Kooperationen

Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.

De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsen at interessere sig for kooperationen og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

I Helsingør var det Fælles Fag- og Arbejderforeningen, der blev stiftet i 1888 (senere Arbejdernes Fællesorganisation), som tog initiativ til at sætte gang i den kooperative bevægelse i Helsingør. Det skete ved oprettelsen af det kooperative selskab Arbejdernes Kulforsyning i juli 1892. I mange år derefter udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen for en række kooperative virksomheder i byen.

Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang. Foruden Helsingør Fællesbageri havde Fællesorganisationen etableret Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, var involveret i Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri. Oveni det kom så engagementet med Folkets Hus, Billedteatret og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.

Ved en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev virksomhederne udskilt fra Fællesorganiszationens direkte ledelse. Driften blev herfra overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret. Hidtil havde driftsansvaret ligget under Fællesorganisationens ledelse. Det var efter reorganisationen i 1923 stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomhed boede i.

Samme år fandt starten af Det kooperative Fællesråd i Helsingør sted. Det var et samarbejdsorgan for alle de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne. Fællesrådet blev, ligesom de fleste af de kooperative virksomheder, medlem af Det Kooperative Fællesforbund, der var startet i 1922 på initiativ af Peder Christensen fra Helsingør. Ved forbundets start blev han da også valgt som formand. Fællesforbundet var en organisation, som samarbejde med Socialdemokratiet, AOFl og De samvirkende Fagforbund (i dag LO).

I 2015 består Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder:

ALKA Arbejdernes Landsbank A/S FolkeFerieFonden Højstrupgård Helsingør Boligselskab / Boliggaarden A/S Helsingør Fællesbageri Fonden LO-Skolen Konsulentkompagniet

I kølvandet på oprettelsen af de kooperative virksomheder i Helsingør blev der etableret en forening med navnet: Den kooperative Husmoderforening. Foreningen fik hurtigt ca. 100 medlemmer. På et tidspunkt i 1940´erne toppede medlemstallet med omkring 300 medlemmer. Husmoderforeningen havde som sin primære opgave at oplyse om de kooperative forretninger og holde møder og foredrag om at være en god forbruger. På et tidspunkt var repræsentanter for foreningen i bestyrelsen for [Brugsen] og [Fællesbageriet]. Husmoderforeningen nedlagde sig selv i 1985, fordi der ikke mere var den store interesse for foreningens arbejde.

Kooperative virksomheder

Følgende kooperative virksomheder og forretninger har haft deres virke i Helsingør.

A

• ALKA Forsikring
• Andelsbyggeforeningen "Helsingør"
• Arbejdernes kooperative Byggeforening
• Arbejdernes Fællesmejeri
• Arbejdernes Kulforsyning
• Arbejdernes Landsbank
• Arbejdernes Retshjælp

B

• Barber- og Frisørsalonen Sanitær
• Billedteatret
• Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning (BLICO)

C

• COMO Sko

D

• De Helsingørske Byggefags Sammenslutning

F

• Feriebyen - Folke-Ferie
• Folkets Hus - Arbejdernes Forsamlingsbygning
• Fællesindkøbsforeningen
• Fællesorganisationen

H

• Helsingør Brugsforening
• Helsingør Bykiosk
• Helsingør Folketeater
• Helsingør Fællesbageri
• Helsingør Fællesindkøbsforening
• Helsingør Fællesmejeri
• Helsingør Fællesslagteri
• Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel

L

• LO-skolen

M

• Malernes Andelsselskab
• Marketenderi - Helsingør Skibsværft

R

• Rejse- og Afholdshotellet

T

• Tilskærerne A/S

Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle

1889: Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation også kaldetFællesorganisationen) købteFolkets Hus.

1891: Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet Arbejdernes Kulforsyning. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.

1904: En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til Helsingør Brugsforening.

1904: Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet Peder Christensen (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for Fællesorganisationen.

1907: Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en Fællesindkøbsforening.

1907: Fællesorganisationen vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet Helsingør Fællesbageri.

1908: Arbejdernes Retshjælp blev etableret.

1911: Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i Forsamlingsbygningen.

1911: Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet Helsingør Bykiosk.

1911: Blikkenslagernes Fagforening startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed BLICO.

1913: Billedteatret blev startet. Det samme gjaldt Helsingør Folketeater.

1918: Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.

1918: Dette år oprettedes den kooperative Barber- og Frisørsalonen Sanitær på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.

1918: Helsingør Fællesmeje blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke. Samme år blev Helsingør Fællesslagteri

1919: Fællesorganisationen overtager Helsingør Brugsforening.

1922: Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende De Helsingørske Byggefags Sammenslutning.

1922: Helsingør Brugsforening bliver igen selvstændig, idet Fællesorganisationen trækker sig ud af foreningen.

1922: Arbejdernes Kooperative Byggeforenin etableres. Ophørte igen 1928.

1924: Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.

1936: Den kooperative Tøjforretning Tilskærerne A/ opretter Helsingør-afdeling.

1938: Byrådet beslutter at oprette Det sociale boligselskab i Helsingør. I dag hedder det Boliggården.

1944. Det kooperative forsikringsselskab ALKA oprettes. Der etableres i årene efter et lokalt ALKA-kontor i Helsingør.

1949: Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i Malernes Andelsselskab.

1957. Landsorganisationen (LO) købte i 1957 Højstrupgård til brug for kurser og konferencer.

1960. Omkring dette år etablerede den kooperative skotøjskæde COMO Sko sig med en forretning i Bjergegade 8.

1969. Som supplement til arbejderbevægelsens andre højskoler valgte LO i starten af 1960´erne, at der skulle bygges en ny højskole i Helsingør på en grund ved Gl. Hellebækvej. I 1969 indviedes LO-Skolen.

1986:Arbejdernes Landsbank starter filial i Helsingør.

[redigér] Kilder

Foruden de nedennævnte kildematerialer er ved de enkelte kooperative virksomheder oplyst om brug af yderligere kilder.

1. Den kooperative udstilling 1926 – katalog. 2) Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974. 3) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år. 4) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år. 5) Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. 6) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 7) Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen. 8) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 9) Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 10) Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen. 11) 50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter. 12) Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen. 13) Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991. 14) Fra vision til virkelighed - Birger Mikkelsen. 15) P. Christensen og Fr. Dalgaard: Kooperation. 1936. 16) Erik Stubtofts private arkiv.

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com

Redaktion: Erik Stubtoft