brug for mere plads? Nok så interessant er følgende slutbemærkning i lederartiklen: ”Der er kommet et udspil fra et flertal i byrådet. Det øger selvfølgelig sandsynligheden for, at det kan blive gennemført. Men vi må absolut opfordre byrådspolitikerne til at være åbne overfor de meninger og forslag, der kommer fra den lokale offentlighed i den kommende tid, for der er en række uafklarede spørgsmål, som fortjener at blive afdækket. Vist skal der ske noget med værftsområdet, men det skal samtidig være et projekt, der i højere grad samler end deler byen. Det forudsætter, at man ikke sjasker det igennem uden at tage hensyn til kritiske røster. Det må i denne sag som i andre sager være argumenterne, der tæller.”

Telefonafstemning via lokale annonceblade

Redaktøren af det lokale annonceblad, Ugeavisen Nordsjælland, havde i sin ugentlige lederartikel flere gange fortalt, at bladets redaktion - som i parentes bemærket kun var ham selv og en deltidsjournalist - var imod tanken om et kulturværft på den gamle værftsgrund.

Redaktøren fik et par år ind i debatprocessen serveret den gode ide, at der kunne udskrives en telefonafstemning blandt borgerne. Det var vist det nærmeste man kunne komme en folkeafstemning, når nu byrådets flertal ikke ville acceptere en sådan. Telefonafstemningen blev afviklet med nogen usikkerhed om, hvem der stemte og om en person kunne stemme flere gange.

Bladet spurgte læserne om et ja eller nej til følgende: ”Kulturværftet, der blandt andet indeholder et moderne hovedbibliotek, en teater- og koncertsal samt café, mødelokaler og medieværksted”. Altså i realiteten en afstemning for eller imod igangsætning af Kulturværftets første etape.

Resultatet var, at der blev afgivet 6.548 nej-stemmer. Heraf var de 5.500 nej-stemmer svarende til 85 pct. af stemmerne. Kun 929 eller ca. 15 pct. stemte således ja.

Afstemning på Lokalavisens hjemmeside

Året efter var kommet et nyt annonceorgan i Helsingør, Lokalavisen Helsingør. Redaktionen her var sig også bevidst, at Kulturværftet var et emne, der kunne samle stor interesse. Læserbreve og redaktionelle kommentarer var daglig kost. De lokale politikere og borgerne havde fået endnu et sted, hvor de kunne lufte deres meninger.

Bladet brugte sin hjemmeside til at bede læserne give deres mening til kende om de troede, at Kulturværftet kunne være med til at fremtidssikre Helsingør. Resultatet her blev, at mere end 70 pct. af de afgivne stemmer mente, at Kulturværftet ikke ville medvirke til at fremtidssikre Helsingør - hvorimod altså omkring 30 pct. mente noget andet.

Underskriftsindsamling om noget helt andet

Modstanden mod Kulturværftet omfattede efterhånden flere politiske partier. Tilsammen havde de fem modstanderpartier otte pladser i byrådet, svarende til 32 pct. af det samlede byråd. Partierne arbejdede hårdt på at få ændret beslutningen om at bygge et kulturværft.

Udover utrolig mange læserbreve blev der sat gang i en indsamling af underskrifter, som godt nok skrev under på modstand af, at vi bortgraver Dok1/2Øen, bygger en fortolkning af en ravelin og afskærer adgangen til Nordre mole, men som i realiteten blev brugt til at protestere mod planerne om Kulturværftet.

Underskriftindsamlingen løb over flere uger. Alle kunne være med. Svenskere, turister, udenbys borgere og selvfølgelig helsingoranere. Der var ingen kontrol med underskrifternes ægthed, om nogen skrev sig på flere gange osv. Resultatet af underskriftsindsamlingen var, at der blev indsamlet 13.612 underskrifter. De blev alle taget til indtægt for protesten mod Kulturværftet.

Kulturværftet. 1 Kulturværftet. 2 Kulturværftet. 3 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 5 Kulturværftet. 6 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 9