Forskel mellem versioner af "Kystbanen"

(Litteratur)
 
(6 mellemliggende versioner af 4 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Den nuværende bane mellem København H. og Helsingør er i virkeligheden bygget over mange år - og for en lille dels vedkommende endnu ikke fyldt 100 år. Banestrækningen mellem Hovedbanegården og Østerport blev således først anlagt i 1917. Før den tid startede Kystbanetogene ved den nuværende Østerport Station. Strækningen mellem Østerport og Hellerup blev anlagt i 1897, mens strækningen mellem Klampenborg og Hellerup eksisterede allerede fra 1864, da denne strækning i virkeligheden var en sidebane til [[Nordbanen]]. Banelegemet mellem Klampenborg og Snekkersten blev ibrugtaget i 1897, medens strækningen mellem Snekkersten og Helsingør stammer fra 1891. På denne strækning blev Nordbanens oprindelige tracé ændret for at skabe bedre adgang til Helsingør Havn og Sveriges-færgerne.
+
Den nuværende bane mellem København H. og [[Helsingør Station | Helsingør]] er i virkeligheden bygget over mange år - og for en lille dels vedkommende endnu ikke fyldt 100 år. Banestrækningen mellem Hovedbanegården og Østerport blev således først anlagt i 1917. Før den tid startede Kystbanetogene ved den nuværende Østerport Station. Strækningen mellem Østerport og Hellerup blev anlagt i 1897, mens strækningen mellem Klampenborg og Hellerup eksisterede allerede fra 1864, da denne strækning i virkeligheden var en sidebane til [[Nordbanen]] med endestation ved nuværende [[Trækbanen]] i Helsingør, hvor den gamle [[Helsingør Banegaard - den ældste | banegård]] lå. Banelegemet mellem Klampenborg og Snekkersten blev taget i brug i 1897, medens strækningen mellem området ved [[Snekkersten Station]] og Helsingør stammer fra 1891, hvor [[Helsingør Station]] blev bygget ved havneområdet. På denne strækning blev Nordbanens oprindelige tracé ændret for at skabe bedre adgang til Helsingør Havn og Sverige via [[Helsingør-Helsingborg overfarten]].
  
 
På trods af denne indviklede historie regnes [[Kystbanen]]s start for at være den 2. august 1897. På denne dag kørte nemlig den første gennemgående tog mellem Østerport og Helsingør - og meget hurtigt herefter viste det sig, at banen var en meget stor succes. For det første overtog den stort set al gennemgående persontrafik mellem København og Helsingør fra den noget længere Nordbane via Hillerød. For det andet viste det sig, at der rent faktisk var en meget stor antal rejsende til de små kystbyer langs Øresund. Det havde man ikke helt troet på forhånd, men københavnernes lyst til at ligge på landet, som man sagde, voksede med de forøgede muligheder for transport frem og tilbage, som kystbanetogene gav mulighed for.  
 
På trods af denne indviklede historie regnes [[Kystbanen]]s start for at være den 2. august 1897. På denne dag kørte nemlig den første gennemgående tog mellem Østerport og Helsingør - og meget hurtigt herefter viste det sig, at banen var en meget stor succes. For det første overtog den stort set al gennemgående persontrafik mellem København og Helsingør fra den noget længere Nordbane via Hillerød. For det andet viste det sig, at der rent faktisk var en meget stor antal rejsende til de små kystbyer langs Øresund. Det havde man ikke helt troet på forhånd, men københavnernes lyst til at ligge på landet, som man sagde, voksede med de forøgede muligheder for transport frem og tilbage, som kystbanetogene gav mulighed for.  
  
[[Billede:Kystbane-interiør-1914.jpg | right | thumb | Interiør af Kystbanetog, 1914]]
+
[[Billede:Kystbanevogn1914.jpg | right | thumb | Interiør af Kystbanetog, 1914]]
  
 
Man kan derfor sige, at banen voksede proportionalt med antallet af beboere langs banen i disse år. Pludselig var det muligt at ligge på landet med familien om sommeren og alligevel tage frem og tilbage "til byen" hver dag. Ved de fleste byer byggedes stationer eller holdepladser - dog ikke ved Kokkedal og Espergærde. Begge steder måtte der lokal initiativer og lokale penge på bordet, før det lykkedes. Stationerne blev opført i en hel særlig stil i røde mursten med bindingsværk og en del bindingsværk. Stationerne kom indenfor få år også til at rumme et posthus.
 
