Forskel mellem versioner af "Borsholm"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | "Borsholm" er en større landsby i Tikøb Sogn øst for [[Klosterris Hegn]] og syd for [[Hornbæk]].Det er tidligere antaget at landsbyen var den bedst bevarede i Helsingør Kommune, idet alle dens oprindelige gårde bortset fra et par lå samlet inde i selve landsbyen samt at de omkringliggende marker stadig ligger omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Ud fra ny og opdateret viden om landsbyen fremgår det at største delen af gårdene enten er brændt ned og aldrig genopført, flyttet, sammenlagt eller ombygget i nyere tid lige som der er foretaget en hel del handel og bytteri med jordene samt om- og udmatrikuleringer, der har udvisket en del af det oprindelige udtryk. (ud fra den viden der er i dag er det formentlig Skibstrup, der er den bedst bevarede landsby i Kommunen) Landsbyens jorde hører til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr. været en moder- eller hovedlandsby, hvorfra udflytterlandsbyer som [[Skibstrup]] og [[Apperup]] (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet [[Munkhøj i Borsholm|Munkhøj]]. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, [[Havreholm]], [[Saane]] og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods. | |
Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard)(oprindeligt et 4-længet anlæg men totalt ombygget i 1917) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer [[Sander Lejel]] i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård. Gårdene er [[Borsholmgaard]], Svingelgaard ([[Svinggaard]])(flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1875), Vestergaard brændt og aldrig genopført, Engegaard ([[Enggaarden, Borsholm|Enggaarden]]), Havegaard (flyttet til sin nuværende placering omkring 1890), Askerupgaard (brændt 1930 og aldrig genopført), [[Munkhøjgaard]] (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og [[Munkhøj]]. Der er i dag 5 gårde tilbage i Borsholm. Af de oprindelige gårde er der kun 3 tilbage med oprindelige placeringer og af disse er både Munkhøjgård og Borsholmgård væsentligt ombygget i nyere tid. Enggården er restaureret i nyere tid, hvor murene er blevet rettet op og det meste af det oprindelige udtryk er således forsvundet. Vesterbæk danner grænse til [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. | Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard)(oprindeligt et 4-længet anlæg men totalt ombygget i 1917) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer [[Sander Lejel]] i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård. Gårdene er [[Borsholmgaard]], Svingelgaard ([[Svinggaard]])(flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1875), Vestergaard brændt og aldrig genopført, Engegaard ([[Enggaarden, Borsholm|Enggaarden]]), Havegaard (flyttet til sin nuværende placering omkring 1890), Askerupgaard (brændt 1930 og aldrig genopført), [[Munkhøjgaard]] (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og [[Munkhøj]]. Der er i dag 5 gårde tilbage i Borsholm. Af de oprindelige gårde er der kun 3 tilbage med oprindelige placeringer og af disse er både Munkhøjgård og Borsholmgård væsentligt ombygget i nyere tid. Enggården er restaureret i nyere tid, hvor murene er blevet rettet op og det meste af det oprindelige udtryk er således forsvundet. Vesterbæk danner grænse til [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. | ||
| − | Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. I forhold til den øvrige udvikling i Borsholm kan nævnes at hele området | + | Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. I forhold til den øvrige udvikling i Borsholm kan nævnes at hele området øst for byen er nyere udstykninger og parcelhuse, der ligger sammen med den tidligere hundepension fra 1974 i gasbeton og eternit, som i dag bruges til erhverv. Rundt omkring i byen er der bygget en del garager, lader og haller i gasbeton og stålplader. Her ud over er der ligeledes opført nye parcelhuse rundt om i byen. Midt i byen er der opført en skorsten på næsten 30m, der fungerer som afbrændingsanlæg for Borsholmgård. I forhold til arkiverne hos Teknisk Forvaltning kan det ses at der i nyere tid er foretaget over 30 udstykninger og arealoverførsler i Borsholm. I forhold til BBR-registret kan det ses at stort set alle ældre bygninger har fået foretaget væsentlige ombygninger. Som eksempel kan nævnes at byens ældste hus fra ca. 1750 på Strædet 14 i nyere tid er totalt ombygget så det i dag fremstår som et parcelhus fra 1980erne og uden bevaringsværdi. Kun ca. 10% af bygningerne i Borsholm har den oprindelige tagdækning med strå. Udviklingen fortsætter og der bliver i øjeblikket opført et parcelhus med tilhørende garageanlæg på Nørregårdsvej og foran Munkhøjgård er der givet tilladelse til at opføre en stålpladehal på 558m2. Rundt om Borsholm er der ligeledes givet tilladelse til flere husstandsvindmøller. |
