Snekkersten Station

Snekkersten Station var til at begynde med slet ikke nogen station, men kun en yderst beskeden holdeplads, hvor ganske få tog stoppede. Togdriften fik en enorm betydning og påvirkede folks bevægelighed lige fra turismens spæde begyndelse til Snekkerstens voksende skare af faste beboere, og stationens betydning voksede.

Snekkersten Station: stationsområdet set fra nord mod syd. Foto fra oktober 2018.
Snekkersten Station fra 1955. Foto fra oktober 2018.

Indholdsfortegnelse

Før jernbanen

Snekkersten var i adskillige århundreder et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende Snekkersten som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på Snekkersten Kro, som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet. En overgang var det badehotel, men brændte i 1950 og blev til Hotel Kystens Perle.

Før jernbanen til Helsingør blev anlagt i 1864 var det noget besværligere at komme til Helsingør såvel som andre steder rundt i landet. Om man benyttede postdiligencen, som kørte ad omveje, om man red, gik eller sejlede, tog det sin tid. Skulle man til Helsingør eller andre destinationer langs Øresunds kyst, var det enkleste umiddelbart at sejle til Helsingør. En regelmæssig sejlads med passagerer blev dog først etableret fra midten af 1800-tallet. Der var endnu ganske længe til, at turismen i Nordsjælland indfandt sig.

Den første jernbane til Helsingør

I 1864 blev Nordbanen fra København over Hillerød med endestation i Helsingør anlagt, og den første banegård blev opført ved nuværende Trækbanen. Med den nye jernbane kom der så småt gang i den trafikale udvikling. Det blev lettere at tage på udflugter af turistmæssig karakter til naturskønne omgivelser og historiske steder. Undervejs besøgte man traktørsteder, overnattede på hoteller, og flere benyttede sig af landliggerlivets glæder med henblik på længevarende ophold. Fiskere fik en ekstra fortjeneste ved at udleje deres huse et par måneder om sommeren. I takt med denne udvikling blev stationer oprettet efter behov og anlagt i nærheden af særligt besøgte lokaliteter. Men det varede noget, inden Snekkersten fik rigtig fornøjelse af denne udvikling. Det varede endnu længere inden folk så småt begyndte at bosætte sig i området.

Trinbræt i Snekkersten

Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret tolv år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved Borupgaard, hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end stationens placering i dag - omkring udmundingen af Rønnebær Allé ved nuværende Nørrevej, hvor jernbanens sporføring var dengang. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog standsede dagligt i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.

Perron og ”ventehal”

Allerede fra 1880 var standsede et par tog dagligt i Snekkersten hele året, men om sommeren adskilligt flere. Næste skridt i udviklingen kan konstateres i 1888: opførelsen af en slags ”ventehal” i form af et læskur og anlæggelsen af en perron med adgangsvej ca. 150 meter nord for banevogterhytten, men man kender ikke det præcise tidspunkt. Togets holdeplads blev dermed flyttet til et sted, der formentlig svarer nogenlunde til området mellem nr. 57 og 63 på Nørrevej. Postvæsenet og breve var ikke tænkt ind i jernbanen endnu, og man klarede sig med et lille brevsamlingssted i byen, Snekkersten Postekspedition, oprettet i 1882. Banepakker kunne ekspederes fra 1886, men ikke gods i øvrigt. Der var stadig kun ét hovedspor og intet billetsalg om vinteren.

Ændring af sporføringen

I 1891 blev Nordbanens første banegård i Helsingør fra 1864 afløst af den store, fine nye Helsingør Station, indviet d. 24. oktober samme år. Den blev opført på grund af omlægning af togstrækning fra Snekkersten, som efter mange års tilløb omsider blev en realitet. Problemer med transport af gods fra den gamle banegård til havnen voksede, passagertallet voksede, og utilfredsheden voksede. Den gamle banegård lå ved Trækbanen, et navn som røber det tidligere formål. Hele omlægningen og den nye station og smittede af på Snekkersten, som for første gang blev en rigtig station med en stationsbygning. I forbindelse med anlægget af den nye station i Helsingør blev Nordbanens sporføring ændret ca. en kilometer før Snekkersten med den nye linje nærmere langs kysten, og de to baners skinner løb parallelt. Der blev anlagt dobbeltspor fra Snekkersten til Helsingør. Omlægningen resulterede i anlæggelsen af en helt ny holdeplads noget længere mod syd end tidligere, nemlig lige nord for krydsningen med Skotterup-Borupgårdsvejen.

