Nordlandsvej

Nordlandsvej maj 2015
  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd i 1959.

Indholdsfortegnelse

Beliggenhed

I Helsingørs sydlige ende ligger Nordlandsvej, en østgående sidevej til Gurrevej. Imellem den og Klostermosevej ligger et erhvervsområde. Wiibroes Bryggeri erhvervede under Anden Verdenskrig en hjørnegrund der og opkøbte i slutningen af 1960’erne mere jord mod byen. Grunden er siden afhændet og rummer i dag forskellige erhvervsvirksomheder. Nordlandsvej er en blind vej med fortov i begge sider. I sydlig retning er to mindre sideveje, hvoraf den ene leder hen til et stisystem og den anden ender blindt. Noget af området var en losseplads, som strakte sig fra Gurrevej til det sted på H.P. Christensensvej, hvor Forsyning Helsingør har en fjernvarmecentral.

På landet

Omkring udmundingen af Rosenkildevej opførtes i begyndelsen af 1920’erne ” Negerlandsbyen”, som bebyggelsen blev kaldt i folkemunde. Andelsboligforeningen Helsingør var netop levet stiftet og havde overtaget en gammel havekoloni. Man var virkelig på landet, når man paserede Montebello mod syd. Haveforeningen Solbakken blev etableret i 1935 som noget af det første i området. En stor del af området bestod af frugtplantager, også på den modsatte side af Gurrevej. For enden af den smalle jordvej i lige retning lå en lille sø på den nordlige side, en af flere i området. Imellem Nordlandsvej og Lerbakkevej havde skibsværftets et areal på syv tønder land med oplagsplads, med et aflåst højt stakit omkring, indbefattet søen. Navne som Lerbakkevej og bebyggelsen Lerbakken (opført i 1988-89) fortæller, at området er meget lerholdigt.

Vejens udvikling

En smal og meget kuperet jordvej førte gennem en frugtplantage. I 1950 udstykkede arvingerne efter handelsgartner Hans P. Pedersen det meste af jorden fra frugtplantagen og beholdt kun den del, der grænsede op til Gurrevej 165-175. Nordlandsvej begyndte med nogle få sommerhuse. Salget blev formidlet af gartner Storm Pedersen, som døde i 1954. Hans enke, Nikoline Pedersen, solgte samme år jorden omkring hovedparcellen og lod grunden opdel således: én på den sydlige side af egen parcel og to på den anden side mod byen. Ejendommen på Gurrevej 173 hørte til frugtplantagen. En ejendom af samme udseende hørte til frugtplantagen på den modsatte side af Gurrevej næsten lige ud for Nordlandsvej med adresse på Oluf Høst Vænget.

I forbindelse med kommunens planer om kloakering var tanken, at vejen skulle gå i en lige bane fra Gurrevej. Der er et stort fald fra Gurrevej til den nederste del af vejen. Den eksisterende jordvej var temmelig høj på den midterste del og temmelig lav mod Gurrevej og i den anden ende. Nogle ejendomme ville således komme til at ligge meget dybt og andre meget højt i forhold til vejen. Det blev dog til, at noget af toppen af vejen blev gravet af og fyldt på de lavere liggende dele således, at vejføringen passede bedre til de forskellige grundes beliggenhed i forhold til vejens niveau.

Vejen i dag

En sti parallelt med Nordlandsvej mod den grund, hvor virksomheden Wibroe tidligere lå, blev etableret. Fra 1958 var vejen privat, men blev overtaget af kommunen og asfalteret i 1967. Vejen, som den er i dag, skyldes et ihærdigt arbejde fra daværende formand for vejlaget, Lennart Wickholm: udformning; husenes beliggenhedsniveau; kloakering; at der kom en sti parallel med Nordlandsvej; at det blev en blind vej og ikke videreført med gennemgående trafik til Kongevejen, som kommunen havde planlagt; fortov i begge sider, hvor kommunen kun havde foreslået i den ene side; vejens navn. Vejnavnet kan forekomme lidt ulogisk, da den ligger i Helsingørs sydlige del. Navnet skyldes, at Lennart Wickholm syntes, at norrlands svensk var et smukt sprog! Kommunen foreslog dog, at navnet Norrlandsvej ændret til blev Nordlandsvej, stavet på dansk.

I dag er der 30 ejendomme fra den oprindelige udstykning med flere grunde opdelt i to parceller. De 24 ejendomme har adresse på Nordlandsvej. Tre ejendomme på den nordlige side af vejen har adresse på Gurrevej: 165 A, 165 B og 167. På den sydlige del: 169, 171, 173 (oprindelig hovedparcel) og 175 lige før stien mod øst.

Litteratur

Historien om Nordlandsvej, Helsingør. Privat tryk. Af Lennart Wickholm, 1998.