Hoteller, Pensionater, Kroer mv.

Behov og muligheder for overnatning i Helsingør og omegn har ændret sig meget gennem tiderne. Det kan derfor give god mening at beskrive udviklingen samt at omtale de enkelte hoteller, pensionater, kroer med videre.

Indledning

I heftet "Mellem skov og Strand" findes artiklen: ”Landliggere og sommergæster”, skrevet af Kjeld Damgaard. Han indleder med følgende: ”Kongerne var de første. De helsingoranske købmænd og klarerere de næste og derpå kunstnerne. Så begyndte badegæsterne at komme. Derefter kom de københavnske grosserere og direktører. Endelig fyldtes pensionaterne - og langsomt, men sikkert, kom der flere og flere fra middelstanden. Til sidst blev de boende her ikke bare om sommeren, men hele året!” (Heftet er nævnt under Litteratur).

Den oven for nævnte artikel giver et glimrende indblik i udviklingen af Nordsjælland som et mere og mere eftertragtet mål for både landliggere og turister. Det nød Helsingør og omegn godt af, ikke mindst byerne langs Øresunds kyst: Espergærde, Snekkersten, Hellebæk, Ålsgårde og Hornbæk. Det gav naturligvis god vækst for etablering af steder, hvor man kunne overnatte. I takt med den øgede tilstrømning, begyndte hoteller og andre overnatningssteder at dukke op.

I første del af 1800-tallet havde enkelte kunstnere været på besøg. I den periode var naturområder med skov og sø i højere kurs end stranden. På den tid var det almindeligt, at lokale beboere benyttede sig af muligheden for at tjene lidt penge ved at leje ud til landliggere om sommeren. Kunstnere og kulturpersoner reklamerede indirekte for de steder, de havde besøgt, og flere og flere fik øje på naturens herligheder i Nordsjælland. Tilstrømningen øgedes markant i løbet af sidste del af 1800-tallet.

I 1850’erne fik malere øje på Snekkersten, hvor fiskerne og miljøet omkring dem blev et populært motiv til malerier. Under opholdet boede de på Snekkersten Kro. Hellebæk blev kendt i sommeren 1847, hvor ægteparret Heiberg overnattede på Hellebæk Kro og Johanne Luise Heiberg gjorde Anes Hus kendt. Hornbæk blev kendt efter at seks unge malere besøgte stedet i 1873. De følgende år vendte de i variabelt omfang tilbage. Deres begejstring smittede, og i 1877 kom også Holger Drachmann til Hornbæk. Han blev meget knyttet til stedet og døde der. Drachmannsvej i Hornbæk er opkaldt efter ham, og Holger Drachmann stenen blev rejst i 1936.

Registrering og beskrivelse

Artiklen omfatter registrering og om muligt beskrivelser af Hoteller, Pensionater, Kroer mv. I Helsingør kommune - inklusive den tidligere Tikøb kommune. Registreringen omfatter den eller de betegnelser, som er anvendt i diverse telefonbøger, vejvisere mv.

Forskellen mellem betegnelserne Hotel, Badehotel, Hotelpension, Motel, Pension, Pensionat, Sommerpensionat, Kursted, Kroer og lignende er vanskelig at sondre, idet betegnelserne ofte er ændret med tiderne og udviklingen. Der kan ved brug heraf opstå forskydninger i de angivne årstal.

Artiklen indeholder om muligt følgende oplysninger og navn, adresse og om muligt historiske og andre relevante oplysninger. Den nutidige adresse er ikke nødvendigvis datidens adresse. Stedernes numre på veje og gader bygger på oplysninger i de årlige Vejvisere.

Konkrete forslag til ændringer og rettelser i artiklen eller bemærkninger i øvrigt bedes venligst sendt til fakta@helsbib.dk

OBS: Denne artikel er under udarbejdelse.

Litteratur

Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgaard Museet. 1996. (side 19-47: Kjeld Damgaard: Landliggere og sommergæster).