Forskel mellem versioner af "Hellebæk Station"
(Flere småændringer) |
(Flere justeringer) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). | '''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). | ||
| − | Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med | + | Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med helbomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995. |
===Stationsbygningen=== | ===Stationsbygningen=== | ||
| − | Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). | + | Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen. |
| − | Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen | + | ===Undervurdering af station=== |
| + | Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige. | ||
===Godstransport=== | ===Godstransport=== | ||
| − | Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt. | + | Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt. På et tidspunkt er perron nr. 2 blevet anlagt midt mellem de to spor. |
===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”=== | ===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”=== | ||
Versionen fra 10. maj 2018, 14:57
Hellebæk Station set i retning mod Hornbæk. Fotografiet er taget en sommerdag i 1906, måske omkring eller kort tid efter Hornbækbanens indvielse d. 22. maj. Læssesporet, som skulle have ført til sidesporet til klædefabrikken i Hellebæk, ses i forgrunden.
Jernbanen og Hellebæk
Hellebæk har siden sidste del af 1800-tallet været et populært udflugtsmål. Her var det hele: skove, søer, damme og strand og overnatningsmuligheder. Før jernbanen holdt sit indtog, foregik rejsen til Hellebæk med dagvogn eller ved at sejle og var noget besværligere. Trafikken voksede med stor hast i sommerperioden, fordi det var noget nemmere at tage toget end de tidligere måder at lade sig transportere på. I takt med turismens fremmarch dukkede hoteller og pensionater op, men også éndags udflugter blev nu meget nemmere. Det var ikke længere forbeholdt de få at drage til de smukke og idylliske omgivelser i skovene omkring Hellebæk. Efterhånden benyttede også de faste beboere Hornbækbanen.
Stationen omgivet af skov
Hellebæk Station ligger i udkanten af Teglstrup Hegn. Den grænser op til Hammermølle Skov, og Hammermøllen ligger tæt ved stationen. Fra Bøssemagergade fører Hellebæk Stationsvej til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter Grønnehave Station, hovedstationen og den største på Hornbækbanen, som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).
Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med helbomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som Wilhelm Moldenhawer (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af Det Schimmelmannske Fideikommis og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.
Stationsbygningen
Stationen efter Hellebæk er den lidt større Ålsgårde Station, og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra Boderne, Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.
Undervurdering af station
Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.
Godstransport
Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og Hellebæk Klædefabrik. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at Kronborg Geværfabrik blev nedlagt. På et tidspunkt er perron nr. 2 blevet anlagt midt mellem de to spor.
Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”
Hellebæk var et specielt sted allerede tidligt. Hellebækgaard blev i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet et centrum for danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd i den periode, hvor stedet var sommerbolig for ægteparret Charlotte og Ernst von Schimmelmann. Allerede i 1847 banede Johanne Luise Heiberg så småt vejen for turismen. I sommeren 1847 boede ægteparret Heiberg på Hellebæk Kro. De tilhørte kultureliten i København på den tid. Det var under dette ophold, at Johanne Luise Heiberg gjorde Anes Hus kendt. Senere fulgte malere og andre kulturpersoner, og efterhånden blev det mere almindeligt med et sommerophold i området.
Eksterne links
Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).
Litteratur
Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.
Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.