Forskel mellem versioner af "Anes Hus"
(→Et rids af områdets historie: Bette ting til) |
|||
(53 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | == | + | [[Billede:Anes-hus-2011-1.jpg|right|250px|thumb|Anes Hus efteråret 2011. Foto: Fritz Jensen]] |
− | Anes hus ligger i [ | + | === Huset ved Bøgeholm Sø=== |
+ | Anes hus ligger på en meget idyllisk plet i [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] ved den nordre bred af '''Bøgeholm Sø'''. Det hører under Kronborg Statsskovdistrikt og er mest kendt på grund af skuespilleren [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg], som besøgte den ydmyge landarbejderbolig sommeren 1847. På den tid boede Ane Sophie Rasmusdatter i huset. Hun giftede sig senere og fik efternavnet Olsen. | ||
− | ==Sommeren 1847== | + | ===Sommeren 1847=== |
− | Johanne Luise Heiberg og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, tilbragte et par uger i sommeren 1847 i Hellebæk. De tog ophold på [[Hellebæk Kro]], som delvis eksisterer endnu. Ægteparret repræsenterede overklassen og tilhørte den magtfulde kulturelite i København og havde råd til at holde ferie. Hun var Danmarks mest feterede skuespiller, og professor Johan Ludvig Heiberg var Danmarks mest indflydelsesrige kunstkritiker og smagsdommer. Det havde mange mærket, bl.a. H. C. Andersen, når han skulle have antaget et skuespil. | + | [[Billede:AnesHus.jpg|left|245px|thumb|Anes Hus]] |
+ | Johanne Luise Heiberg og hendes mand, [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/Johan_Ludvig_Heiberg Johan Ludvig Heiberg], tilbragte et par uger i sommeren 1847 i [[Hellebæk]]. De tog ophold på [[Hellebæk Kro]], som delvis eksisterer endnu. Ægteparret repræsenterede overklassen og tilhørte den magtfulde kulturelite i København og havde råd til at holde ferie. Hun var Danmarks mest feterede skuespiller, og professor Johan Ludvig Heiberg var Danmarks mest indflydelsesrige kunstkritiker og smagsdommer. Det havde mange mærket, bl.a. [https://denstoredanske.lex.dk/H.C._Andersen H. C. Andersen], når han skulle have antaget et skuespil. Det var i løbet af dette ophold på Hellebæk Kro, at Johanne Luise Heiberg skrev sin kendte vaudeville: "En søndag på Amager”. | ||
− | == Johanne Luise Heibergs møde med Ane== | + | ===Johanne Luise Heibergs møde med Ane=== |
− | Fru Heiberg gik ofte ture alene om morgenen. Hendes mand, den 21 år ældre professor, havde ikke samme interesse for disse vandringer, og han sov desuden længe om morgenen. | + | Fru Heiberg gik ofte ture alene om morgenen. Hendes mand, den 21 år ældre professor, havde ikke samme interesse for disse vandringer, og han sov desuden længe om morgenen. På en af sine mange ture i de smukke omgivelser, mistede Johanne Luise Heiberg orienteringen og kom til ”Bøgeholms Dam”. Hun fik øje på den ydmyge bolig og spurgte Ane om vejen til Hellebæk. Ane brød pludselig i gråd og fortalte om et sår på benet, der ikke ville heles. Den romantiske, men sandelig også praktiske fru Heiberg blev grebet af situationen og tog affære. Fru Heiberg skaffede den salve, der kunne læge såret og vendte tilbage med den. Ane havde intet kendskab til, hvem fru Heiberg var. Fru Heiberg kunne for en gangs skyld spille rollen helt som sig selv til gavn for Ane. Ane fattede stor tillid til fru Heiberg, som jævnligt vendte tilbage for at se, om salven havde virket. Hun var både en god lytter og god til at tale med Ane og fik en masse at vide. Ane fortalte om, hvordan hun måtte give sit barn væk og mod betaling amme en” herregårdsmadammes” barn. Den skyld bar hun stadig på. Hun fortalte også om skovtrolde og andre overnaturlige væsener, som hun troede fuldt og fast på. |
− | På en af sine mange ture i de smukke omgivelser, mistede Johanne Luise Heiberg orienteringen og kom til ”Bøgeholms Dam”. Hun fik øje på den ydmyge bolig og spurgte Ane om vejen til Hellebæk. Ane brød pludselig i gråd og fortalte om et sår på benet, der ikke ville heles. Den romantiske, men sandelig også praktiske fru Heiberg blev grebet af situationen og tog affære. Fru Heiberg skaffede den salve, der kunne læge såret og vendte tilbage med den. Ane havde intet kendskab til, hvem fru Heiberg var. Fru Heiberg kunne for en gangs skyld spille rollen helt som sig selv til gavn for Ane. Ane fattede stor tillid til fru Heiberg, som jævnligt vendte tilbage for at se, om salven havde virket. Hun var både en god lytter og god til at tale med Ane og fik | + | [[Billede:Anes-hus-2011.jpg|right|250px|thumb|Anes Hus efteråret 2011. Foto: Fritz Jensen]] |