Højdeforskel

Banestrækningen ved Snekkersten og Borupgaard lå omkring 25 meter over havet, og stigningen fra havnen i Helsingør til den højde havde datidens lokomotiver ikke trækkraft nok til at klare. Det kunne endda knibe fra den gamle banegård i Helsingør, hvor de måtte tage tilløb fra drejeskiven, når toget skulle mod syd. Den nye sporføring til Helsingør var et enormt krævende projekt for den tid og foregik ved håndkraft. Man var nødt til at udgrave til et jævnt fald mod havnen i Helsingør til en meter, 24 meter i alt og på en strækning på omkring fire kilometer.

Ny station i 1891

|
Tegning af den første stationsbygning i Snekkersten fra 1891. Tegningen er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.

Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1891
Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Snekkersten Station fra 1891. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Kystbanen 1897

Det var stadig ikke alle tog, der standsede i Snekkersten. Om sommeren drejede det sig om fem tog mod København og seks-syv tog mod Helsingør og om vinteren tre i hver retning, og ingen godstog standsede. Man havde ikke tænkt planerne om Kystbanen ind i Snekkersten Station. En omlægning og udbygning af stationen blev derfor nødvendig, da anlæggelsen af Kystbanen 1896-1897 blev en realitet og indviet d. 02. august 1897. Nordbanens og Kystbanens spor blev flettet sammen mod syd, og med dobbeltspor mod Helsingør havde tog i hver retning sit bestemte spor.

Stationen udvides igen

I årene 1899-1900 skete der en gevaldig udvikling for Snekkersten Station. På det tidspunkt skulle 47-50 tog skulle efter køreplanen dagligt standse eller passere, heraf 19-21 persontog mod Helsingør, 10 tog mod København Kystbanen og 8-9 tog over Hillerød. Passagertallet og godsekspeditionen voksede, og stationen fik tilføjet to sidespor. Ydermere anlagdes et privat sidespor til en guldlistefabrik i 1905. En kommandopost med et centralt betjent sikringsanlæg til sporskifte og signaler blev etableret i 1897. Hovedbygningen fik tilføjet side- og tilbygninger og blev udvidet og ombygget i flere omgange i denne periode. Til godsekspeditionen blev, udover pakhuset på stationssiden, også vest for sporene opført et pakhus, som dog allerede i 1914 måtte udvides. Transport af især ankommende gods voksede en del de efterfølgende år, og sporene til læsning af gods måtte udvides. En ny toiletbygning blev opført mellem 1903-1906. Omkring 1907 blev en postekspedition oprettet til vintersæsonen med DSB’s personale, og postekspeditionen fortsatte i sommersæsonen på det tidligere brevsamlingssted. Den travle sommerperiode krævede uddannede postekspedienter, som gjorde tjeneste på skift.

Bygninger til personale

Snekkersten Station. Foto af maleri omkring 1924: stationsforstanderens villa. Findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Med omlægningen ændrede stationen status. Hvor stationsmesteren godt kunne nøjes med en lejlighed, var den ikke passende for en stationsforstander. Den kunne herefter bruges til trafikassistenten. En villa blev derfor opført i den nordlige ende af stationsarealet til stationsforstanderen. Et dobbelthus blev opført i 1903 som tjenestebolig på Nørrevej 85. Boliger til DSB’s personale var på den tid til leje på særdeles favorable vilkår med et socialt sigte. Dobbelthuset er i dag ejerboliger med betegnelsen rækkehus.

Fra udflugtsmål til spirende forstad

I takt med den øgede trafik på Kystbanen, smittede det af på forgreningsstationen i Snekkersten. I 1910 passerede omkring 50 tog i døgnet, og 12-13 tog passerede i hver retning på hver af de to baner. Antallet af passagerer, som steg af og på i Snekkersten voksede. Dels var Skotterup Kro, senere Skotterup Badehotel, et populært udflugtsmål for borgerne i Helsingør, og dels begyndte folk efter Første Verdenskrig i stor grad at flytte til området. Snekkersten var ved at blive ikke blot et udflugtsmål, men fik præg af en forstad med bebyggelse fortrinsvis mellem jernbanen og kysten. Som en konsekvens af hele denne udvikling lod DSB opføre en særskilt bygning til Postvæsenet i 1914-1915 lidt syd for stationsbygningen. Den travle sommersæson blev nu ekspederet herfra, og posthuset havde lukket om vinteren, hvor ekspedition af post blev klaret af DSB’s personale fra stationsbygningen. På denne måde fungerede postekspeditionen i rigtig mange år.

Hvor gik sporene inden 1891?

