Borsholmgaard
Borsholmgaard er tæt knyttet sammen med landsbyen Borsholms historie. Meget tyder på, at Borsholmgaard er den nuværende udgave af den gård, der i 1547 blev købt - sammen med landsbyens øvrige gårde - af borgmester Sander Lejel. Det skete, da Esrum Kloster blev afviklet. Gården omtales som en hovedgård, hvilket dog nok kun skal forstås således, at den er større end landsbyens øvrige gårde. I 1560 købte kongen dog hele landsbyen tilbage til kronen (staten) og som sådan fortsatte de fleste af landsbyens gårde frem til 1793, da de overgik til selveje. Imidlertid var Borsholmgaard, der måske dengang kaldtes Louisenlund, var imidlertid allerede før 1771 atter overgået til selveje. I 1771 hed ejeren Klaumann og senere ejedes gården af viceadmiral Carl Frederik le Sage de Fontenay. Begge disse er eksempler på, at gården absolut ikke var beboet af medlemmer af bondestanden. Vi har at gøre med samfundets absolutte top, og det fortsatte med de næste ejere, hvoraf bl.a. kan nævnes daværende oberstløjtnant Johan M. Voigt (senere generalløjtnant).
I perioden 1811-32 ejedes gården af en af de ledende købmand fra Helsingør John Good - men op gennem 1800- og 1900-tallet er gården dog også i perioder ejet af landmænd, der selv drev agerbruget. I 1917 blev Borsholmgård ombygget i palæstil med manzardtag. Det blev ombygget af grosserer og direktør Carl Becker, der var bosiddende i København og anvendte gården som lystgård og sommerresidens. I 1919 opkøbte den daværende ejer, direktør Carl Becker, nabogården Havegaard, som siden er blevet drevet sammen med Borsholmgaard. Fra 1949-54 ejedes gården af Vibeke Plutte - et barnebarn af brygger Carl Jacobsen. Den efterfølgende ejer, Svend Kiær, var læge. I 1959 overtoges Borsholmgaard af ambassadør Gunnar Seidenfaden sammen med hustruen Alix f. Arnstedt. Gunnar Seidenfaden var foruden at være diplomat også en dybt engageret botaniker. I 1976 overtog datteren Anette Seidenfaden Borsholmgaard, der stadig er i landbrugsmæssig drift. Oprindeligt var Borsholmgård et 4-længt anlæg som det kan ses af de gamle matrikelkort fra 1816, 1857 og 1878. Længerne omtales i La Cour 1907 som nyere idet de var bygget i kampesten efter en brand. Den ene af de 2 længer brændte i 1929 som følge af en kortslutning i forbindelse med tærskning. Som det fremgår af Helsingør Dagblad udbrændte Den anden længe i 1959 sammen med den gamle vognport under en brand på den plasticfabrik som lejede sig ind på gården. Begge længer blev genopført, den ene dog delvist i gasbeton. Den gamle vognport blev ikke genopført. Der er således ikke noget synderligt tilbage af det oprindelige 4-længede anlæg. Borsholmgård er en smuk bygning i 1700tals palæstil men ikke en bygning som virker original og oprindelig i forhold til en landsby.
Litteratur
Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne (Helsingør Kommunes Museers Årbog. 1997).
Store Danske Gårde, E. Bülow. J.B.C. La Cour Danske Gårde Frederidsborg Amt. Helsingør Dagblad 1959.