Iskulebakken

Beliggenhed

Iskulebakken lå ved Frederik 2. lystslot Lundehave, som dannede grundlaget for nuværende Marienlyst Slot. Iskulen var i bakken lige nord for den sideallé (Marienlyst Sideallé), som ligger mellem Ørebakken og Rolfsvej. Iskulebakken er en del af Langebjerg, som strækker sig langs Marienlyst Allé fra Helsingør Kirkegård til den kløft, hvor sidealléen er. Den fortsætter på den anden side af Iskulebakken, og den lå endnu i 1700-tallet udyrket hen.

Iskulen

Iskulen blev formentlig oprettet i forbindelse med etableringen af lystslottet Lundehave og blev omtalt som kongens iskule. Frederik 2. havde en stor betydning for Helsingør. Vigtigst var opførelsen af Kronborg samt organisering af vandløb i Hellebæk og oprettelsen af melmøller i området (omtalt i flere artikler i Helsingør Leksikon om Hellebæk, bl.a. Kongens Mølle og Kronborg Geværfabrik). I iskulen opbevarede man is, indsamlet om vinteren, til afkøling af fødevarer. En kule er normalt en gravet fordybning, som eksempelvis også kendes i forbindelse med roekuler. En plan over Helsingør fra 1580’erne, udarbejdet af Brausenius, viser en kegleformet bygning, som kunne have noget med iskulen ved Lundehave at gøre. I 1760 konstateres det, at ingen vidste, hvem der ejede den. Hofmarskal, storgodsejer og lensgreve Adam Gottlob Moltke (1710-1792) var den betydeligste mand under Frederik 5. gennem hele dennes regeringsperiode (1746-1766). Han stod for ombygning af Marienlyst Slot omkrimng 1760 og mente, at iskulen tilhørte slottet. Han er bl.a. kendt for at lade Moltkes Palæ på Amalienborg opføre, nuværende Christian 7.s Palæ.

Litteraturhenvisninger

Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.