Nordbanen fra 1864 havde inden omlægningen i 1891 et forløb i en mere nordvestlig retning fra Snekkersten mod Helsingør. Efter Kvistgaard Station nåede toget det sydlige jernbanespor ind mod Snekkersten Station omkring fem kilometer længere fremme. Sporføringen fulgte stien mellem Hasselhøj og Løntoften, som på den tid hed Rørtangvej. Når man kørte ind på Snekkersten Station, kunne man se Borupgaard mod vest. Det var en af de store gamle gårde, som i 1800-tallet og ind i 1900-tallet var et landsted for velhavende familier fra København. Videre gik det ad strækningen Poppel Allé, i dag en cykelsti, som løber parallelt med den sydlige del af Nørrevej. Ud for området ved Borupgaard fulgte banen Nørrevej indtil Kirsebærbakken, hvor sporene drejede i en nordvestlig retning. Videre gik det mod Bøgebakken, hvor banen ramte Stubbedamsvej, som herefter er fuldstændig identisk med linjeføringen ind mod den gamle station på Trækbanen.

Dæmning, poppelallé og hvidtjørn

Et markant indslag i landskabet på den gamle banestrækning var banedæmningen med en fuldstændig lige allé med poppeltræer, som lå vest for Snekkersten Station langs nuværende Nørrevejs sydlige ende. Som nævnt tidligere var der en markant forskel i højdeniveauet. Længere mod nord kan en del af en dæmning stadig ses lige før Stubbedamsvej, gennembrudt af adgangsvejen til Meulenborg Park. På strækninger var der hvidtjørn langs banen, et almindeligt banehegn i gamle dage. Den tætte busk men har været et smukt syn i maj-juni, når den blomstrede (selvom den blokerede for udsigten). Efter 1965 skete markante ændringer af landskabet, da alle Borupgaards jorder på 90 tønder land blev solgt fra til Tikøb Kommune med henblik på omfattende nye boligbyggerier. Snekkersten hørte til Tikøb Kommune før kommunesammenlægningen i 1970. Borupgaard blev solgt i 1989 og omdannet til hotel, kursus- og konferencecent, som først hed Hotel Scanticon og senere Comwell Borupgaard.

Omfattende udvidelser i 1920’erne

Snekkersten Station voksede yderligere med en omfattende udvidelse til følge. Hidtil havde banen været enkeltsporet fra Rungsted Kyst til Snekkersten, men i 1923 anlagdes dobbeltspor på denne sidste del af strækningen. Viadukten over Borupgaardsvej syd for Snekkersten blev opført i 1920 til erstatning for en overkørsel i niveau. En omfattende udvidelse med tre perroner med fem perronspor i alt og en perrontunnel stod først færdig i 1927, men først i 1929 var et nyt sikringsanlæg parat. Samme år blev en ny forstanderbolig opført.

Den gamle stationsbygnings endeligt

Den gamle og efterhånden utidssvarende station med de mange ”knopskydninger” havde efterhånden gennemgået så mange ombygninger, fået tilføjet så mange side- og udbygninger, at det ikke gav mening at fortsætte ad den vej. I 1954 begyndte man at opføre en helt ny og moderne stationsbygning lige nord for den gamle. Den var tegnet af statsbanernes arkitekt, Poul Svindt, efter godkendelse af DSB’s daværende overarkitekt Sigurd Christensen (1878-1972). Den gamle stationsbygning blev benyttet som kommandopost, indtil den nye var klar til brug. En afløser for det gamle sikringsanlæg fra 1929 blev installeret i den nye stationsbygning, og postekspeditionen fik også plads her. En ny stationsforstanderbolig blev også opført. Sporarealet forblev stort set som før med undtagelse af et par reguleringer af kurver. Den nye stationsbygning blev taget i brug d. 01. december 1955, og man begyndte at rive den gamle postbygning fra 1915 ned og fortsatte med den gamle stationsbygning. Hvor den gamle stationsbygning havde ligget, blev der stationsforplads og perron. Ved nedrivningen af den gamle station dukkede et lager af sprængstof op, efterladt af modstandsbevægelsen. Lageret kunne i værste fald have sparet en planlagt og kontrolleret nedrivning!

Den nye stationsbygning fra 1955

Stationsbygningen var på den tid et helt nyt og moderne indslag i stationsarkitekturen. Den var opført af røde sten og havde gavle, der var murede i mønster. Den var et anderledes indslag i stationsbyggeriet på Kystbanen, men de røde mursten bevirkede dog, at der var en sammenhæng med øvrige stationsbygninger. Bygningen med den enkle og funktionalistiske stil var opført i én etage, havde en længde på tolv fag og en delvist udgravet kælder. Saddeltaget havde eternitskifer, og ud over perronen samt ud over stationspladsen var tre støbte, sammenhængende og kobberinddækkede perrontage. At både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition indgik i bygningen, var usædvanligt. Normalt var disse funktioner indeholdt i selvstændige bygninger. En tværgående kombineret forhal og ventesal blev anvendt efter model af Heinrich Wenck (1851-1936), som bl.a. stod for Københavns Hovedbanegård fra 1911.

