Nyrup Hegn

Indholdsfortegnelse

Nyrup Hegn

Nyrup Hegn og den sydlige del af Teglstrup Hegn udgør en del af det øst for Gurre og Nyrup liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen Spidsbjerghus.

Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.

Fortidsminder

Oldtidshøje

Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn
I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger 2 oldtidshøje og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.

Gamle Kongevej

Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for Nyrup By gennem det nuværende Munkegaards Hegn til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i Nyrup Hegn på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den gamle Kongevej Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som "Røverporten".

Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.

Ole Rømers milepælehøj

Milepælshøjen i Nyrup Hegn. 2015
Ligger i midten af skoven ved Jægerbakken og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat milepæle. For hver 5 mil blev der anlagt en milehøj, hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført omkring 1685 sammen med en nu forsvunden milepæl. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu Naturcentret Nyruphus.

"Gamle Svinefold"

En tidligere "svinefold" på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m vest for, hvor Pladshøjvej udmunder i Kongevejen.

Seværdigheder

Røvermose

Røvermose er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet "Røver Hegn".

Dukkemose

Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for Milepælehøj, har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende stenkiste under Propvej.

Barnefodsbakke

Barnefodsstenen

Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger Barnefodsbakke. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen. Sagnet om Barnefodsstenen fortæller, at røvere engang overfaldt dagvognen fra København. De rejsende flygtede men blev indhentet og dræbt på Barnefodsbakken. En lille pige blev dræbt på stenen, og hendes fod satte aftrykket i stenen. I mørke nætter hørte man herefter barneskrig, som først forstummede, da Christian IV flyttede Kongevejen til sydsiden af Nyrup Hegn.

Bygninger

Rørtanghuus

Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha.

Nyruphus

Ferdinandshøj, senere Ferdinandslyst, opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog Nyruphus. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i Danstrup Hegn, og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet Naturcenter Nyruphus.

Ellebomshus

"Ellebomhus"Smedebakken 1, , er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til "Den glade Træmand", en fremmed lejer.

Spidsbjerghus

Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til Gurre Skole. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.

Gurre Kirke

I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, Gurre Kirke. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.

Litteratur

G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999