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at byen Borsholm som så mange andre byer har været gennem en udvikling, der helt har ændret det oprindelige udtryk. | På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at byen Borsholm som så mange andre byer har været gennem en udvikling, der helt har ændret det oprindelige udtryk. | ||
Versionen fra 5. okt 2011, 08:39
"Borsholm" er en større landsby i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk.Det er tidligere antaget at landsbyen var den bedst bevarede i Helsingør Kommune, idet alle dens oprindelige gårde bortset fra et par lå samlet inde i selve landsbyen samt at de omkringliggende marker stadig ligger omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Ud fra ny og opdateret viden om landsbyen fremgår det at største delen af gårdene enten er brændt ned og aldrig genopført, flyttet, sammenlagt eller ombygget i nyere tid lige som der er foretaget en hel del handel og bytteri med jordene samt om- og udmatrikuleringer, der har udvisket en del af det oprindelige udtryk. (ud fra den viden der er i dag er det formentlig Skibstrup, der er den bedst bevarede landsby i Kommunen) Landsbyens jorde hører til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr. været en moder- eller hovedlandsby, hvorfra udflytterlandsbyer som Skibstrup og Apperup (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet Munkhøj. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, Havreholm, Saane og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods.
Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard)(oprindeligt et 4-længet anlæg men totalt ombygget i 1917) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer Sander Lejel i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård. Gårdene er Borsholmgaard, Svingelgaard (Svinggaard)(flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1875), Vestergaard brændt og aldrig genopført, Engegaard (Enggaarden), Havegaard (flyttet til sin nuværende placering omkring 1890), Askerupgaard (brændt 1930 og aldrig genopført), Munkhøjgaard (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og Munkhøj. Der er i dag 5 gårde tilbage i Borsholm. Af de oprindelige gårde er der kun 3 tilbage med oprindelige placeringer og af disse er både Munkhøjgård og Borsholmgård væsentligt ombygget i nyere tid. Enggården er restaureret i nyere tid, hvor murene er blevet rettet op og det meste af det oprindelige udtryk er således forsvundet. Vesterbæk danner grænse til Holmegaarde og Stenstrup. Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til Borsholm Forsamlingshus. I forhold til den øvrige udvikling i Borsholm kan nævnes at hele området øst for byen er nyere udstykninger og parcelhuse, der ligger sammen med den tidligere hundepension fra 1974 i gasbeton og eternit, som i dag bruges til erhverv. Rundt omkring i byen er der bygget en del garager, lader og haller i gasbeton og stålplader. Her ud over er der ligeledes opført nye parcelhuse rundt om i byen. Midt i byen er der opført en skorsten på næsten 30m, der fungerer som afbrændingsanlæg for Borsholmgård. I forhold til arkiverne hos Teknisk Forvaltning kan det ses at der i nyere tid er foretaget over 30 udstykninger og arealoverførsler i Borsholm. I forhold til BBR-registret kan det ses at stort set alle ældre bygninger har fået foretaget væsentlige ombygninger. Som eksempel kan nævnes at byens ældste hus fra ca. 1750 på Strædet 14 i nyere tid er totalt ombygget så det i dag fremstår som et parcelhus fra 1980erne og uden bevaringsværdi. Kun ca. 10% af bygningerne i Borsholm har den oprindelige tagdækning med strå. Udviklingen fortsætter og der bliver i øjeblikket opført et parcelhus med tilhørende garageanlæg på Nørregårdsvej og foran Munkhøjgård er der givet tilladelse til at opføre en stålpladehal på 558m2. Rundt om Borsholm er der ligeledes givet tilladelse til flere husstandsvindmøller. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at byen Borsholm som så mange andre byer har været gennem en udvikling, der helt har ændret det oprindelige udtryk.
Litteratur
Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne. (Helsingør Kommunes Museer. 1997. S. 35-60) Sagsakter om bygninger og ejendomme i Borsholm beroende hos Teknisk Forvaltning. BBR-Register over bygningerne i Borsholm. Danmarks Større Gårde, E. Bülow. J.B.C. La Cour Danske Gårde Frederiksborg Amt.