Prøvestenscentret

Prøvestenscentret under opførelse fotograferet 25/7 1978 af Jørgen Rubæk Hansen

Kort tid efter kommunesammenlægningen i 1970 begyndte planerne om et storcenter på Prøvestensarealerne at tage form hos byplanlæggerne. Centret skulle - efter de oprindelige planer - være et aflastningscenter for Helsingør by. Man havde nemlig vedtaget en partiel byplanvedtægt, som kun tillod mindre udvidelser af de eksisterende butikker i centrum af Helsingør. Det betød at forretninger med stort pladsbehov skulle henvises til et helt nyt "aflastningscenter" på området ved Prøvestenen.

Prøvestenscentret set fra oven

Op mod 30.000 etagemeter butikker blev der lagt op til i planerne. Men op igennem 1970'erne satte det ind med oliekrise og den økonomiske situation ændrede sig radikalt. Derfor var det et stærkt amputeret Prøvestenscenter, der stod klar til indvielse den 29. maj 1979. To store supermarkeder var der dog blevet plads til, nemlig FDB's Kvickly 2 og Maxi Supermarked, der blev drevet af købmand Per Arevad, som i samme forbindelse lukkede sit VASU Supermarked i Vapnagård-bebyggelsen.

Prøvestenscentret

Og hele tre pengeinstitutter var med fra starten, nemlig Handelsbanken, Den Danske bank og Sparekassen SDS. Sidstnævnte opførte et helt nyt regionskontor i centret. Resten af centret bestod af mindre forretninger - bl.a. Prøvestenens Elforretning, der stadig eksisterer ligesom værtshuset Kardusen.

Det er ikke almindelig kendt, at det er samme arkitekthold, der står bag Espergærde Centret og Prøvestenscentret - men det er et faktum, at Per Christiansen og Carl Svendsen er de ansvarlige for begge projekter. Espergærde Centret er ofte blevet kaldt Danmarks smukkeste indkøbscenter, og det var arkitekt Per Christiansens hjertebarn, mens han gik mere stille med omtale af Prøvestenscentret, der som bekendt også har fået tilnavnet "Ørkenfortet" på grund af den grå ensformighed, som præger centret.

Man må nu til dels undskylde Per Christiansen, for opgaven på Prøvestenen var langt mere bundet end opgaven i Espergærde. På Prøvestenen lå der meget strenge krav udstukket af Helsingør Kommune, der ejede centerområdet. Også bygherrerne FDB, Sparekassen SDS og en række andre private investorer havde hver deres begrænsninger og ønsker.

Det blev heller ikke bedre af, at betonelementerne til byggeriet fik en mere grå og kedelig farve end oprindelig planlagt. Det skyldes - fortæller Jørgen Christensen i sin bog om Per Christiansen - at leverandøren, Brdr. Teichert, uden videre ændrede specifikationerne og da leverandøren af betonelementerne gik konkurs, stod sagen ikke umiddelbart til at ændre. I de få tilfælde, hvor Per Christiansen har anerkendt sin medvirken i projekteringen af Prøvestenscentret, har han da også kaldt projekteringen for "et slidsomt arbejde for ussel mammon uden de store arkitektoniske oplevelser".

Selvom en aktiv centerforening forsøgte sig med mange aktiviteter, så kneb det dog med at tiltrække de helt store kundegrupper, og først gradvis begyndte en udbygning af centret med udvidelse af den oprindelige Kvickly, der i mellemtiden kom til at hedde Obs! og nu Kvickly xtra.

Tæppeland og Jysk Sengetøjslager fulgte efter som nogle af de større udvidelser, men det er først efter opførelsen af den kommunale forvaltning og - ikke mindst - med sidste års to store udbygninger - at Prøvestenscentret har nået det format, som egentlig var tiltænkt lige fra starten.

Artiklen er med tilladelse gengivet efter Lokalavisen Nordsjælland d. 26/27 maj 2009.

Litteratur

Jørgen Christensen: Den hvide by med de røde tage. En krønike om arkitekten Per Christiansen, Espergærde. Helsingør, 2005.