I. I. Wagners Boghandel
Israel Isaac Wagner var en af de første boghandlere i Helsingør i begyndelsen af 1800-tallet. Boghandel som begreb var i første del af 1800-tallet endnu kun i sin beskedne begyndelse, men i takt med samfundsudviklingen generelt skete der en gradvis udvikling.
Wagners forgænger og samtidige
Den første handel med bøger i Helsingør kan i en vis forstand siges at være oprettet af lærer og præst Elias Lauritz Grüner (1761-1831). Han fik i 1799 tilladelse til at handle med bøger og søkort, men er dog nok mest kendt for udgivelsen af byens første egentlige avis. Hans søn, Peter Valentin Grüner (1788-1885), som også var præst, fortsatte sin faders virksomhed fra 1832, både avisen og handel med bøger og søkort. Hvorvidt disse to er de første boghandlere, Johan Diderich Wulff eller Israel Isaac Wagner, som denne artikel handler om, kan diskuteres. Med lidt god vilje kan man godt sige, at J. D. Wulffs Boghandel er en beskeden forløber for Jens Møllers Boghandel, men det er dog nok først Israel Isaac Wagner, som skal tilskrives den ære. Han overtog J. D. Wulffs Boghandel i 1841 og Jens Møller overtog I. I. Wagners Boghandel i 1878.
En musisk uddannelse
Israel Isaac Wagner blev født d. 11. maj 1807 i Odense og kom til Helsingør i løbet af 1830’erne. M. Galschiøt, hvis bog er nævnt under litteratur, beskriver Wagner som ”udpræget jødisk”. I. I. Wagner var egentlig uddannet inden for musikbranchen. I Helsingør forsøgte han at leve af at undervise i musik, men det gik trægt med indtjeningen. ”Det Musikalske Selskab” i byen gav en støttekoncert for ham i 1840, og det må vist regnes for en accept af Wagner og en anerkendelse af hans musiske udfoldelser. Koncerten indbragte ikke nok fortjeneste til at løse situationen, så der måtte ske noget andet.
Forretning og musik
Israel Isaac Wagner skiftede derfor spor og åbnede i august 1841 en boghandel i Stengade 22, Johan Diderich Wulffs ”fallerede forretning” som Galschiøt udtrykker det. Interessen for musik fornægtede sig ikke, og musikken fik sin plads i den kombinerede bog- og musikhandel i stueetagen. Ved siden af drev han forlagsvirksomhed og udgav både romaner og bøger med lokalhistorisk indhold, f.eks. “Beretning om Kronborg Slotskirkes indvielse”, udgivet i 1844. Forlagsvirksomheden drev han i en vis udstrækning i samarbejde med oven for nævnte Peter Valentin Grüner. Han var også fattigforstander for det kommunale fattigvæsen, den tids sociale forsorg. Ud over alle disse gøremål overkom Wagner at organisere koncerter, stifte et ”Musikalsk Samfund”, var formand og orkesterdirigent” Helsingør Haandværker Sangforening” og kunne også sagtens finde på at dirigere ved andre lejligheder og træde ind som førsteviolin, hvis der var behov for det. Han bevarede sit dybe engagement til musikken hele livet igennem.
Wagners blandede forretning
M. Galschiøt var nabo og legede som dreng med Wagners jævnaldrende søn. De boede ved siden af Wagners butik på hjørnet af Stengade 20 og Skyttenstræde. Man får en førstehåndsskildring i M. Galschiøts bog i et fyldigt afsnit om Wagners boghandel, som rummede et bredt spektrum af bøger, men som samtidig rummede et væld af andre varer: alle former for papirvarer: ruller med tapetpapir; karduspapir i pakker i flere afskygninger; postpapir og skrivepapir i alle tænkelige former; billedark; skriveblæk i alle mulige farver, fjerpenne og lak til forsegling. En omfattende og udvidet kontorforsyning, må man sige. Også galanterivarer (luksus- og pyntevarer) var at finde i butikken, som også Jens Møller fortsatte med i sin forretning fra 1878. Wagners kone, som var fra Helsingør, født Levin (Levinsohn), kunne sidde i en lænestol på en forhøjning i butikken, iført højrød silkekjole, fyldig med mange guldsmykker. Hun blev helst siddende, men kunne fra sin forhøjning orientere kunderne om priser på alle varer, som hun kendte ud og ind.
Julebasar
M. Galschiøts bog gengives et afsnit om butikken ved juletid, hvor stuen omdannedes til en julebasar med borde med hvide duge. Bordene var fyldt med uendelige mængder af legetøj, nipsgenstande, papirvarer i massevis, julekort med kristelige motiver, små juletræer, julestjerner, små figurer af Jesusbørn, engle og en mængde almindelige galanterisager, et sandt eldorado. Udstillinger var noget nyt dengang, men her var en beskeden efterligning af foregangsmodellen, den ”Bingske Kunst- og Galanteriforretning" på hjørnet af Kronprinsessegade.
Forretningen flytter
Israel Isaac Wagner blev ganske velstående og kunne efter syv år flytte sin forretning til sin nyerhvervede ejendom i Stengade 50 i 1848. Wagner investerede også i jord og byggede et lysthus ude bag ”Bomands bakker”, et højdedrag syd for byen inden Trykkerdammen, et af de mange højdedrag, som omgav byen på alle sider. Wagner ejede tilsyneladende stadig ejendommen i Stengade 22 i 1857, men det kan se ud, som om den blev afhændet i 1859.
Tilbagetrækning og afslutning
Israel Isaac Wagner drev sin forretning i 37 år og trak sig først tilbage i 1878. Han var da over 70 år, ophørte også med at være fattigforstander og afhændede samme år ejendommen Stengade 50 til købmand Engelbrecht Brink Hilligsøe, som ejede naboejendommen i Stengade 48. Jens Møller overtog forretningen d. 01.oktober 1 1878, formentlig på lejebasis. I. I. Wagner døde som en gammel mand d. 12.juni 1897, og det siges at han døde fattig, fordi andre havde hjulpet ham af med hans formue.
Boghandlerfaget gik i arv
To af Israel Isaac Wagners sønner blev boghandlere. Man kan i forbindelse med oplysninger om faderen læse, at Sally Isak Wagner fra 1844 og Edvard Harald Wagner fra 1846 begge lærte boghandlerfaget hos deres far (kort om ældste søn: se slutningen af eksternt link om faderen). Om den yngste søn Edvard Harald Wagner og hans forretningsliv kan man læse andre steder på hjemmesiden Boghandlere i Danmark.