Snekkersten

Fiskerlejet Snekkersten er ikke en gammel bebyggelse. Først i slutningen af middelalderen begyndte befolkningen at bosætte sig langs kysterne hele året. Før da udøvede bondebefolkningen alene lidt sommerfiskeri - og boede kun i korte perioder langs kysten. Det skete i de såkaldte fiskerboder, et navn vi genfinder endnu i 1800-tallet som navnet på den senere lystejendom Paulinelyst. På et kort fra 1720 angives tillige en bygning ved navn Kongsbod. Selve fiskerlejets navn Snekkersten kendes i kilderne fra 1582 - og betyder ganske enkelt stenen ved snekkerne (= skibe). Snekkerstenen er en meget stor sten i strandkanten - en sten om hvilken der er flere sagn og historier. Under svenskekrigene led bebyggelserne langs kysten betydelig skade. Således også Snekkersten, der i 1660 blev beskrevet som "ganske øde og helt nedbrudt". Stedet må hurtigt være blevet genopbygget for i 1681 nævnes - foruden Fiskerhuset - at Snekkersten da havde tre mindre gårde. I 1771 ses ialt 15 familier i Snekkersten, hvoraf 10 fiskere, 1 skipper, 1 skomager, 1 daglejer samt to med erhverv både som fisker og bonde.

Snekkersten Skole

Bebyggelsen lå nedenfor kystskrænten langs den senere Strandvej, der var ikke bebyggelse oppe på skrænten eller inde i landet. Den første egentlig bebyggelse på Snekkerstens vestlige del, skete i 1794, da den første Snekkersten Skole opførtes. Det skete tæt på skellet til Borupgaards marker - ved den nuværende Parkvej. Skolen eksisterede frem til 1898, da den afløstes af skolen ved Rørtangvej (nuv. Klostermosevej). Vejen til skolen kaldtes fra gammel tid Gyden eller Gydevej, men blev nu også benævnt Skolevej.

Snekkersten Kro

Snekkersten Kro stammer muligvis fra midten af 1600-tallet, men sikkert bevis herpå haves ikke. Fra 1770'erne kendes Snekkersten Kro med sikkerhed - hertil valfartede helsingoranere på søndagsudflugt. Snekkersten Kro blev i 1870'erne og i de følgende årtier flittigt besøgt af kunstnere, som søgte at skildre det særegne fiskermiljø.

Snekkersten Station

Snekkersten fik ikke station på Nordbanen, da den blev anlagt i 1864. Først i 1879 blev der anlagt et trinbræt tæt ved Borupgaard. Nordbanens tracé lå dengang vestligere end i dag. Først da Nordbanen var blevet flyttet til det nuværende sporareal i 1891 opførtes Snekkersten Station. Med Kystbanens anlæg i 1897 øgedes trafikken markant, men allerede på dette tidspunkt var de første landliggere kommet til Snekkersten-området i flere år.

Landliggerne

Landliggernes betydning for fiskerne i Snekkersten var enorm. For det første kunne fiskerne leje deres huse ud et par måneder hver sommer - med gode indtægter som følge. For det andet gav det god omsætning til håndværkere, havemænd og handlende. Nogle af disse indtægter anvendte fiskerne til at forbedre deres huse - så kunne de tage mere i husleje næste år! Men snart kom der også landliggere, der ville have eget hus. De købte nogle af de gamle tofter ovenfor kystskrænten og byggede her reelle villaer - som dog for de flestes vedkommende kun anvendtes om sommeren.

Ny Snekkersten

Langsomt voksede en ny mellemklasse frem. Det var typisk håndværkere og tjenestefolk ved banen, der nu fik råd til at bygge deres eget lille hus. Det skete på nye udstykninger på arealer, der var ejet af Borupgaard. De første arealer var langs Parallelvej og Sortevej i det første tiår af 1900-tallet. Senere byggedes langs Mathilde Bruuns Vej og G.A. Hagemanns Vej - området kaldtes samlet for Ny Snekkersten.

1900-tallet

Også langs Nørrevej og Stolbjergvej byggedes i dette tidsrum flere villaer. På Nørrevej lige ved stationen etableredes desuden Snekkerstens eneste større industrivirksomhed: Snekkersten Guldlistefabrik. I løbet af 1930'erne og 1940'erne var de fleste arealer i Snekkerstens ejerlav bebygget. I 1960'erne førte den fortsatte mangel på boliger og den almindelige udvikling til at Tikøb Kommune gennemførte en omfattende planlægning af boligbyggeri på Borupgaards jorder. Da postdistriktet for Borupgaard også er Snekkersten, opfattes dette byggeri af mange som tilhørende Snekkersten. I det egentlige Snekkersten blev der i sidste halvdel af 1900-tallet gennemført en lang række udstykninger af større eller mindre grunde. I dag er der ingen af de rigtigt store villahaver tilbage - alt er udstykket i koteletgrunde og lignende.

Handelslivet

Snekkerstens nærhed til Helsingør gjorde, at det frem til 1920 var forbudt at etablere købmandsforretninger eller lignende i nærheden af købstæder. I 1920'erne blev der etableret flere forretninger i Snekkersten, men fra 1960'erne og fremefter forsvandt disse atter en efter en. Idag er der ingen butikker tilbage i Snekkersten. de nærmeste butikker ligger på Borupgaard-arealet - i det såkaldte Borupgaard Center.