Tidslinje Helsingør og Tikøb

Denne artikel er under redaktion

Denne oversigt er en tidslinje med en kort beskrivelse af begivenheder og andre informationer om, hvad der skete i og med Helsingør og Tikøb (Tikøb indtil sammenlægningen med Helsingør i 1970) det pågældende år.

I kildehenvisningerne nederst i artiklen kan du se, hvorfra informationerne er hentet. Ud for hver begivenhed er så vidt det er muligt noteret et nummer i parantes.

Hvis du har informationer, som ikke findes i artiklen, er du meget velkommen til at sende forslag herom til artiklens redaktør på email fakta@helsingor.dk

1173

Fiskerlejet og landsbyen Hornbæk nævnes første gang. (07)

1178

Landsbyen Borsholm i Tikøb Sogn nævnes første gang.(07)
Landsbyen Havreholm i det nuværende Hornbæk Sogn nævnes første gang - også som fabriksby 07)
Landsbyen Holgestrup var en nu nedlagt landsby i Hellebæk Sogn. (07)
Landsbyen Horserød i Hornbæk Sogn nævnes første gang. (07)

1231

Helsingør by nævnes første gang som Flynderborg, en lille købstad. (10)

1300

Omkring dette år nævnes Landsbyen Gurre i tilknytning til Gurre Slot. (07)

1370

Omkring dette år nævnes landsbyen Bistrup i Tikøb Sogn. (07)

1389

Helsingør nævnes som by for første gang. (10)

1426

Helsingør får 2. juni af kong Erik af Pommern tildelt udvidede købstadsrettigheder. (05)

1429

Helsingør får af Kong Erik af Pommern ret til at opkræve Øresundstold af skibe, som passerer Kronborg. Retten bortfaldt igen 1857. (05)

Karmeliterklostret/Vor Frue Kloster blev stiftet af Kong Erik af Pommern. (10)

1441

Sortebrødreklostret stiftes af Christoffer af Bayern. (10)

1458

Landsbyen Hornstrup i Hornbæk Sogn nævnes første gang. (07)

1466

Landsbyen Mørdrup nævnes første gang.(07)

1485

Sct. Mariæ kirke blev færdigbygget. (07)

1497

Lokkerup nævnes som en bebyggelse af gårde ved Skotterup. (07)
Landsbyen Harrreshøj tæt ved Gurre Sø i Tikøb Sogn nævnes. (07)
Landsbyen Horneby i Hornbæk Sogn nævnes første gang. (07)
Lille Esbønderup nævnes som en landsby i Tikøb Sogn. (07)
Landsbyen Munkegaarde syd for Tikøb by nævnes første gang.(07)

1499

Landsbyen Bøtterup i Hellebæk Sogn nævnes første gang. (07)

1500

Helsingør ødelægges af en omfattende brand. (10)
Karmeliterklostret stod færdigbygget. (05)
Omkring dette år nævnes landsbyen Apperup i Hellebæk Sogn. (07)

1520

Karmeliterklostret indretter sygehus i den bygning, der i dag indeholder Helsingør Bymuseum. (07)
Ellekilde nævnes som et fiskerleje i Hellebæk Sogn. (07)

1534

Helsingør by ødelægges under Grevens Fejde. (07)

1536

Helsingør hjemsøges af sygdommen pest. (10)
Sortebrødreklostret overdrages til Helsingør af kong Christian 3. som hospital. (10)

1554

Landsbyen Hellebæk nævnes som et fiskerleje og fabriksby i Hellebæk Sogn. (07)

1555

Espergærde i Egebækvang Sogn nævnes som et fiskeleje. (07)

1559

Skt. Olai kirke blev fuldendt. Den blev grundlagt omkring år 1200. (07)

1573

Kong Frederik den anden igangsatte ombygning af Kronborg. Se også 1582. (05)

1576

Den første af mange møller, Kornmøllen, blev opført i Helsingør. (07)

1583

Kronborgfontænen som kong Frederik 2. havde bestilt blev opsat. I 1658 ødelagde svenske soldater springvandet og plyndrede kunstværket for bronzefigurer. (07)

1585

Frederik den 2. forlangte befæstning af Helsingør. (07)

1625

Helsingør får sin første postekspedition.

