Nordbanen

Jernbanen mellem København via Hillerød med Helsingør som endestation blev indviet den 8. juni 1864 og blev kaldt ”Den Nordsjællandske Jernbane”. Den nye banegård i Helsingør kom til at ligge ved nuværende Trækbanen. Banen fik på strækningen mellem Hillerød og Helsingør kun stationer i Fredensborg og ved Qvistgaard (Kvistgaard). Anlæg af en station ved Snekkersten blev ikke aktuel – dér boede jo blot nogle enkle fiskere, som Det sjællandske Jernbaneselskab ikke regnede med ville benytte banen i tilstrækkeligt omfang.

Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning om, at dels måtte den store Tikøb Kommune have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, dels var placeringen heldig, når man så på vejnettet omkring Qvistgaard Station (Kvistgaard Station). Herfra var der gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk.

Den nordsjællandske Jernbane blev hurtigt i daglig tale kaldt Nordbanen – og Nordbanen blev et meget stort aktiv for Helsingør, der ellers var inde i en nedgangsperiode som følge af Øresundstoldens afskaffelse i 1857. Forbindelsen mellem hovedstaden og en af rigets største byer, Helsingør, var vigtig. Så vigtig, at det i 1890’erne blev besluttet at anlægge endnu en jernbane mellem de to byer, nemlig Kystbanen.

Omlægningen af Nordbanen mellem Snekkersten og Helsingør Havn krævede betydelige jordarbejder. Her er man nået til Flynderborg-banken umiddelbart syd for Helsingør

Forinden var Nordbanens tracé på strækningen mellem Rørtang og Helsingør lagt om. Det skete i 1891 og skyldtes, at man i Helsingør flyttede den oprindelige station ved Trækbanen til en nybygget station ved havnen i Helsingør. Herved opnåede man at få forbindelse med færgerne til Helsingborg. For at det skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at flytte banelinien 50-100 meter mod øst på strækningen fra Rørtang. Den gamle banelinje ses endnu som en dæmning langs Nørrevejs søndre ende, og fra Rønnebær Allé og til Stubbedamsvej er Nørrevej den gamle banelinje. På resten af strækningen til Helsingør udgør Stubbedamsvej den gamle banelinje.

Snekkestens første trinbræt blev oprettet i 1879, men i 1892 fik Snekkersten – som følge af omlægningen af jernbanelinjen – også en ny station. Siden er Snekkersten Station blevet fornyet to gange. Først i 1934 blev Mørdrup Trinbræt etableret.

Med anlægget af Kystbanen mistede Nordbanen noget af sin betydning, men stadig var der gennemgående tog fra København til Helsingør og omvendt. Med S-togenes indførelse mellem København og Holte i 1935 ændredes forholdene noget. Nu kørte en del tog kun til Hillerød og returnerede derefter til København. Passagerer måtte således skifte i Hillerød for at komme videre mod Helsingør.

I den forbindelse opstod et øgenavn, som desværre fik en opblomstring i 1990’erne, da DSB begyndte at anvende navnet officielt: Lille Nord. Om det var et forsøg på et nedprioritere banen både i folks opfattelse og reelt, vides ikke, men her er historien om hvorfor det korrekte navn på banen er Nordbanen og ikke Lille Nord:

DSB’s anvendelse af betegnelsen Lille Nord, gav en del mennesker associationer til udtrykket ”et lille nor” – altså et lille, uskyldigt pus. Vittigheden var vel meget god, da den var ny. Men nu har den fået lov at stå så længe, at den er blevet noget anstrengende både at se og høre på. Baggrunden for navnet skyldtes en DSB-maskinchef i 30’erne, der gerne ville være morsom. Han skrev derfor nogle skilte med navnet ”Lille Nord” og opsatte i lokomotiverne for at undgå, at de tungeste lokomotiver blev sendt ud på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. På denne strækning havde man nemlig endnu ikke på dette tidspunkt fået udskiftet skinnerne, så de kunne bære de tungeste lokomotiver. Skinnerne blev hurtigt fornyet, og selv lokomotiver af S-typen fremførte i årevis både passager- og godstog på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. I dag er skinnerne endda udskiftet til de mest moderne langskinner, og betegnelsen Lille Nord har derfor længe ingen forbindelse haft med virkeligheden.

Et af de røde Y-tog er netop ankommet til Kvistgaard Station på Nordbanen i september 1989

Efter i mange år af have kørt med de gamle og udslidte MO-tog på Nordbanen, blev disse endelig skiftet ud omkring 1980. Som den eneste DSB-strækning i Danmark anskaffede man de lette Y-tog som nyt materiel på strækningen. Og det var disse tog, der minsandten fik det lidet gloriøse ”Lille Nord” malet på siderne! At DSB dermed ville sende en signal (!) om at banen var nedprioriteret må vel være gået op for selv den allermest sindige nordsjællænder.

Mere overraskende var det at opleve, at navnet er fortsat efter at jernbaneselskabet ”Lokalbanen” har overtaget driften af banestrækningen den 1. januar 2007. Nu må det være på tide at få genindført den korrekte betegnelse: Nordbanen.

Litteratur

John Poulsen: Nordbanen, 1991