Røvermose

Version fra 2. maj 2008, 12:16 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Røvermose er det gamle navn på moseområderne i den sydligste del af Nyrup Hegn, syd for den gamle Nyruphegnsvej. Moseområdet er en del af det store sø- og moseområde, der i sin tid strakte sig fra Gurre Sø helt ned over Mørdrups jorder. Røvermosen gennemstrømmes af Søbækken, der enkelte steder har sit løb i en 2-3 meter dyb gravet rende, ligesom der også andre steder i skoven ses tydelige tegn på tidligere tiders bestræbelser på at regulere vandstanden i området. Allernordligst i moseområdet vidner navnet Røverdam stadig om, at store dele af området oprindelig har haft egentlig søkarakter.