Saunte Station

Saunte Station ligger lige nord for den tidligere landsby Saunte og var ved anlæggelsen en mindre landstation, som lå ca. to kilometer fra kysten, omgivet af sparsom bebyggelse. Saunte lå omgivet af andre landsby, hvor de nærmeste var Skibstrup mod sydøst,Borsholm mod sydvest, Stenstrup mod nordøst og Holmegårde mod nordvest, inden Hornbæk dukkede op.

En station på landet

Hornbækbanen blev indviet d. 22. maj 1906 med fem stationer og fem trinbrætter mellem stationerne. Grønnehave Station var toglederstationen, og herfra styrede og overvågede toglederen hele trafikken på Hornbækbanen. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station er den første egentlige station efter Grønnehave og den næste Ålsgårde Station, hvor Hornbækbanen kort efter drejer mod vest ind i landet. Lidt over 1½ kilometer efter passerer den Skibstrup Trinbræt og efter lidt over 1½ kilometer nås Saunte Station. Det var den sidste inden Hornbæk Station, som var endestation de første ti år, indtil banen blev forlænget til Gilleleje.

Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

Fra kysten går vejen Sandagerhusvej i sydlig retning mod Saunte og fortsættes af Saunte Bygade, hvor jernbaneskinnerne krydser og er bevogtet med bomme, blink og klokke. Saunte Bygade drejer mod øst ved rundkørslen og fortsætter langs jernbanen. Saunte Station har adressen Saunte Stationsvej 3, og hører under postdistrikt 3100 Hornbæk.

Sante eller Saunte

I kilder kan tidligere tider stavemåder aflæses som ”Sanund” (1501), ”Sauentte” (1555) og ”Sandte” (1577). I 1688 nævnes ”Saundte”, i 1720 ”Sante” og i 1844 ”Sandte”. I starten af 1930’erne mente man, at landsbyen skulle have et officielt, vedtaget navn, og forslaget lød på Sante. Det synes landsbyens beboere ikke var nogen god idé, og den langvarige strid endte med beboernes ønske, nemlig navnet Saunte, som støttede sig til udtale og stavemåde gennem flere hundrede år.

Stationsbygningen

Saunte Station var en lille, hyggelig og idyllisk landstation, da beplantningen med slyngplanter op ad murene og buskads op ad plankeværket i løbet af de første år var vokset op. Stationsbygningen ligger på den modsatte side af banelegemet end de øvrige fire stationer, i dette tilfælde med skinnelegemet på den nordlige side. Den var den var den mindste af de fem stationer på Hornbækbanen, men den viste sig at være tilstrækkelig. Bygningen er opført af tømrermester L. Søgaard fra Helsingør, som også har opført fire trinbrætter i Højstrup, Julebæk, Odinshøj og Skibstrup. Saunte Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Bygningen er en vinkelbygning bestående af en tværbygning mod vest med gavl ud mod perronen og en enkelt, mindre fløj mod øst i tværbygningens bredde, som løber parallelt med perronen. Bygningen er uændret i sin grundplan, da der ikke har været behov for senere udvidelser.

I stationsbygningen var ventesal, billetsalg og bolig på første sal for postmester samt stationsmester, som var én og samme person. Et brevsamlingssted for landsbyer omkring Saunte blev også indrettet i stationsbygningen. Omfanget af forretning og funktion var næsten som på et postkontor, indbefattet telegrafstation, og posthuset i Saunte blev da også officielt ophøjet til postekspedition i 1916. I forbindelse med kommunalreformen blev postekspeditionen og postadressen ”Saunte 3130” nedlagt i slutningen af marts 1970 og lagt ind under postadressen "3100 Hornbæk".

Et retiradehus blev opført mod øst og et pakhus til ekspedition af gods mod vest. Ikke blot var der slyngplanter op ad murene på stationsbygningen, der var også op ad pakhuset mod vest og et buskads til at dække plankeværket hen til retiradebygningen. De to bygninger findes ikke mere. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. En altan er tilføjet på bygningen langs perronen mod øst, og ejendommen er omgivet af et plankeværk. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.

Sporterræn og skærvefabrik

På baneterrænet var et omløbsspor med plads til passerende tog på hovedsporet og desuden et sidespor til en nærliggende skærvefabrik, som lå midt i Saunte. Betegnelsen stenbrud er blevet anvendt i denne forbindelse, men der må være tale om den fabrik, som knuste sten fra markerne omkring Saunte til skærver (den for længst nedrevne Stenagergaard kan meget vel have fået sit navn efter mange sten på sine marker). Skærvefabrikken blev etableret i 1917 af Sauntegaards daværende ejer, kornhandler og grosserer Søren Hald. Den gik under navnet Sauntegaard Skærvefabrik og eksisterede til omkring 1923. Sporene til fabrikken løb direkte ind på nabogrunden mod øst, det nuværende Smedevænget. Sauntegård Skærvefabrikken bidrog naturligvis en del godstransport i de år, den eksisterede, omkring et par tusind tons om året. Godstrafikken må have været mærkbart mindre herefter, som det udtrykkes et sted: nogle få gødskningsvogne om året til en stedlig brugsforening og et par gårde. Det tidligere sidespor til stenbruddet er formentlig allerede fjernet efter skærvefabrikkens nedlæggelse. På Saunte Station krydser tog fra Helsingør tog fra Gilleleje samtidigt efter nuværende køreplan. To perroner på ydersiderne af de to sideløbende spor har en græsrabat imellem sporene. Fra Saunte drejer banen i nordvestlig retning og når efter en kilometer frem til Hornbæks udkanter.