1660

Der blev indført forbrugsafgift (konsumptionsafgift) på alle varer, der blev ført ind i og losset i Helsingør.(07)

1663

Slagterlauget for Helsingør dannes. (25)

1680

Det ferske Springvands Companie i Helsingør blev oprettetved kingelig privilegium. (07)

1681

Helsingør Købstad havde 7 vindmøller, 2 havmøller og 3-4 hestemøller. (07)

1692

Helsingør Apothek i Strandgade var byens ældste apotek. (07)@

1710

Endnu et pestangreb gik gennem Helsingør. (07)

1737

Hornbæk kirke færdigbygget. (07)

1744

Helsingør Handelsstandsforening - tidligere Kræmmerlauget - dannes, (25)

1750

Smedjen i Rørtang nedbrænder. Hvornår den er bygget vides ikke. Blev ikke genopført. (07)

1752

Helsingørs Fattiggård oprettes i Karmeliterhuset, Sct. Annagade. (08)

1759

Marienlyst Slot opføres og står færdig 1763. (07)

1765

Hammermølle som vi kender den i dag blev opført. (07)

1766

Helsingørs første havneanlæg blev bygget af Staten og derefter overdraget til kommunen. (01)
Helsingørs kgl. Privilegerede Skydeselskab dannes. Selskabet blev i daglig tale kaldt”Klubben”. (25)

1782

Rebslageriet i Lundegade blev opført. (02)

1786

Den sidste af Helsingørs seks byporte “Strandporten” blev nedlagt. (07)

1789

Kongevejen mellem Nyrup og Helsingør indvies. (06)

1792

12.114 skibe passerede gennem Øresund og betalte Øresundstold. (07)

1796

Øresundshospitalet opførtes. (01) se 1859.

1800

Hollandske Mølle nær Kongevejen blev færdigbygget. (07)

1801

Helsingør har 5.282 indbyggere. (01)

1808

Militæret anlægger Lappestens Batteri udenfor Helsingør. (07)

1815

Helsingørs forenede Ligbærer-, Selskabs- og Broderskabsforening stiftes. (07)

1817

Helsingør Theater var Danmarks ældste teater. I 1957 flyttes teaterscenen og tilskuerpladserne til Den gamle By i Århus. (07)

1826

Forfatteren H. C. Andersen gik på Helsingør Latinskole til 1827. (07)

1829

Sparekassen for Helsingør og Omegn stiftes. (07) (25)
Den værste isvinter i Mands Minde (2)
Nordskov Mølle i Ålsgårde blev opført.(09)

Ssingør og Tikøb kommuner stiftes. Støtter kulturelle formål i Sønderjylland. (12) Tekstilarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

1894

Kommunen opførte Vandværket (01)

1895

Begravelseskassen “200” stiftes. (12)

1896

Formernes Fagforening stiftes. (25)
Egebækvangs Kirke opførtes 1896-1897. (07)

1897

Jernbanestrækningen København-Helsingør Kystbanen indvies. (05)
Fattiggården Fiolgade 13 tages i brug. Lukkes i 1925.(01)
Wiibroes Bryggeri lancerer sin første pilsner. (09)
Stenografisk Forening stiftes. (02)

1898

Tinghuset i Helsingør oprettes.(01)
Foredragsforeningen for Arbejdere og Bærungsdrivende i Helsingør og Imegn stiftes (12)
Jernbaneforbundet, Helsingør afd. stiftes. (25)

1899

Kobbersmedenes Fagforening stiftes. (25)
Træindustriarbejdernes Fagforening stiftes. (25)

Kildehenvisninger:

Kilde 01 Kommunestyret i Helsingør 1890 - 1930.
Kilde 02 M. Galschiøt. Helsingør i midten af forrige århundrede.
Kilde 03 Helsingør Bykerne 1970 - 1978.
Kilde 04 Perspektivplan 1970 - 2000. (Skrevet 1971).
Kilde 05 Heroppe i Helsingør - 2018. Bog af Jan Horn Petersen.
Kilde 06 Helsingør Dagblads hjemmeside.
Kilde 07 Helsingør Leksikon.
Kilde 08 Kong Peder. Biografi af Peder Christensen. Birger Mikkelsen.
Kilde 09 Diverse skrifter fra Helsingør Bymuseum.
Kilde 10 Wikipedia
Kilde 11 Trap 1898
Kilde 12 Vejviser for Helsingør - forskellige udgaver

Kilde 15 Danmarks Statistik.

Kilde 25 Erik Stubtofts private arkiv