Montebello

Luftfoto af Montebello 1950
Historien om Montebello begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, Eiler Holck lader opføre en ladegård til Kronborg for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen Lundegaard, som lå i området ved nuværende Claessensvej, og Teglstrup, som lå ved nuværende Hellebækvej. Kronborg Ladegaard med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, Lucas von Bretton, valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration.

På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.

Montebellos hovedbygning set fra haven 1950

Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, hvor der i dag er opført en række boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den Ny Ladegaard nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.

Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Montebello blev ombygget og indrettet til kuranstalt for 50-60 gæster. I 1918-19 blev der udvidet, således at dobbelt så mange patienter kunne få plads. Patienterne blev behandlet for stofskiftesygdomme, medicinske sygdomme, nervesygdomme og kom på rekonvalecens.

Montebello set fra haven fra luften. Sylvest Jensen Luftfoto

Fra 1951-1982 fungerede Montebello som nervesanatorium eller neurosehospital for patienter fra Københavns Kommune og Københavns og Frederiksborg amter. Montebello var i 60/70'erne ikke bare et neurosehospital på hovedgården, men havde også moderne nybygninger nedenfor i parken som rummede en ungdomspsykiatrisk avdeling med patienter op til 18 år. Bygningerne var i et plan, med tre patientafdelinger hver med plads til 12 personer, fælles spiseafdeling, bibliotek, ergpoterapi, kontorer, gæsteværelser og en stor sportssal. Der var offentlig adgang til parken, hvor der bl.a. var dådyr.

Ejendommene lå ubenyttede hen i nogle år indtil der omkring 1994 blev oprettet et asylcenter for flygtninge fra krigen i Jugoslavien. Senere blev hele grunden købt af Sjælsø Gruppen A/S. I parkområdet er der i dag opført andelsboliger, mens Helsingør Kommune lejer sig ind i hovedbygningen, hvor bl.a. VUC Nordsjælland - Helsingør Afdeling og Pædagogisk Udviklingscenter holder til. I 2002 blev Montebelloobservatoriet indviet i kuranstaltens gamle vandtårn.

Litteratur

Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)

Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92)

Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123

Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1)