Billedgalleri: Snekkersten Station fra 1955
Hovedindgangen til den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronen. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Den nye stationsbygning i Snekkersten fra 1955 set fra perronsiden. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Snekkersten Stations sydlige gavl på stationsbygning fra 1955. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Snekkersten Station klædt i sne. Damptog på vej fra Helsingør mod syd. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Billedgalleri: Snekkersten Stations forhal
Snekkersten Station fra 1855. Vestibule mod perron. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Vestibule mod hovedindgang. Foto er fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Snekkersten Station fra 1955. Udsigt fra et vindue under en af buerne, som var ud over perron og hovedindgang.

Nye tider på alle måder

Udviklingen gik meget hurtigt. Mængden af godstransport aftog, og i allerede i 1964 blev stationens pakhus nedlagt. En mere og mere centraliseret styring af togdriften overflødiggjorde den daglige betjening i af kommandocentral og det centrale sikringsanlæg, som blev nedlagt omkring 1970. Den centrale styring foregik først fra Helsingør Station, og siden blev Kystbanen styret endnu mere centralt. Personalet blev gradvist mere og mere overflødigt, inklusive stationsforstanderen. Udviklingen fortsatte i nedadgående retning gennem 1970’erne og 1980’erne. Postekspeditionen i bygningen fra 1955 blev nedlagt i efteråret 1988 og flyttet til Prøvestenscenteret, og dermed blev postekspeditionen i hele Snekkersten nedlagt. Der var nu kun billetsalget tilbage. Stationsbygningen blev meningsløs at opretholde, og derfor blev den lukket i løbet af 2003-2004. Bygningen blev lejet af Kræftens Bekæmpelse, som etablerede en genbrugsbutik. I sommeren 2016 ophørte lejemålet, fordi genbrugsbutikken flyttede til Prøvestenscentret.

Adgang fra Nørrevej

Snekkersten Station - udsigt over terræn set fra syd. Foto fra oktober 2018.

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro blev derfor opstillet, som mange fandt både besværlig og grim.

Ny stationskiosk på vestsiden

Snekkersten stationsbygning, hvor der tidligere var kiosk og billetsalg. Den lukkede i sommeren 2018.
Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af ”DSB-First”, og efter en ændring køreplanerne standsede ”myldretidstogene” overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor ”myldretidstogene” atter standser.

Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden ”Seven Eleven”, blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Afsporinger og ulykker

Snekkersten Station har gennem årene været udsat for større og mindre rangeruheld. Allerede et par måneder efter Kystbanens indvielse skete en togafsporing, formodentlig på grund af en fejl ved sporskiftebetjening. Kun en passager var med toget, og Helsingør Avis kunne berette, at der var tale om en dame, der ”var halvdød af Skræk, men ikke kommet det ringeste til Skade”.

Den alvorligste ulykke skete d. 01. februar 1957, da toget fra Hillerød kørte ind på Snekkersten Station i tæt tåge og stødte sammen med et gennemkørende prøvetog mod København, som heldigvis havde tomme vogne. Styrevognen fra Hillerød forrest i motortoget, skrællede den bageste vogn i prøvetoget og blev ved påkørslen så godt som knust, fordi den var bygget i træ. Den bageste vogn i prøvetoget væltede og spærrede sporene. Ulykken kostede umiddelbart to mennesker livet og ni blev kvæstet. Af de seks hårdest medtagne passager døde den ene senere.

Fem godsvogne afsporet d. 27. januar 1965, og de tre lagde sig halvvejs ud over skrænten mod Nørrevej. Hjælpevognen, som skulle løfte de afsporede vogne tilbage på sporet, lagde sig på siden i grøften på grund af sporskifteændring fra stop til afløb.

Toget mod Hillerød kørte d.18. maj 1988 ad et rangerspor ud over en stopbum, fortsatte ned over skrænten og havnede på Borupgårdvejen. Tolv mennesker blev kvæstet.

Eksternt link

Kjeld Damgaard: Snekkerstens stationer (Rubriceret under "De enkelte ejerlav", "Snekkersten" og derunder "Snekkerstens stationer").

Litteratur

P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972. Historisk-Topografisk Selskab for Søllerød Kommune, 1972 (side 185-192).

John Poulsen: Nordbanen - med tog til Nordsjælland gennem 125 år. Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1991 (side 174-177).

Anne Christiansen: Kystbanens bygninger og stationsmiljøer, 1. del. Artikel i Årsskrift for Jernbanemuseets Venner, 2000 (side 1-21).

Anne Christiansen: Kystbanens bygninger og stationsmiljøer, 2 del. Artikel i Årsskrift for Jernbanemuseets Venner, 2001 (side 3-28).