− | Mødet med Ane fandt fru Heiberg så interessant, at hun også synes, at hendes mand skulle møde hende. Den temmelig kølige og reserverede ægtemands forsøg på at føre en samtale med Ane gik helt galt | + | Mødet med Ane fandt fru Heiberg så interessant, at hun også synes, at hendes mand skulle møde hende. Den temmelig kølige og reserverede ægtemands forsøg på at føre en samtale med Ane gik helt galt. |
− | |||
− | |||
− | + | Det er uvist, hvor mange gange hun besøgte Ane efter denne sommer. Ane døde i januar 1852. Johanne Luise Heiberg har beskrevet opholdet i Hellebæk i kapitlet. ”Hellebæk. Sommeren 1847” i andet bind af sine erindringer (se under: ”Litteratur”). | |
− | |||
− | == | + | ===Hellebæk blev kendt=== |
− | + | [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ernst_Schimmelmann Heinrich Ernst von Schimmelmann] (1742-1831), søn af neden for nævnte greve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl Ernst von Schimmelmann] (1724-1782), var en overgang finansminister. Han var vældig kulturinteresseret og sværmerisk og havde åbnet sin sommerbolig, [[Hellebækgaard]], for tidens førende danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd. Ægteparret Heibergs ophold medvirkede nok også til at gøre Hellebæk kendt. Jonas Collin, H. C. Andersens velynder, besøgte dem under deres første ophold her. Det var dennes søn, [[Edvard Collin]], som H. C. Andersen besøgte i [[Ellekilde]]. Et sted han beskrev som nærmest værende Nordpolen. Det blev moderne at have sommerbolig på disse kanter. Flere guldaldermalere, især [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Peter_Christian_Skovgaard P. C. Skovgaard] anvendte skovene og søerne som motiv. | |
− | |||
− | === | + | ===Husets historie=== |
− | Hellebæk | + | Huset var et af flere landarbejderboliger, men man kender ikke husets præcise alder eller historie. Det ligger ved et stengærde, der i sin tid afgrænsede området ”Hestehave Marken” (”Hestehauge Marken”) fra ”Plantagen” (en granskov) og Rævebaks Vangen. |
+ | |||
+ | Huset har haft flere navne gennem tiderne: ”Bøgeholm Hus”, ”Skomagerhus”, ”Plantagehus” og nu ”Anes Hus”. Huset blev en årrække lejet ud til private og har siden stået tomt. Det begyndte derfor at forfalde og blev i 1999 forsynet med et nyt tag. Da der ikke var penge til yderligere vedligeholdelse, oprettede en gruppe lokale borgere i år 2000 [http://www.aneshus.dk/ Selskabet til Anes Hus Bevarelse] som en konsekvens heraf. Ud over vedligeholdelsen skal huset anvendes til formidling af områdets natur- og kulturhistorie. | ||
+ | |||
+ | På den anden side af søen lå mod sydvest eksempelvis et tilsvarende hus, "Petersmandshus", opkaldt efter Peter Olsen, som boede der i midten af 1800-tallet. Et udsigtspunkt, "Petermands Knold" og "Petermands Mose", var opkaldt efter ham. Huset blev revet ned af Forsvaret i 1960. | ||
+ | |||
+ | ===Et rids af områdets historie=== | ||
+ | Anes Hus tilhørte som en af flere landarbejderboliger Kronen indtil 1769, men er formentlig ældre. Huset hørte administrativt under [[Kronborg Geværfabrik]], som Heinrich Carl von Schimmelmann overtog i 1769. Det vil sige en meget veldrevet geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer samt husene i området. H. C. von Schimmelmann slog sig ned på [[Hellebækgaard]], bygget i 1747. Hele bedriften blev administreret fra herfra, og i 1781 blev [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] oprettet. Et arrangement, som sikrede, at formue og gods blev testamentarisk knyttet til efterkommere af den Schimmelmannske familie. Efter | ||
+ | [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Landbohistorie/lensafl%C3%B8sningen_1919 lensafløsningen] i 1919 blev fideikomisset nedlagt og erstattet af Hellebæk Gods. Den sydvestlige del af Hellebæk Gods, hvor Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. | ||
