Forskel mellem versioner af "J. D. Wulffs Boghandel"
(Ny artikel) |
(→Litteratur: Kategorier tilføjet) |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960 (side 147).] | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960 (side 147).] | ||
+ | |||
+ | [[Kategori: Boghandlere | Wulff, Johan Diderich]] | ||
+ | [[Kategori: Personer | Wulff, Johan Diderich]] |
Versionen fra 11. apr 2018, 05:42
En af de første boghandlere i Helsingør med et særskilt butikslokale, i dette tilfælde ”et lokale i en lille bod", blev oprettet i 1834 af Johan Diderich Wulff. D. Wulff. Man kan vel tale om en gradvis udvikling af begrebet boghandel, som følger tiden og samfundets udvikling generelt.
Wulffs forgænger og samtidige
Den første handel med bøger i Helsingør kan i en vis forstand siges at være oprettet af lærer og præst Elias Lauritz Grüner (1761-1831). Han fik i 1799 tilladelse til at handle med bøger og søkort, men er dog nok mest kendt for udgivelsen af byens første egentlige avis. Hans søn, Peter Valentin Grüner (1788-1885), som også var præst, fortsatte sin faders virksomhed fra 1832, både avisen og handel med bøger og søkort. Hvorvidt disse to er de første boghandlere eller det er Johan Diderich Wulff, som denne artikel handler om, kan diskuteres. Med lidt god vilje kan man godt sige, at J. D. Wulffs boghandel er en beskeden forløber for Jens Møllers Boghandel. Det er dog nok først Israel Isaac Wagner (se neden for), som skal tilskrives den ære.
Uddannelse
Johannes Diderich Wulff blev født i København i 1802 som søn af en gartner. Han blev ansat ved i Københavns Borgerlige Artilleri, som efter en lang fredsperiode blev genoprettet som et led i et nationalt forsvar af Frederik 6. og ophævet i løbet af 1800-tallet. Herefter lærte J. D. Wulff handel og blev handelsbetjent i Helsingør. En handelsbetjent var en uddannet til at betjene kunder i en forretning eller at drive handel for denne, i gamle dage ofte købmandsgårde.
Boghandel i få år
Johan Diderich Wulff oprettede i 1834 en boghandel, og ifølge M. Galschiøt havde han ”haft lokale i en lille bod på hjørnet af Sudergade og Akseltorvet.” (omtalt i forbindelse med Isaac Israel Wagner, se Galschiøts bog under Litteratur). Hvilket hjørne på Axeltorv det drejede sig om, er ukendt for denne artikels forfatter. Det er næppe den samme boghandel, som Hother Johannes Steffensens drev fra 1906-1954 i Bjergegade 18 og senere Carl Klestrup Hansen. J. D. Wulff blev rabatberettiget] ved Boghandlerforeningens stiftelse d. 27. august 1938. I 1939 bearbejdede og udgav J. D. Wulff en ”A.B.C.-Bog for Forelskede. En Nytaarsgave 1839”. Han forblev ugift.
Boghandelen blev et relativt kort indslag i Helsingørs handelsliv. Formodentlig måtte Johan Diderich Wulff allerede opgive boghandelen i 1842 på grund af økonomiske forhold. Hans ”fallerede forretning”, som Galschiøt skrev, blev overtaget af Israel Isaac Wagner i 1841, som imidlertid etablerede sin boghandel i Stengade 22.