Veteranbanen

Helsingør Jernbaneklub, begyndte at køre i juni 1971. De havde brug for at kunne henstille materiel, og rangerspor blev derfor lagt i 1973 ved Saunte Station. Rangerspor blev fjernet i 190’erne, og i 1995 skiftede Helsingør Jernbaneklub i øvrigt navn til Nordsjællands Veterantog.

Saunte vokser

Selve landsbysamfundet Saunte er måske ikke vokset så meget, men et område med erhvervsvirksomheder begyndte så småt at blive oprettet fra 1980’erne i Saunte og senere et større på Engholmgaards tidligere jorder mellem Sauntevej og jernbanesporet. Sandagergaards jorder blev udstykket til sommerhusbebyggelse i 1960’erne. Efterhånden er der også en del helårsbebyggelse, og det har kunnet mærkes på Saunte Stations benyttelse gennem tiden. Sauntes nærmeste nabo er den tidligere landsby Stenstrup øst for Hornbæk og som grænser op til Hornbæk Plantage mod nord og Sauntevej mod syd. Stenstrup er til gengæld vokset sig så meget, at den næsten er vokset sammen med Hornbæk.

Turismen finder vej til Saunte

Turister begyndte så småt at finde vej til Saunte og omegn, og derfor oprettedes i begyndelsen af 1900-tallet et par pensionater i På Sauntes jorder, Sandagerhus (hvis navn er afledt af Sandagergaard) (deraf navnet Sandagerhusvej) og Plantagely (henviser til Hornbæk Plantage). De hørte sammen og lå på nuværende Uranusvej op mod plantagen. Sandagerhus brændte i 1952, men Plantagely på Uranusvej 16 eksisterede som selvejende friluftskoloni fra 1973 under navnet Wesselsminde. Ejendommen blev solgt i 2012 og blev omdannet til boliger.

Regeringskonferencer i Saunte

Navnet Sauntegaard formodentlig opstået i 1860’erne, hvor det var sædvane at opkalde landsbyens største gård efter selve landsbyen. Tre gårde i Saunte var blevet opkøbt, og i 1894 kom den fjerde gård til. Sauntegaard var et relativt beskedent stuehus på adressen Saunte Bygade 50, inden Søren Hald (nævnt oven for i forbindelse med skærvefabrikken) lod den ombygge til en temmelig stor hovedbygning i en blandet stilart lig et palæ, en mindre herregård eller i retning af et minislot. Statsanstalten for Livsforsikring købte ejendommen i 1981, indrettede det til 25 overnattende gæster og ændrede navnet til Sauntehus. Bygningen blev solgt i 1988 til ”Danske Slotshoteller” og har nu navnet Sauntehus Slotshotel.

Schlütter-regeringen anvendte Sauntehus til og samledes her 14 gange i perioden 1984-1992, når regeringen ønskede at mødes et andet sted end Christiansborg. Mange andre møder, konferencer, kurser med videre er blevet afholdt her.

Saunte Station og film

En scene fra den første film med Olsen-banden fra 1968 foregår ved Saunte Station i forbindelse med jagten på den barnevogn, hvor Olsen-banden gemmer den berømte, stjålne ”Kejseropsats”. Benny (spillet af Morten Grunvald) spænder godsvognen fra toget ikke langt fra Saunte Station. I filmen har man anvendt det oven for nævnte veterantog. Egon (spillet af Ove Sprogø) når lige at skifte spor inden vognen ruller ind på et sidespor, som ender blindt. Kriminalbetjent Mortensen (spillet af Peter Steen) har kort før kørt med stor hastighed i politibilen ad perronen for at telefonere. Han når lige akkurat når at komme ud af telefonboksen, før godsvognen på sin vej forbi stationen braser ind et stakit og telefonboks og fortsætter ind i politibilen. Ingen af delene har det for godt efter mødet med godsvognen. Det hele sker lige før banen krydser Saunte Bygade, og man kan tydeligt se Saunte Købmandshandel i nr. 8 til venstre.

Hornbæk Station indgår i en tidligere scene fra den første film med Olsen-banden fra 1968.

I filmen Hjerter er trumf fra 1976 er der også en scene fra Saunte Station. Verner Nielsen (spillet af Lars Knutzon) har fået indopereret et nyt hjerte med en identitetskrise til følge. Han ankommer til Saunte med Hornbækbanen, stiger af, går over i købmandsbutikken, hvor han spørger efter arkitekt Mads Bromann (spillet af Morten Grunwald).

Eksterne links

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Sauntes bynavn (Kjeld Damgaards hjemmeside om Tikøb Kommunes historie)

Danske film

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36.

Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.

Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.

Leif Svendsen: Sauntes Historie. Forlag1.dk, 2009.