Man kan derfor sige, at banen voksede proportionalt med antallet af beboere langs banen i disse år. Pludselig var det muligt at ligge på landet med familien om sommeren og alligevel tage frem og tilbage "til byen" hver dag. Ved de fleste byer byggedes stationer eller holdepladser - dog ikke ved Kokkedal og Espergærde. Begge steder måtte der lokal initiativer og lokale penge på bordet, før det lykkedes. Stationerne blev opført i en hel særlig stil i røde mursten med bindingsværk og en del bindingsværk. Stationerne kom indenfor få år også til at rumme et posthus.
Linje 14: Linje 14:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=kystbanen+1897&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A04837495 P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972]
Carl Nielsen og Kjeld Damgaard (red): Kystbanen og dens omgivelser, 1997]
+
 
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21812900 Carl Nielsen og Kjeld Damgaard (red): Kystbanen og dens omgivelser, 1997]
  
 
[[Kategori: Jernbaner og stationer]]
 
[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Nuværende version fra 11. jul 2018, 17:31

Den nuværende bane mellem København H. og Helsingør er i virkeligheden bygget over mange år - og for en lille dels vedkommende endnu ikke fyldt 100 år. Banestrækningen mellem Hovedbanegården og Østerport blev således først anlagt i 1917. Før den tid startede Kystbanetogene ved den nuværende Østerport Station. Strækningen mellem Østerport og Hellerup blev anlagt i 1897, mens strækningen mellem Klampenborg og Hellerup eksisterede allerede fra 1864, da denne strækning i virkeligheden var en sidebane til Nordbanen med endestation ved nuværende Trækbanen i Helsingør, hvor den gamle banegård lå. Banelegemet mellem Klampenborg og Snekkersten blev taget i brug i 1897, medens strækningen mellem området ved Snekkersten Station og Helsingør stammer fra 1891, hvor Helsingør Station blev bygget ved havneområdet. På denne strækning blev Nordbanens oprindelige tracé ændret for at skabe bedre adgang til Helsingør Havn og Sverige via Helsingør-Helsingborg overfarten.

På trods af denne indviklede historie regnes Kystbanens start for at være den 2. august 1897. På denne dag kørte nemlig den første gennemgående tog mellem Østerport og Helsingør - og meget hurtigt herefter viste det sig, at banen var en meget stor succes. For det første overtog den stort set al gennemgående persontrafik mellem København og Helsingør fra den noget længere Nordbane via Hillerød. For det andet viste det sig, at der rent faktisk var en meget stor antal rejsende til de små kystbyer langs Øresund. Det havde man ikke helt troet på forhånd, men københavnernes lyst til at ligge på landet, som man sagde, voksede med de forøgede muligheder for transport frem og tilbage, som kystbanetogene gav mulighed for.

Interiør af Kystbanetog, 1914

Man kan derfor sige, at banen voksede proportionalt med antallet af beboere langs banen i disse år. Pludselig var det muligt at ligge på landet med familien om sommeren og alligevel tage frem og tilbage "til byen" hver dag. Ved de fleste byer byggedes stationer eller holdepladser - dog ikke ved Kokkedal og Espergærde. Begge steder måtte der lokal initiativer og lokale penge på bordet, før det lykkedes. Stationerne blev opført i en hel særlig stil i røde mursten med bindingsværk og en del bindingsværk. Stationerne kom indenfor få år også til at rumme et posthus.

I 1918 påbyndtes anlægget af andet spor mellem Rungsted og Snekkersten - indtil 1923 var strækningen en-sporet. Samtidig opførtes en lang række viadukter på strækningen. Omtrent samtidig udvidedes strækningen mellem København H. og Klampenborg til 4 spor.

Indtil 1935 kørtes udelukkende med damplokomotiver på Kystbanen - men udskiftningen til motortog gik langsomt. Først i 1965 kørte det sidste damplokomotiv på banestrækningen. I perioden 1982-86 elektricificeredes Kystbanen, således at de faste tog herefter blev fremført med elektriske lokomotiver. Godsbefordringen på Kystbanen var meget minimal. Derimod kørte indtil 1984 en hel del gennemgående godstog til og fra det øvrige Norden.

I løbet af 1960'erne stod det klart, at stationernes tid var ovre. De fleste stationer blev nedklassificeret til holdepladser eller billetsalgssteder. Vigespor, læsseramper, pakhuse m.v. blev fjernet og stationsforstanderembederne nedlagt.

Litteratur

P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972

Carl Nielsen og Kjeld Damgaard (red): Kystbanen og dens omgivelser, 1997