+ | |||
+ | Arealerne var på traditionel vis administrativt opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. | ||
+ | |||
+ | '''Hellebæk Gods''', herunder '''Hellebækgaard''', blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Området kom herefter til at høre under Kronborg Statsskovdistrikt, og de ikke skovklædte arealer mellem [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]] blev overdraget til Forsvaret. Danmarks Naturfredningsforening tog initiativ til, at skovene med det omgivende landskab blev fredet i 1974. | ||
− | + | Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i 2001. Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Natur Styrelsen) udlagde herefter området, [[Hellebæk Kohave]], til naturskov med masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg for at sikre områdets karakter af overdrevslandskab. | |
− | + | ===Eksterne links=== | |
+ | [http://www.aneshus.dk/ Anes Hus] | ||
− | + | [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov] | |
− | [http:// | ||
− | [ | + | [https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/hellebaek-kohave/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]. |
− | [http:// | + | ===Litteratur=== |
+ | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27966055 Hellebæk – sommeren 1847. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. (Egnshistoriske beretninger, nr. 38, 2009).] | ||
− | [http:// | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A86493454 Erik Trolle: Da skomagerkonen Anes hus blev indskrevet i historien. (Folk og minder fra Nordsjælland. 2001).] |
− | [http:// | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06524923 Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i erindringen. Gyldendal, 1973-1974. Bind 1-4.] |
− | [[Kategori: Huse]] | + | [[Kategori: Huse]] [[Kategori: Kulturhuse]] |
Nuværende version fra 2. dec 2020, 12:56
Huset ved Bøgeholm Sø
Anes hus ligger på en meget idyllisk plet i Hellebæk Skov ved den nordre bred af Bøgeholm Sø. Det hører under Kronborg Statsskovdistrikt og er mest kendt på grund af skuespilleren Johanne Luise Heiberg, som besøgte den ydmyge landarbejderbolig sommeren 1847. På den tid boede Ane Sophie Rasmusdatter i huset. Hun giftede sig senere og fik efternavnet Olsen.
Sommeren 1847
Johanne Luise Heiberg og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, tilbragte et par uger i sommeren 1847 i Hellebæk. De tog ophold på Hellebæk Kro, som delvis eksisterer endnu. Ægteparret repræsenterede overklassen og tilhørte den magtfulde kulturelite i København og havde råd til at holde ferie. Hun var Danmarks mest feterede skuespiller, og professor Johan Ludvig Heiberg var Danmarks mest indflydelsesrige kunstkritiker og smagsdommer. Det havde mange mærket, bl.a. H. C. Andersen, når han skulle have antaget et skuespil. Det var i løbet af dette ophold på Hellebæk Kro, at Johanne Luise Heiberg skrev sin kendte vaudeville: "En søndag på Amager”.
Johanne Luise Heibergs møde med Ane
Fru Heiberg gik ofte ture alene om morgenen. Hendes mand, den 21 år ældre professor, havde ikke samme interesse for disse vandringer, og han sov desuden længe om morgenen. På en af sine mange ture i de smukke omgivelser, mistede Johanne Luise Heiberg orienteringen og kom til ”Bøgeholms Dam”. Hun fik øje på den ydmyge bolig og spurgte Ane om vejen til Hellebæk. Ane brød pludselig i gråd og fortalte om et sår på benet, der ikke ville heles. Den romantiske, men sandelig også praktiske fru Heiberg blev grebet af situationen og tog affære. Fru Heiberg skaffede den salve, der kunne læge såret og vendte tilbage med den. Ane havde intet kendskab til, hvem fru Heiberg var. Fru Heiberg kunne for en gangs skyld spille rollen helt som sig selv til gavn for Ane. Ane fattede stor tillid til fru Heiberg, som jævnligt vendte tilbage for at se, om salven havde virket. Hun var både en god lytter og god til at tale med Ane og fik en masse at vide. Ane fortalte om, hvordan hun måtte give sit barn væk og mod betaling amme en” herregårdsmadammes” barn. Den skyld bar hun stadig på. Hun fortalte også om skovtrolde og andre overnaturlige væsener, som hun troede fuldt og fast på.
