Haveforeningen Solbakken

Da kolonihaverne ved Gurrevej måtte vige for byggeriet af de nye aldersrenteboliger, faldt antallet af kolonihaver i kommunen. Der måtte en ny løsning til.

Indholdsfortegnelse

"Kolonihavepark" ønskes

Nogle år efter besluttede Socialdemokratiet i Helsingør Byråd, at byens mange industriarbejdere skulle have bedre muligheder for at få en kolonihave, hvor de kunne dyrke grøntsager til den daglige husholdning. Der blev derefter af Byrådet udarbejdet et forslag om at etablere en kolonihavepark – altså en offentlig park med kolonihaver og ikke et kolonihaveområde med park. Valget af areal faldt på et af de smukkeste landområder i Helsingør. Et areal, der for år tilbage havde lagt jord til Løvenskjolds Teglværk.

Sophienlyst"

Kommunen købte til formålet 27 tønder af det store landområde på hjørnet af Gurrevej og Rønnebær Alle. De ni tønder land blev udlagt til haver, mens resten blev sat af til græsplæner, læbælter, P-pladser mv. Arealet havde tilhørt landstedet Sophienlyst, der lå hvor Den internationale Højskole ligger i dag. Det var ellers af ejerne udset til at skulle sælges til privat bebyggelse, men det endte altså som kommunal jord til kolonihaver. Som en slags arbejdsnavn blev projektet kaldt ”Helsingør Kolonihavepark”. Det var vel på den tid tænkt som det eneste sted i byen, hvor der skulle placeres en sådan park. Ved etableringen af foreningen, som skulle overdrages kolonihaveparken den 1. april 1935, blev navnet fastsat til ”Haveforeningen Sophienlyst”.

"En mønsterpark"

Det meget smukke kuperede areal blev af landskabsarkitekt Volmar Drosted opdelt i 208 havestykker (senere er antallet af haver blevet til 215), som hver skulle udgøre et lejelod. Arkitektens opgave var at planlægge en virkelig gennemtænkt plan for arealet – og det lykkedes. Parken skulle kunne anvendes af byens borgere til rekreative formål. Den skulle også fremstå som en slags naturpark med blomster og træer i stor mangfoldighed. Som Byrådet udtrykte det ved vedtagelsen den 8. maj 1933: ”Anlægget er tænkt som en mønsterpark.” Her skulle byens arbejdere kunne leje en grund for et nærmest symbolsk beløb og opføre et lille kolonihavehus, hvor familierne kunne trives og blive sunde.

Bistand til haveplan

Da kommunen selv ikke havde megen erfaring med anlæggelse af kolonihaver og slet ikke etablering af kolonihaveforeninger, tog man kontakt til Kolonihaveforbundet og bad om rådgivning til gennemførsel af den samlede haveplan. Det betød, at reglerne for benyttelse af haverne og bebyggelse af kolonihavehuse, foreningslove og lejekontrakter mv. blev udarbejdet sammen med forbundet – og har stort set været gældende siden. Måske var det også med Kolonihaveforbundets hjælp, at havelejen for det første år blev fastsat til 5 øre pr. m2 og 10 øre pr. m2 i resten af lejetiden. Havelejen omfattede kun selve haven. Resten af arealet, som jo er park, blev fra starten vederlagsfrit, dvs. kommunen betalte omkostningerne til vedligeholdelse af området.

Der skulle flages med Dannebrog

Interessen for at blive lejer af en grund i den nye haveforening og få sit eget lille kolonihavehus var stor. Kommunen havde ladet forstå, at kolonihaverne ville blive en permanent del af kommunens fritidsliv. Men ikke mere permanent end, at aftalen kun blev uopsigelig fra kommunens side til 1. april 1960. Siden er den så forlænget flere gange. Men netop det permanente gjorde, at havelejerne følte sig privilegerede og straks vedtog, at de skulle beskytte områdets natur. Det blev som en del af planen i øvrigt besluttet, at der i hver have skulle plantes et frugttræ og at hækkene rundt om haverne kun måtte have en vis højde. Ja og så kunne arkitekten ikke dy sig for at lægge følgende opfordring ind i sit forslag: ”Det tilrådes indstændigt at anvende Dannebrogsflag, der er udført i overensstemmelse med de officielt fastsatte Normer. ”Det var måske en løftet pegefinger til de mange ”røde” værftsarbejdere, der fik haver og huse derude!

Forslag til typehuse

Kommunen valgte desuden, at arkitekten skulle udarbejde forslag til kolonihavehusenes udseende og indretning for at sikre et ensartet og harmonisk helhedsindtryk af parken som kolonihaveområde. Der blev lavet flere forslag til typer af huse, som lejerne kunne vælge imellem. Går man en tur i området i dag, vil man kunne se, at danskernes autoritetstro overfor selv kendte arkitekters forslag ikke er, hvad den har været.

"Solbakken"

I 1940 skiftede foreningen og havekolonien navn til det mere værdiladede navn Solbakken. Den 1. april 1944 lagde havekolonien en mindested for borgmester Peder Christensen og sagde på den måde tak for hans interesse for kolonihaven som fristed og hans initiativ med at få etableret Solbakken som havekoloni.

"Solbakken" fredes

Fra den 1. maj 1970 blev hele det areal, som Solbakken ligger på, fredet i klasse A. Det var et ønske fra Byrådets flertal, at der ved kommunesammenlægningen mellem Helsingør og Tikøb kommuner skulle ske en fredning. Det var angiveligt af politiske årsager, idet socialdemokraternes flertal i Helsingør var nervøse for, at et pres fra Venstres daværende flertal i Tikøb kommune, skulle vise for stor interesse for at kolonihaverne kunne sælges med stor profit.

Fredningen betød bl.a. at arealet stedse skal anvendes som kolonihaveområde og at der ikke må ske fældning af hække og overordnede træer uden tilladelse fra Helsingør Kommunes træ-sagkyndige konsulent. Desuden skal enhver form for anbringelse af skure, boder og bygninger forlægges Fredningsnævnet til godkendelse inden anbringelsen eller opførelsen.