Mødet med Ane fandt fru Heiberg så interessant, at hun også synes, at hendes mand skulle møde hende. Den temmelig kølige og reserverede ægtemands forsøg på at føre en samtale med Ane gik helt galt.
Det er uvist, hvor mange gange hun besøgte Ane efter denne sommer. Ane døde i januar 1852. Johanne Luise Heiberg har beskrevet opholdet i Hellebæk i kapitlet. ”Hellebæk. Sommeren 1847” i andet bind af sine erindringer (se under: ”Litteratur”).
Hellebæk blev kendt
Heinrich Ernst von Schimmelmann (1742-1831), søn af neden for nævnte greve Heinrich Carl Ernst von Schimmelmann (1724-1782), var en overgang finansminister. Han var vældig kulturinteresseret og sværmerisk og havde åbnet sin sommerbolig, Hellebækgaard, for tidens førende danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd. Ægteparret Heibergs ophold medvirkede nok også til at gøre Hellebæk kendt. Jonas Collin, H. C. Andersens velynder, besøgte dem under deres første ophold her. Det var dennes søn, Edvard Collin, som H. C. Andersen besøgte i Ellekilde. Et sted han beskrev som nærmest værende Nordpolen. Det blev moderne at have sommerbolig på disse kanter. Flere guldaldermalere, især P. C. Skovgaard anvendte skovene og søerne som motiv.
Husets historie
Huset var et af flere landarbejderboliger, men man kender ikke husets præcise alder eller historie. Det ligger ved et stengærde, der i sin tid afgrænsede området ”Hestehave Marken” (”Hestehauge Marken”) fra ”Plantagen” (en granskov) og Rævebaks Vangen.
Huset har haft flere navne gennem tiderne: ”Bøgeholm Hus”, ”Skomagerhus”, ”Plantagehus” og nu ”Anes Hus”. Huset blev en årrække lejet ud til private og har siden stået tomt. Det begyndte derfor at forfalde og blev i 1999 forsynet med et nyt tag. Da der ikke var penge til yderligere vedligeholdelse, oprettede en gruppe lokale borgere i år 2000 Selskabet til Anes Hus Bevarelse som en konsekvens heraf. Ud over vedligeholdelsen skal huset anvendes til formidling af områdets natur- og kulturhistorie.
På den anden side af søen lå mod sydvest eksempelvis et tilsvarende hus, "Petersmandshus", opkaldt efter Peter Olsen, som boede der i midten af 1800-tallet. Et udsigtspunkt, "Petermands Knold" og "Petermands Mose", var opkaldt efter ham. Huset blev revet ned af Forsvaret i 1960.
Et rids af områdets historie
Anes Hus tilhørte som en af flere landarbejderboliger Kronen indtil 1769, men er formentlig ældre. Huset hørte administrativt under Kronborg Geværfabrik, som Heinrich Carl von Schimmelmann overtog i 1769. Det vil sige en meget veldrevet geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer samt husene i området. H. C. von Schimmelmann slog sig ned på Hellebækgaard, bygget i 1747. Hele bedriften blev administreret fra herfra, og i 1781 blev Det Schimmelmannske Fideikommis oprettet. Et arrangement, som sikrede, at formue og gods blev testamentarisk knyttet til efterkommere af den Schimmelmannske familie. Efter lensafløsningen i 1919 blev fideikomisset nedlagt og erstattet af Hellebæk Gods. Den sydvestlige del af Hellebæk Gods, hvor Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder.
Arealerne var på traditionel vis administrativt opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring.
Hellebæk Gods, herunder Hellebækgaard, blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Området kom herefter til at høre under Kronborg Statsskovdistrikt, og de ikke skovklædte arealer mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn blev overdraget til Forsvaret. Danmarks Naturfredningsforening tog initiativ til, at skovene med det omgivende landskab blev fredet i 1974.
Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i 2001. Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Natur Styrelsen) udlagde herefter området, Hellebæk Kohave, til naturskov med masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg for at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.
Eksterne links
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov
Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.
Litteratur
Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i erindringen. Gyldendal, 1973-1974. Bind 1-4.